Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Damp kalder man enhver Luftart, der nogenlunde let ved Afkøling og Tryk lader sig forvandle til en Vædske - Damp- benyttes i forsk. Sammensætninger for at betegne, at der benyttes ampkraft - Dampbaad, se Dampskib. - Dampbad, russisk Bad, en allerede i ældre Tider kendt Form for Badning - Dampbarkasse, se Barkasse. - Dampbremse er en Bremse, der betjenes direkte ved en særlig Dampcylinder ell. Dampmaskine - Dampcylinder, se Dampmaskine. - Dampdom, se Dom. - dampe, at, se Dampning. - Dampe, Jacob Jacobsen, dansk Videnskabsmand og Politiker, (1790-1867)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vædskeform til Dampform. Andre Vædsker har
lavere Fordampningsvarme end Vand; for Æter
er den saaledes kun 90 Kalorier ved 35°, der er
Æterens Kogepunkt ved alm. Lufttryk. Hvis en
Vædske, der fordamper, ikke kan faa hele sit
Varmeforbrug dækket ved Tilførsel af Varme
fra Omgivelserne, vil den afkøles. Vaadt Tøj kan
holde sig fl. Grader under Luftens Temp. p.
Gr. a. Fordampningen, naar Luften er tør, og
ved mere flygtige Vædskers Fordampning kan der
frembringes høje Kuldegrader (se Afkøling).
Da D. ved sin Fortætning udvikler lige saa
megen Varme, som der er medgaaet til
Fordampningen, er D. et kraftigt og meget anvendt
Middel til Opvarmning. Vanddamp kan
overhovedet ikke fortættes, uden derved, at der tages
Varme fra den; sammenpresser man pludselig
mættet Vanddamp, stiger dens Temp. saa stærkt,
at den bliver overhedet, d. v. s. bliver i
Stand til at optage mere Vand; Fortætningen
begynder først, naar D. faar Lejlighed til at
afgive den ved Sammentrykningen frembragte
Varme. Fuldkommen støvfri Luft kan blive
overmættet med D., d. v. s. lade sig
afkøle under det normale Mætningspunkt, uden at
der fortættes D. Støvet i Luften spiller derfor
en stor Rolle ved Dannelsen af Taage og Skyer.
Om D.’s Rumfang og Vægtfylde, se
Damptæthed.
K. S. K.
Damp- benyttes i forsk. Sammensætninger
saasom: D.-Blegning, D.-Farvning,
D.-Vask for at betegne, at der benyttes
Dampkraft til at drive de til Blegningen, Farvningen
o. s. v. anvendte Maskiner.
K. M.
Dampbaad, se Dampskib.
Dampbad, russisk Bad, en allerede i
ældre Tider kendt Form for Badning. Man
udviklede dengang Dampen ved at hælde Vand paa
glødende Sten. Nutildags leder man Damp ind
i Baderummet fra en Dampkedel. Man tilstræber
en Temp. af dette Rum fra omtr. 40° indtil
50-60°; men da Temp. bliver forsk. i forsk.
Højde, anbringes i Reglen Hylder amfiteatralsk
over hinanden, for at de Badende efterhaanden
kan flyttes op i varmere Regioner. Et D. tager
1-2 Timer, naar det skal gælde for en virkelig
Kur. Først anbringes den Badende i nogen Tid
paa en af de lavere Hylder, derefter faar han
en kold Douche og flyttes saa højere op. Den
allerede begyndte Transpiration tiltager herved
yderligere. Samtidig anvendes Massage,
Frottering af Huden, Piskning med friske grønne
Birkeris, og hele Legemet sæbes fuldstændig ind.
Efter Afskylning med kold Douche flyttes den
Badende derefter endnu højere til Vejrs, og Sveden
bryder nu rigelig frem. Der gives da atter en
kold Douche, hvorefter, den badende pakkes
ind i uldne Tæpper og anbringes i 20-30 Min.
paa en Løjbænk. Under denne sidste Akt af
Badningen er Sveden rigelig. Proceduren
afsluttes dernæst med en kold Douche inden
Aftørringen og Paaklædningen; men en Skiften
mellem Ophold i Dampen og kolde Doucher
kan ogsaa fortsættes i længere Tid. Ved denne
Procedure fremkaldes foruden en grundig
Rensning af Huden en meget betydelig Fordampning af
Vand saavel fra Huden som fra Lungerne, saa
at Legemsvægten kan formindskes ved et
enkelt Bad med 1/2-1 kg. ell. endog mere. Under
Opholdet i Baderummet iagttages desuden en
Stigning af Legemstemperaturen indtil et Par
Grader, Puls og Aandedræt bliver langsommere,
Huden bliver intens rød, og den Badende føler
i Reglen stærk Hede i Hovedet og Svimmelhed;
men efter Badet føler han sig kendelig lettet,
er mere smidig og mere elastisk i sine
Bevægelser, føler i det hele forhøjet Velvære.
Hudens Funktioner paaskyndes, ligesom i det
hele taget Legemets Stofomsætning. Derfor er
Brugen af D. et virksomt Middel ved
Affektioner, hvor det gælder om at bringe
Sygdomsprodukter, Betændelsesrester o. l. til at svinde,
og anvendes især ved kroniske Hudlidelser,
Reumatisme, Nervelidelser, kroniske
Betændelser. P. Gr. a. D.’s stærke Indvirkning paa
Hjertet og Lungerne bør Brugen deraf fraraades ved
Hjertesygdomme, visse Lungesygdomme,
Arteriosklerose, febrile Tilstande.
Undertiden anvendes D. kun paa enkelte Dele
af Legemet, lokalt D., idet enten hele
Kroppen med Undtagelse af Hovedet ell. en af
Ekstremiteterne anbringes i en Kasse, hvortil kan
ledes Damp.
(A. F.). H. I. B.
Dampbarkasse, se Barkasse.
Dampbremse er en Bremse, der betjenes
direkte ved en særlig Dampcylinder ell.
Dampmaskine. Ogsaa Klose’s automatiske D. fører
dette Navn. Se Bremse S. 923.
G. K.
Dampcylinder, se Dampmaskine.
Dampdom, se Dom.
dampe, at, se Dampning.
Dampe, Jacob Jacobsen, dansk
Videnskabsmand og Politiker, f. i Kbhvn 10. Jan. 1790,
d. smst. 22. Decbr 1867. Efter at han var blevet
Student, tilbagelagde han en smuk akademisk
Løbebane, idet han vandt Univ.’s
Guldmedaille for Besvarelsen af den æstetiske
Prisopgave og erhvervede sig den filos.
Doktorgrad 1812. 3 Aar før var han blevet teol.
Kandidat, hvorefter han 1811-16 virkede som
Adjunkt ved Slagelse Latinskole. D.
helligede sig derefter
Privatlærervirksomhed i Kjøbenhavn, hvor han tillige
syslede med filos. Studier og belletristiske
Arbejder. Samtidig fulgte han med stor Interesse
og Opmærksomhed de politiske Bevægelser, for
hvilke Europa i dette den hellige Alliances
Tidsrum var Skueplads. D., der med Deltagelse saa,
hvorledes Kampen mellem de legitimistiske og de
liberale Principper, mellem Reaktion og
Fremskridt, stedse antog en skarpere Karakter, følte
sig overbevist om, at Bevægelsen ogsaa vilde
 |
| J. J. Dampe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
