Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampspil, se Spil. - Dampsporvogn, se Sporveje. - Dampsprøjte, se Brandslukningsredskaber. - Dampsterilisation, se Desinfektion. - Dampt, Jean Auguste, fr. Billedhugger, (1854- ) - Damptromle, se Tromle. - Damptrykmaaler, se Manometer. - Damptrykregulator er et Apparat til automatisk at forøge ell. formindske Varmeudviklingen fra Risten i en Dampkedel - Damptrøje, se Dampmaskine. - Dampturbiner er Dampmaskiner, i hvilke Varmeenergi først omsættes til Bevægelsesenergi og derpaa til mekanisk Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dampspil, se Spil.
Dampsporvogn, se Sporveje.
Dampsprøjte, se
Brandslukningsredskaber.
Dampsterilisation, se Desinfektion.
Dampt [dã], Jean Auguste, fr.
Billedhugger, f. i Vénarey (Côte-d’Or) 1854. Han blev
uddannet i Dijon og i Paris under Jouffroy og
Dubois. Hans »Skt Johannes« (1881) kom til
Luxembourg-Mus. (en Replik i Helsingfors
Athenæum); derefter fulgte livfulde og
ejendommelige Arbejder som »Mignon« (Museet i
Dijon), »Kokette«, »Diana begræder Aktæons
Død« (1887), »Avant la fantasie«
(Luxembourg-Mus.), »Vellysten« (1889), »La fin du Rêve«
(Amiens-Mus.), »Baiser de l’aïeule«
(Bedstemoderens Kys, 1893, Luxembourg-Mus.) og »Melusine
og Ridder Raymondin« (1894, udført i Elfenben,
Metal og Guld). Sidstnævnte Værk er en Prøve
bl. a. paa D.’s Evne som Eksperimentator i det
tekniske; hans glimrende tekn. Færdighed og
hans Fantasirigdom kommer ogsaa hans store
kunstindustrielle Virksomhed til gode. For Hotel
de Ville i Paris skabte D. en Statue af Boulle.
A. Hk.
Damptromle, se Tromle.
Damptrykmaaler, se Manometer.
Damptrykregulator er et Apparat til
automatisk at forøge ell. formindske
Varmeudviklingen fra Risten i en Dampkedel, efter som
Damptrykket i Kedlen falder ell. stiger. I Princippet
bestaar Apparatet af en i Forbindelse med
Kedlen staaende Cylinder med et Stempel, paa
hvilket Damptrykket virker. Stemplet staar ved
Vægtstænger i Forbindelse med en Klap, der
kan aabne ell. lukke for Tilførslen af
Forbrændingsluft til Risten. Apparatet finder nutildags
kun Anvendelse ved mindre Kedler, f. Eks. til
Varmeanlæg o. l.
H. P. C.
Damptrøje, se Dampmaskine.
Dampturbiner er Dampmaskiner, i hvilke
den i Damp værende Varmeenergi først
omsættes til Bevægelsesenergi og derpaa til
mekanisk Arbejde. Den først nævnte Omsætning
finder Sted, idet Dampen fra et Rum med højere
Tryk gennem særligt formede Kanaler
strømmer til et Rum med lavere Tryk.
Bevægelsesenergien optages af roterende, krumme
Løbeskovle, som Dampen strømmer forbi,
hvorved den afledes fra sin opr. Bevægelsesretning
og taber i absolut Hastighed. Den til Skovlene
afgivne Energi overføres gennem det Legeme
(Løbehjul, Trommel), hvorpaa Skovlene
er fastgjort, til Turbinens Aksel.
D.’s Historie kan føres helt tilbage til omkr.
Aar 120 f. Kr., idet der i Heron’s
Optegnelser findes en Beskrivelse af en Art Turbine,
der bestod af en hul Kugle, lejret paa en
vandret Aksel og forsynet med to retvinkelt afbøjede
Rør. Ind i Kuglen blev ledet Damp, som
strømmede ud gennem Tudene og ved sit
Reaktionstryk bragte Kuglen til at rotere. Branca
(1628) beretter om et Stødhjul, som blev drejet
af en Dampstraale, der strømmede ud gennem
en Tud og stødte mod Skovle, anbragte paa
Hjulet. Begge Apparater havde kun
videnskabelig Bet. Ogsaa efter at Stempelmaskinen var
opfundet, fremkom adskillige andre
Konstruktioner, af hvilke de mest betydningsfulde var
opfundet af Watt 1784, J. Sadler 1791,
Trevithick 1815, Ericson 1830 og Perkin
1836. I Tiden 1784-1850 er der alene i England
udtaget 32 Patenter paa D. og 1850-80
yderligere 102. Nogen egl. Bet. fik ingen af disse
Konstruktioner. Den moderne D.-Udvikling
begynder omkr. 1880, idet det lykkedes den eng.
Ingeniør Charles Algeron Parson 1884 at
fremstille en 10 H. K. Turbine, der ved 18000
Omdrejninger i Minuttet drev en Dynamo. Samtidig
med Parson, men fuldstændig uafhængig af
denne, konstruerede den sv. Ingeniør de Laval
en D., der særdeles godt egnede sig til Drift
af Centrifuger, hvortil Laval fremstillede den,
men som p. Gr. a. et meget højt
Omdrejningstal kun kunde faa begrænset Anvendelse. Denne
Mangel lykkedes det Parson med stor Dygtighed
og Energi at afhjælpe ved sin Konstruktion, og
det maa tilskrives ham, at D. hurtig blev
brugbar til direkte Drift af forsk. Maskiner
(elektriske Maskiner, Ventilatorer, Rotationspumper,
Skibsskruer).
Typer. De forsk. Turbinetyper kan efter
Dampens Virkemaade inddeles i flg.
Hovedgrupper:
1) Enstrykturbiner (Aktionsturbiner),
i hvilke Dampens Tryk forbliver uforandret fra
Indløb til Udløb af Løbeskovlene.
a) Enkelttrin Enstrykturbiner.
Fig. 1 viser et skematisk Billede af en saadan
Turbine. Ved at Dampen strømmer gennem en
paa Turbinehuset H anbragt Ledetud D,
synker dens Tryk fra Indløbstrykket Po til
Udløbstrykket Pi (Atmosfære-Kondensationstryk),
medens Hastigheden stiger fra c til c1;
Dampstraalen paavirker dernæst Løbeskovlene S paa
Omkredsen af det paa Turbineakslen
A fast anbragte Løbehjul L og mister paa
sin Vej gennem disse saa meget af sin
Hastighed, at den synker til C2. Den vigtigste D. af
denne Type er de Laval’s Turbine (Fig.
2). Dampen, der træder ud af Ledetuden A,
trykker mod Skovlene paa Løbehjulet B, saa
dettes Aksel drejes. Dampen opnaar ved
Ekspansionen gennem de Laval-Turbinens
Ledetude en meget høj Hastighed (c. 1200 m/Sek.),
og da Turbinens Virkningsgrad er størst, naar
Skovlenes Omkredshastighed,
Skovlhastigheden, er lig den halve Damphastighed, maa
Hjulet løbe meget hurtig rundt. Af praktiske
Grunde er det dog ikke muligt at opnaa en
Skovlhastighed, der er mere end c. 1/3 af
Damphastigheden, da der hertil svarer indtil c. 30000
Omdrejninger pr Minut. For at gøre Turbinen
brugelig til Drift af en Dynamo ell. anden
Maskine, anordnes en Tandhjulsudveksling mellem
Turbinens og Maskinens Aksler. At udbalancere
Turbinens roterende Dele fuldkomment er
praktisk ugørligt, og Laval udførte derfor Akslen
eftergivende, saaledes at Hjulet ved en vis
Hastighed (kritisk Hastighed) kunde indstille sig efter
sin naturlige Rotationsakse. Laval-Turbiner
lader sig ikke udføre til Ydelser over 500 H. K.
b) Flertrin Enstrykturbiner
anvendes for paa økonomisk Maade at kunne
nedsætte Turbinens Omdrejningstal. Man skelner
mellem Hastighedstrin og Tryktrin:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
