Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danevirke er Fællesbetegnelse for en Række Voldanlæg i den sydligste Del af Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennembrudte, demolerede og omdannede. Selv om de
fleste af disse Nyanlæg ved og efter Krigen
blev sløjfede, fremtræder D. nu kun paa nogle
Dele som et Oldtidsanlæg. Navnlig er
Hovedpartiet, det samme, som Thyra og Kong
Valdemar styrkede, med sit Brystværn og sin brede
Grav præget af de senere Tider, indtil 6 m
høj, 30 m bred. Vestervolden er paa Nordsiden
mange Steder beskadiget ved Pløjning, fl. af de
mindre Anlæg næsten borte. Bedst bevaret er
foruden det nævnte Midtparti dels et Stykke
mod V. ved Reideaa, dels Harald Blaatand’s
Vold (partielt) og Hedebys Vold samt en stor
Del af Kurvirke. Adskillige Steder fremtræder
her D. ejendommeligt og imponerende.
Betydelige Dele blev, efter Fremkomsten af det ovenn.
danske Arbejde, ved Fredlysning lovformeligt
sikrede mod yderligere Ødelæggelse i
Fremtiden; Bidrag hertil ydedes af den preussiske
Stat, af Kreds og Kommuner. (Litt.: En Rk.
Opmaalinger og Afb. optoges under
Skansearbejderne 1850-63, mest ved Kornerup, til
Brug for et Arbejde ved J. J. A. Worsaae.
De udførte Forarbejder indeholder mange
Oplysninger, men naaede ikke Udgivelse. De er
udnyttede i Sophus Müller’s og Carl
Neergaard’s Arbejde. Fundene fra Hedeby er
ikke udgivne. Jfr fremdeles Wimmer,
Sønderjyllands hist. Runemindesm., samt J.
Steenstrup, Danmarks Sydgrænse [1900]).
H. A. K.
Ved 19. Aarh.’s Beg. var den politiske
Situation saaledes, at den danske Sydgrænse ved
Elben kom til at have størst Bet., og ingen
tænkte derfor paa D., tilmed da Fæstningen
Rendsborg i Forbindelse med Ejderfloden
ansaas for et Værn mod en Fjendes videre
Fremtrængen. Til Hævdelsen af Herredømmet i
Hertugdømmerne var Rendsborg af ikke ringe Bet.,
og det anbefaledes derfor 1847 meget
indtrængende af de milit. Autoriteter, at den skulde
forsynes med en stærk og paalidelig Besætning;
men dette Forslag blev upaaagtet. Rendsborg
faldt derfor 1848 straks i Oprørernes Hænder
og dannede herefter et vigtigt Støttepunkt for
dem, ikke mindst efter Nederlaget ved Isted,
idet den danske Hær af diplomatiske Hensyn
ikke maatte angribe Rendsborg og ikke
betræde Holsten. Den danske Overkommando blev
saaledes efter Sejren 25. Juli 1850 tvunget ind
paa at lade Hæren indtage en Opstilling S. og
V. f. Slesvig og at forstærke den ved
Befæstningsanlæg. Allerede 27. Juli blev Stillingen
rekognosceret, og det foresloges, at den skulde
gaa fra Hadeby Nor forbi lille D. til den
derværende Del af Margretevolden, der ligesom
D.’s østlige Del skulde benyttes som Befæstning,
en Overfløjning imod V. blev imødegaaet ved at
bøje Linien tilbage langs den vestlige Udkant
af Sønder Skov til Skovby. Allerede 29. Juli blev
det befalet, at Hæren skulde indtage den
nævnte Stilling, hvori ogsaa Mysunde blev
inddraget, og Dagen efter begyndte
Forstærkningsarbejderne.
Stillingen voksede efterhaanden i Styrke og fik
end mere Bet., da den Tanke gennemførtes at
lade den spænde over hele Slesvigs Bredde fra
Østersøen til Vesterhavet. 7. Aug. inddroges
saaledes Frederiksstad i Danevirkestillingen,
hvorfor det ogsaa blev nødvendigt at hævde
Hollingsted som en vigtig Forbindelse mellem
Centrum og højre Fløj og at forhindre en fjendtlig
Fremtrængen paa begge Sider deraf ved
Opstemning af Reidedalen og Trenen. Saaledes kom
Danevirkestillingen til at danne et frontalt
Forsvar over hele Slesvig, og der blev truffet alle
mulige Foranstaltninger til at gøre dette vel
forberedt i enhver Henseende, medens endogsaa
Eckernførde og Tønning blev besatte;
Forpostlinien lagdes i god Afstand foran Stillingen.
Tvende Gange forsøgte den fjendtlige Anfører,
General Willisen, at gøre et Angreb paa D., men
afvistes. Ved disse Kampe voksede Hærens
Tillid til Stillingen, og den blev derefter heller
ikke angrebet mere.
Efter Krigen, da Spørgsmaalet om at gøre
noget for det danske meget forsømte
Befæstningsvæsen traadte stærkt i Forgrunden, udtalte de
i saa Henseende nedsatte Kommissioner sig alle
til Gunst for Danevirkestillingens Bevarelse og
yderligere Forstærkning. Under Diskussionen i
Pressen og i Flyveskrifter viste det sig ogsaa,
at de fleste Forf. var stemte for at gøre D. til
en befæstet Stilling, om end enkelte, som Oberst
Blom, advarede imod at overdrive dens Bet.,
og Major Dinesen udtalte sig imod den.
Drøftelserne kom paa en vis Maade til Afslutning
i den under 29. Jan. 1855 nedsatte Kommission,
som afgav sin Betænkning 9. Jan. 1857, hvori
bl. a. foresloges, at D. skulde befæstes ved
Jordværker med en Bekostning af 2 Mill. Rdl., og
at denne Befæstning tillige med Kbhvn’s
Søbefæstning først skulde komme til Udførelse.
Hele Befæstningssummen 32 Mill. Rdl. var dog
saa betydelig, at Ministeriet ikke ansaa det for
muligt at tilvejebringe den, og Ingeniørkorpset
fik saaledes Ordre til at reducere Udgiften. Det
foreslog endnu s. A. kun at anvende 350000 Rdl.
paa Danevirkestillingen. Først 1861, da Faren
for en Krig med Tyskland syntes overhængende,
gav Krigsministeriet Befaling til, at der ved
D. skulde anlægge en Befæstning af rent
feltfortifikatorisk Natur.
I Motiverne til Befæstningsforslaget af 1858
udtaltes, at Danevirkestillingen kun tillagdes
forbigaaende Bet. Denne i milit. Henseende
rigtige Værdsætning af den 82 1/2 km lange Stilling
deltes dog ikke af Kong Frederik VII og en
stor Del af Befolkningen, som, med
Erfaringerne fra 1850 og Danmarks Sejre over Oprørerne
for Øje, tillagde den en langt større
Modstandskraft. Thyra’s gl. Vold skulde atter være det
stærke Værn imod tyske Hærmassers
Indtrængen i Riget, og denne Forhaabning meddelte sig
efterhaanden til fl. højere Officerer, saa at
ogsaa i Hæren den Opfattelse blev alm., at i en
fremtidig Kamp med Tyskland skulde
Hovedslaget staa i Stillingen. Virkeligheden kom dog
ikke til at svare til Forventningerne, da det
truende Uvejr omsider brød løs. Først og
fremmest var Skanseanlæggene, hvoraf der fandtes
25 i Centrum med Plads til 174 Kanoner, 9 paa
venstre Fløj med Plads til 46 Kanoner, og 15
paa højre Fløj med Plads til 73 Kanoner, kun
Feltværker, lidet egnede til at modstaa en
kraftig Artilleribeskydning; dernæst var fl. Værker,
navnlig langs Slien, ikke fuldførte, da Krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
