Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Almindelig Topografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vanskelig p. Gr. a. den stærke Strøm, de mange
Stenrev og det smalle Sejlløb, der især i den
sydlige Del indsnævres stærkt (indtil 200-300
m). - Sundet, det korteste af de tre Sunde,
begynder ved en Linie mellem Gilbjerghoved
og Kullen, fra hvilke Punkter det gaar
tragtformet sammen til det smalleste, c. 4000 m brede
Sted mellem Helsingør og Helsingborg, for
derpaa atter med stærkt bugtede Sider
efterhaanden at udvide sig mere og mere, indtil det mellem
Kbhvn og Malmö er c. 30 km bredt. Sundet ender
ved Amagers Sydspids ell. Drogdens Fyrskib; ofte
kaldes det hele under Navnet Øresund, men det
egl. Øresund regnes dog først at begynde ved
en Linie mellem Nakkehoved Fyr og Viken i
Sverige og ender ved Hveens Nordspids. Sundet
er den mest befærdede af Forbindelsesvejene
mellem Kattegat og Østersøen, idet henved 40000
Skibe passerer det aarlig. Det mest benyttede
Løb gaar V. om Hveen, fordi det er det mest
lige, har de bedste Ankergrunde, og Vindene
ofte her er vestlige. Paa det bredeste Sted ligger
Øerne Amager og Saltholm, saaledes at Løbet
netop her er snævrest. Den mest benyttede Vej
er her gennem Hollænderdybet og det paa
sit laveste Sted kun 7,2 m dybe Drogden mellem
Amager og Saltholm, medens Flinterenden,
Farvandet mellem Saltholm og Sverige, er
vanskeligere at besejle p. Gr. a. sit bugtede Løb. N. f.
Drogden fører den næsten lige saa dybe Rende
Kongedyb, der skilles fra Hollænderdyb ved
Middelgrunden, ind til Kbhvn’s Havn, som atter ved
den smalle og lidet dybe Kalvebodstrand mellem
Amager og Sjælland staar i Forbindelse med
Kjøge Bugt.
Den sydvestlige Del af Østersøen, som
beskyller de danske Øers Sydkyster, er en stærkt
forgrenet Bugt, der kan regnes at begynde ved
en Linie mellem Skaanes Vestkyst og Rügen.
Bugten trænger op mellem Skaane og Sjælland,
paa hvis Sydøstkyst den afsætter Kjøge- og
Fakse- ell. Præstø Bugt med Præstø Nor;
navnlig den indre Del af Fakse Bugt, Strandgaards
Red, afgiver en god Ankerplads. Fra Fakse
Bugt fører Ulfsund, i hvis Indløb Øen Nyord
ligger, ind mellem Sjælland og Møen, paa hvis
Kyst det afsætter Stege Strand; Farvandet
mellem Nyord og Sjælland kaldes Bøgestrømmen.
Møen, paa hvis Sydkyst Østersøen afsætter
Hjelms Bugt, adskilles fra Falster ved
Grønsund. Fra Falsters sydligste Pynt, Gjedser Odde,
paa hvis Østkyst det nu inddæmmede Bøtø Nor
ligger, strækker sig mod SØ det over 10 km
lange Gjedser Rev. Mellem Falster og Lolland
fører Guldborg Sund ind til Vordingborg
Bugten, paa Lollands Sydside ligger den nu
inddæmmede Rødby Fjord. Kysterne ved Østersøen er
gennemgaaende flade, navnlig paa Lolland, og
udsatte for Oversvømmelser ved Højvande,
hvorfor de fl. St. maa beskyttes ved Diger. Herfra
maa dog undtages Bornholm, der for øvrigt
ligger uden for den omtalte sydvestlige Bugt af
Østersøen, skilt fra Skaane ved Hammervandet.
Den har for det meste bratte og høje Kyster
og dybt Vand (c. 10 m) i Nærheden af Kysterne.
Østersøen er et stærkt udpræget Indrehav med
ringe Dybde (c. 72 m i Gennemsnit) og ringe
Saltholdighed (1/2-1 % i Gennemsnit), hvilket
sidste er en Følge af, at Fordampningen er
forholdsvis ringe, og der udmunder saa mange
store Floder i den; derfor er der ogsaa en
næsten stadig udgaaende Overfladestrøm
(»Søndenvande«) gennem de tre Sunde til Kattegat,
navnlig i Sundet; kun længere Tids Norden- og
Vestenvinde kan bevirke Nordenvande. En
anden Følge af de mange Floders Udløb i
Østersøen er Dannelsen af Rev og Grunde ved det
Dynd og Grus, de medfører; især gælder dette
om Østersøens sydvestlige Bugt, hvor Vandet
uden for de danske Øers Kyster for det meste
er lavt.
Højdeforholdene, Vandløb og Søer.
Med Undtagelse af Bornholm, der har samme
Natur som den skandinaviske Halvø, hører D.
til den mellemeuropæiske Slette og er et
fuldstændigt Lavland, idet intet Punkt hæver sig til
200 m (det højeste er 172 m), og over det halve
af Landet ligger under 30 m; især gælder det
Øerne, hvis største Del vilde forsvinde i Havet
ved en Sænkning paa 30 m. Dog er D. langtfra
et Sletteland, kun i den vestlige Del af Jylland
og enkelte Steder paa Øerne findes egl. Sletter;
for øvrigt er Landet ujævnt og bølgeformet med
større ell. mindre, ved smaa Dalstrøg sondrede
Bakker, hvilke omtr. ingensteds samler sig til
sammenhængende Højdedrag. Mest
uregelmæssig er disse Bakkestrøg lejrede paa Øerne;
noget mere regelmæssige er Forholdene i Jylland;
thi vel har man ved nyere Undersøgelser,
navnlig Generalstabens Maalinger, set sig nødsaget
til at opgive den gl. Teori om et
sammenhængende Højdedrag, der skulde gaa gennem hele
Halvøen fra S. til N. og danne en skarp
Vandskelslinie mellem Kattegat og Vesterhavet; men
Bakkestrøgene findes dog her fortrinsvis
samlede i den østlige og mellemste Del. Vandløbene
er kun smaa p. Gr. a. Landets ringe
Udstrækning og de meget uregelmæssige Højdeforhold;
det længste er Gudenaa, c. 160 km, og den er
endda betydelig i Forhold til de andre; som
Samfærdselsmidler er de ikke af nogen Bet.
Landet er meget rigt paa Søer, navnlig
Sjælland og Jylland; men ogsaa om dem gælder
det, at de er meget smaa, den største, Arre Sø,
er c. 40 km2, og den er i Forhold til de andre
uforholdsmæssig stor. Ved den nærmere
Omtale af Højdeforholdene, hvor ogsaa Vandløb
og Søer vil blive behandlede, udelades
Bornholm, om hvilken henvises til den særlige
Artikel.
Øerne deles ved de omgivende Vande i to
Grupper, den sjællandske, der bestaar af
Sjælland, Møen, Falster og Lolland med de
omliggende mindre Øer, og den fynske Gruppe, der
omfatter Fyn, Langeland, Taasinge, Ærø og
mindre Øer. Thi medens de 3 Bælter, der skiller
dem indbyrdes og fra Sverige og Jylland, er
temmelig dybe, efter hvad vi har set ovf., er
Farvandene mellem de enkelte Øer i de to
Grupper saa lave, at en Hævning paa 2-3 m
omtr. vilde sætte alle Øerne i den sjællandske
Gruppe i Forbindelse ved Tanger, og en lgn.
ell. lidt større Hævning (5 m) vilde forene
Langeland, Taasinge og Ærø med Fyn.
I den sjællandske Gruppe ligger c.
34,5 % over 28 m. Hovedøen er i Gennemsnit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
