Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampmaskine er en Maskine, der kan omsætte den i Vanddamp indeholdte Energi til mek. Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ned ad Cylinderens Yderflade og over Stemplet;
men en Dag (saaledes fortælles der) gik
Maskinen hurtigere end sædvanlig, og da man
søgte Aarsagen, viste den sig at være en i
Stemplet opstaaet Revne, hvorigennem
Kølevandet kunde slippe ind i Cylinderen. Man
indrettede da Indsprøjtningen, hvorved Dampens
Fortætning fremskyndedes, og Vandforbruget
væsentlig formindskedes. Det fortælles, at
Newcomen havde endnu et Held med sin
Maskine, idet den Dreng, der var sat til at passe
de to Haners rettidige Op- og Tillukning, fandt
paa at lade Maskinen selv besørge dette
Arbejde ved Hjælp af Snoretræk fra
Vægtstangsarmen. Humphrey Potter blev
derved Opfinder af den første selvstyrende D.
Leupold beskriver (1725) i Teatrum Machinarum
hudraulicarum en D. med to Cylindre
anbragte over Kedlen ligesom Newcomen’s
ene. I Dampledningen, der var fælles for dem
begge, var anbragt en særegen Hane, der
vekselvis satte den ene i Forbindelse med fri
Luft, den anden med Kedlen. Maskinen
skulde altsaa arbejde uden Fortætning, alene ved
Dampens Tryk, og skiller sig heri væsentlig fra
sine Forgængere. Newcomen’s D. blev
efterhaanden forbedret, især af Smeaton (c. 1770).
De største Maskiner af denne Type kunde
udvikle c. 75 H. K. og gjorde 9 Slag pr Minut,
men de var overordentlig høje (c. 18 m) og
meget uøkonomiske, idet de brugte c. 20 kg Kul
pr I. H. K. i Timen.
Den videre Udvikling af D. skyldes den
geniale James Watt, som paa Grundlag af sine
Forsøg med D., foretaget ved Univ. i Glasgow
1759-69, gjorde fl. meget betydelige Opfindelser,
paa hvilke han 5. Jan. 1769 lod udtage Patent.
Watt’s Opfindelser bestod i Hovedsagen i: 1)
at Dampen blev fortættet i et særligt Rum,
Kondensatoren, og ikke i selve
Dampcylinderen; 2) at Dampcylinderen stadig blev holdt
varm ved Anvendelse af en Damptrøje; 3) at
Vacuum i Kondensatoren blev opnaaet ved Hjælp
af en særlig Pumpe, Luftpumpen, og 4) at
Dampen udnyttedes bedre ved Anvendelse af
Ekspansion i Cylinderen. Kort Tid efter
kom Watt til at arbejde sammen med
Boulton, og i deres Fabrik i Soho ved Birmingham
virkede Watt nu videre. 1778 byggedes den første
Ekspansionsdampmaskine, som arbejdede med et
Damptryk af 1,5 kg/cm2. 1782 udgik fra
Fabrikken den første dobbeltvirkende D., hvortil Watt
i fl. Aar havde haft Ideen. 1784 lod han sit
Parallelogram afløse den
uhensigtsmæssige Ordning med Kædetrækket til Balancen.
Svinghjul, Krumtap og Forbindelsesstang, som
Watt p. Gr. a. et tidligere udtaget Patent havde
maattet erstatte med et »Sol- og Planethjul«,
toges i Brug. Watt tog Patent paa Anvendelsen
af Centrifugalregulatoren til D.’s Regulering, og
saaledes fulgte Opfindelse paa Opfindelse. Watt’s
Virksomhed gav Stødet til andre Opfindelser
paa D.’s Omraade. Murdoc i Soho anvendte
1799 en Glider i St f. de af Watt benyttede
Ventiler, og Murray i Leeds konstruerede en
forbedret Glidertype, den saakaldte Skuffeglider
ell. Kasseglider og benyttede Ekscentrikskive
til at bevæge den.
I England blev D. hurtig alm.; allerede 1810
fandtes der saaledes 5000 D., medens der i
Frankrig var 200, i Tyskland kun 1 og i
Danmark ligeledes 1. I Fig. 29 er vist en Watt-D. fra
1835. Stemplets Bevægelse overføres ved Watt’s
Parallelogram, abus, til Balancen ace og derfra
til Krumtappen X. En Ekscentrik, S, paa
Krumtapakslen bevæger Glideren AB. Damprøret er
forsynet med et Spjæld, q, der reguleres af
Centrifugalregulatoren N. Spildedamprøret q er
ført til Indsprøjtningskondensatoren K, hvortil
Vand suges fra en omgivende Beholder gennem
Hanen e. Luftpumpen L pumper Vandet til
Beholderen E (Varmvandsbrønden), hvorfra
Fødepumpen M fører Vandet til Kedlerne. De to
Pumper bevæges af Trækstænger fra Balancen.
Saadanne D. udviklede 10-50 I. H. K. ved
15-25 O/M. Kulforbruget pr I. H. K. var 3-5
kg i Timen, og altsaa langt mindre end for
Newcomen’s Maskine.
 |
| Fig. 29. Watt’s Dampmaskine 1835. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
