Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 532 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danilov, By i Mellemrusland, Guv. Jaroslav, ved Floden Pelenda - Danilovgrad, By i Montenegro, ved Zeta, blev først anlagt 1871 - danisere, meddele et dansk Præg - daniske Etage, d. s. s. Danium. - Danismand, Navn paa en tyrk. Herskerslægt i det østlige Lilleasien paa de første Korstogs Tid - Danisme, en for dansk Udtryksmaade, især dansklignende Konstruktion, Glose eller deslige, overført til et andet Sprog - Danitschitsch, d. s. s. Danicic. - Daniu m (Danien, daniske Etage), den yngste Etage inden for Kridtformationen (s. d.) - Dankali, se Danakil. - Dankov, By i Mellemrusland, Guv. Rjæsan, 178 km SSV. f. Bjæsan, ved Don - Danmark - Danmark. Almindelig Topografi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Danilov, [da’nil_åf], By i Mellemrusland, Guv.
Jaroslav, ved Floden Pelenda; Handel med
Silkevarer, Lærred og Korn; (1907) 4400 Indb. -
Danila, Kloster i det nordlige Rusland, Guv.
Olonez, ved Vigo-Søen, var tidligere et berømt
Valfartssted, men er ophævet 1855.
G. Ht.

Danilovgrad, [d_an_ji£åv’grat] By i
Montenegro, ved Zeta, blev først anlagt 1871. (1896)
1122 Indb., Landbrugsinstitut. I Omegnen her
fandt Oktbr 1876 og Juni 1877 heftige Kampe
Sted mellem Montenegrinerne og Tyrkerne; de
første sejrede.

danisere, meddele et dansk Præg; Eksempel:
det tyske Ord empfindtlich er af nogle
blevet daniseret til ømfindtlig; Udlændinge
kan blive daniserede ved længere Ophold i
Danmark.
V. D.

daniske Etage, d. s. s. Danium.

Danismand, Navn paa en tyrk. Herskerslægt
i det østlige Lilleasien paa de første Korstogs
Tid. Som Stifteren nævnes en vis Tailu, der
sagdes at have været lærd (danismend), hvorfor
hans Ætlinge kaldtes Ibn D., »Sønner af den
Lærde«; Lærdommen har dog næppe været
meget stor, bestod vel nærmest i, at han talte fl.
Sprog. Flere D. har slaaet Mønter, men de er
vanskelige at tyde. Adskillige Krønikeskrivere
omtaler D.; men det er ikke let at bringe de
forsk. Efterretninger i Samklang. Bohemund,
Fyrste af Antiokien, blev taget til Fange af en
D. Der synes undertiden at have været fl. D.
samtidig hver i sin By.
V. S.

Danisme, en for det danske Sprog
ejendommelig Udtryksmaade, især dansklignende
Konstruktion, Glose eller deslige, overført til
et andet Sprog. Danismer findes ofte i danske
Forf.’s Skr paa fremmede Sprog (auf
dahlendem Fittich, »paa dalende Vinger«, Baggesen)
og i fremmede Forf.’s Overs. fra Dansk. Efter
en større Maalestok findes Danismer i
middelalderligt Latin (curia bondonis, »Bondegaard«)
og i de andre nordiske Sprog (f. Eks. hos
nyere sv. Forf.: stola på for »lita på«, gå
överstyr for »gå omkull«); men især vrimler det
med Danismer i Tysk fra Sønderjylland; fra gl
Tid har man der brugt Ord som Low for
»Gesetz«, Schöte for »Kaufbrief«, og Nutidens
Hjemmetyskere bruger ofte Danismer som Quie
for »junge Kuh«, Wälling for »Milchsuppe«, dein
Narr for »du Narr«, Wie haben Sie es? for
»Wie geht es Ihnen«? (Litt.: Nik.
Andersen, »Det danske Sprogs Indflydelse paa
Højtysk i Nordslesvig« i Dania VI [1899]).
V. D.

Danitschitsch, d. s. s. Daničic.

Danium (Danien, daniske Etage),
den yngste Etage inden for Kridtformationen
(s. d.), særlig karakteriseret ved Manglen af
Ammonitter, Belemnitter og Slægten Inoceramus
samt ved Forekomsten af forsk. Former med
tertiært Præg.
J. P. R.

Dankali, se Danakil.

Dankov, [dan’kåf] By i Mellemrusland, Guv.
Rjæsan, 178 km SSV. f. Rjæsan, ved Don og
Jernbanen D.-Smolensk, har en Domkirke, (1907)
10000 Indb. og er Hovedstad i Distriktet D.
G. Ht.

Danmark i snævrere Forstand ell.
Kongeriget D. bestaar af det egentlige D.,
38971 km² med (1916) 2921362 Indb., og den
fjernere Landsdel Færøerne, 1399 km² med
19617 Indb., tilsammen 40370 km² med 2940979
Indb. Desuden hører til det danske
Monarki de fjernere Landsdele Island, 104785 km²,
Kolonierne i Grønland, der strækker sig
over c. 88000 km², og de 3 vestindiske
Øer, 359 km². Her behandles kun det egl. D.;
om Færøerne og de andre fjernere Landsdele,
se de særlige Artikler.

Oversigt over Indholdet.
	Side
Alm. Topografi	532
Geologi	539
Klima	542
Planteverden	545
Dyreverden	548
Befolkningsforhold	551
Statsforfatning og -forvaltning	557
Finansvæsen	569
Landbrug	573
Skov- og Havebrug, Jagt, Fiskeri	577
Handel og Skibsfart	585
Haandværk og Industri	592
Kirkelige Forhold, Undervisningsvæsen m. m.	597
Retsvæsen	602
Hær og Søværn	611
Mønt, Maal og Vægt	618
Samfærdselsmidler	620
Sprog	623
Litteratur	646
Kunst	658
Musik	680
Teater	684
Presse	692
Historie	697

Almindelig Topografi.

Udstrækning. Kysterne. Det egl. D.
bestaar af den nordlige Del af den fra
Mellemeuropa udskydende Halvø Jylland samt henved
150 større og mindre Øer, af hvilke største
Delen ligger mellem Kattegat og Østersøen. Disse
Øer, der hovedsagelig begrænses mod N. af en
Linie fra Fornæs paa Djursland til det nordlige
Indløb til Øresund og mod S. af en Linie fra
Neustadter-Bugten til Skaanes Sydøstspids, har
utvivlsomt opr. udgjort eet med Sverige, Jylland
og de vestlige Østersølande, indtil en
Landsænkning har opløst Landet i Øer og aabnet
Forbindelserne mellem Kattegat og Østersøen.
Det er kun mindre Øer, som Læsø og Anholt,
der ligger uden for de nævnte Linier, den
eneste større er Bornholm, men den er ogsaa i hele
sin Natur forsk. fra.de øvrige. Det sydligste
Punkt i D. er Gjedser Odde paa Falsters
Sydspids, 54° 33’ 51" n. Br., det nordligste er
Skagen, 57° 44’ 55" n. Br., saaledes at Landet
strækker sig gennem mere end 3 Breddegrader,
og Linien mellem de to Punkter er c. 360 km.
D.’s vestligste Punkt er Blaavandshuk, c. 8°
4’ 30" ø. L. f. Grw., det østligste Punkt paa
Saltholm ligger under c. 12° 47’ 25" ø. L., og
Linien mellem de to Punkter er c. 300 km
(Christiansø ligger under c. 15° 11’ 59" ø. L.).
Landet falder naturlig i de to Hoveddele, Jylland,
25621 km² med (1916) 1253809 Indb., og Øerne.
13350 km² med 1667553 Indb., hvilke sidste
atter deles i den sjællandske Gruppe (Sjælland,
Amager, Møen og Smaaøer) med Lolland og
Falster med Smaaøer, den fynske Gruppe (Fyn,
Langeland, Taasinge, Ærø og Smaaøer) og
Bornholm. Jylland er paa sit bredeste Sted mellem
Nissum Fjords Tange og Fornæs c. 170 km,
medens det er henved 300 km langt (fra det
sydligste Punkt, S. f. Ribe, til Skagen); derimod
strækker Øerne sig fra N. til S. kun over c.
170 km.

D. er overalt omgivet af Havet, nemlig
Vesterhavet mod V., Skagerrak mod N., Kattegat og
Øresund mod Ø. og Østersøen mod S., naar
undtages den Landstrækning, hvor Nørrejylland er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>