Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Damjanics, Johann, ungarsk Revolutionsgeneral, (1804-1849) - Damkarusse, se Karpefisk. - Damkultur, se Dambrug. - Damm, se Altdamm. - Dammagruppe, et Bjergmassiv i den nord-østligste Del af Berneralperne - Dammara, se Agathis. - Dammaraharpiks, Damarharpiks, en Mængde forsk, ostindiske Harpikser, af hvilke kun faa forekommer i den europ. Handel - Dammaralak, se Dammaraharpiks. - Dammaratræ, Veddet af Agathis australis, er hvidligt indtil straagult, aromatisk, kan faa en silkeagtig Glans ved Høvling - Dammartin-en-Goële, By i det nordøstl. Frankrig, Dept Seine-et-Marne, 34 km NØ. f. Paris - Damme, Landsby i Belgien, Vestflandern, 6 km NØ. f. Brügge - Dammen, Tilflugtssted for Fiskerbaade ved Nordre Rønner, 4 Sm. N. f. Læsø Nord-Vest-Pynt - Dammer, Ø i den østlige Del af Sunda-Archipelaget, 200 km NØ. f. Timor - Dammuslinger. D.'s Fam. (Unionidæ) udmærker sig ved den regelmæssig formede, i Omrids ægdannede Skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Komorn. Ved et Fald fra en Vogn havde han
det Uheld at brække det ene Ben og maatte
derfor overtage Kommandoen i Fæstningen Arad,
som han efter Gørgey’s Kapitulation ved Vilagos
overgav til Russerne. Han udleveredes til
Østerrigerne, dømtes til Døden og blev hængt i Arad.
D. hører ubetinget til de dygtigste Generaler,
som den ung. Revolution kan opvise.
B. P. B.
Damkarusse, se Karpefisk.
Damkultur, se Dambrug.
Damm, se Altdamm.
Dammagruppe, et Bjergmassiv i den
nordøstligste Del af Berneralperne i Kantonerne Bern,
Nidwald, Obwald, Uri og Wallis, begrænset mod
V. af Grimsel-Passet og Hasli-Dalen, mod S. af
Furka-Passet og Urseren-Dalen, mod Ø. af
Reuss, mod N. af Meien-Dalen, Susten-Pas og
Gadmen-Dal. Det omfatter et Areal af 600 km2,
bestaar mest af Gnejs og Granit, og hæver sig
i Dammastock til 3633 m. D. har fl.
Gletschere, af hvilke de vigtigste er
Rhône-Gletscheren (9 km lang) og Trift-Gletscheren (8 km
lang, Biflod til Aare). Dammastock blev første
Gang besteget 1864.
G. Ht.
Dammara, se Agathis.
Dammaraharpiks, Damarharpiks, en
Mængde forsk. ostindiske Harpikser, af hvilke
kun faa forekommer i den europ. Handel. De
forsk. Arter Dammara giver ikke D., men
derimod to Arter Kopal, medens D. faas af forsk.
Arter Shorea, Canarium, Vatica, Hopea og
Vateria. D. flyder ud af Stammen, dels frivillig og
dels af Indsnit, og stivner hurtig i Luften,
hvorved den sædvanlig faas i smaa Klumper, 0,5-4
cm i Diameter. D. er ganske lysegul og klar,
haardere end Kolofonium, men blødere end
Mastiks og den blødere Kopal, i ældre Tilstand
uden Lugt og Smag. Vægtfylden er 1,04-1,06;
men efter at den indesluttede Luft er
bortskaffet, stiger den til 1,12-1,22. Den bliver
tykflydende ved 100°, tyndflydende ved c. 150°. I en
80 %’s Opløsning af Kloralhydrat svulmer D.
op, men opløses ikke, hvorved den kan skelnes
fra de fra Dammara stammende Kopaler, der
under disse Forhold opløses. I Handelen
skelner man efter Udskibningsstederne mellem fl.
Sorter. Java-D. er den i Europa mest
benyttede; Singapore-D. er haardere og derfor
mere værdifuld; Borneo-D. haves i fl.
Kvaliteter, af hvilke nogle ligner Java-D., medens
andre, D.-dagieng og Rose-D., er grønlige
og blødere, derfor meget billigere;
Batavia-D. er en fortrinlig Kvalitet, klar og meget haard.
Hollandsk D. fremstilles ved
Sammensmeltning af uklare Stykker og giver derfor en uklar
Fernis. D. anvendes til Fremstiling af
Dammaralak (-fernis), til hvilket Brug den opløses
i Terpentinolie, efter først ved Opvarmning at
være befriet for Vand. Skønt denne Fernis er
mindre haard og holdbar end Kopalfernis,
finder den dog meget stor Anvendelse til
Fernisering af Billeder, Vægkort o. l. og i det hele
overalt, hvor det kommer an paa at have en
saa farveløs Fernis som muligt.
K. M.
Dammaralak, se Dammaraharpiks.
Dammaratræ, Veddet af Agathis australis,
er hvidligt indtil straagult, aromatisk, kan faa
en silkeagtig Glans ved Høvling og antager en
smuk Politur. Det benyttes baade som
Gavntømmer og til Snedkerarbejde.
K. M.
Dammartin-en-Goële [damar’tæ-ã-’gwæl ell.
-’gwal], By i det nordøstl. Frankrig, Dept
Seine-et-Marne, Arrond. Meaux ved Nordbanen, 34 km
NØ. f. Paris, paa Goële-Plateauet, har
Gipsbrud og c. 1500 Indb. Det i 10. Aarh. oprettede
og efter D. benævnte Grevskab tilhørte i
Middelalderen og den nyere Tid forsk. Huse, indtil
Kronen inddrog det 1632 ved den sidste
Besidder, Hertugen af Montmorency’s Død og gav det
til Huset Bourbon-Gondé.
G. Ht.
Damme [fr. dam], Landsby i Belgien,
Vestflandern, 6 km NØ. f. Brügge ved Kanalen fra
Brügge til Ecluse (Damme-Kanalen), var i
Middelalderen en betydelig Søhandelsstad og har
som Minde om svunden Storhed et Raadhus og
en smuk Kirke (fra 1180). (1911) 1211 Indb.
G. Ht.
Dammen, Tilflugtssted for Fiskerbaade ved
Nordre Rønner, 4 Sm. N. f. Læsø
NordVest-Pynt. Havnen dannes af de smaa Holme,
Langholm og Spirholm og et fra den sidste
udskydende Stenrev, Skuderev. Indløbet til D. er
N. fra langs Langholmen og kan søges med 1,2
m Dybgaaende.
G. F. H.
Dammer, Ø i den østlige Del af
Sunda-Archipelaget, 200 km NØ. f. Timor. Paa dens
Nordøstside hæver sig en 950 m høj Vulkan,
der ofte har Udbrud. Øen er skovklædt og
meget frugtbar. Muskattræet vokser vildt.
M. V.
Dammuslinger. D.’s Fam. (Unionidæ)
udmærker sig ved den regelmæssig formede, i
Omrids ægdannede Skal, som er af
perlemorsagtig Beskaffenhed og udvendig beklædes af et
tykt Konkinlag. Hængslet er meget varierende;
ofte dannes det af et mindre Antal store
Tænder, men i øvrigt kan saadanne fuldstændig
mangle ell. være erstattede af en lang,
finttandet Liste; Laasbaandet er »udvendigt« og ses
som en fremspringende, glat Fold. Skallernes
Yderside viser tydelige koncentriske
Tilvækststriber og desuden, paa det ældste Parti, paa
Skalbuklerne, talrige, langstrakte, lave,
uregelmæssige Knuder; dog er, hos ældre Stykker,
denne ejendommelige Skulptur ofte forsvundet,
idet Skallerne viser en stor Tilbøjelighed til
under Indvirkning af kulsyreholdigt Vand at blive
ætsede paa dette Sted, hvor Konkinlaget er
særlig tyndt og derfor let beskadiges. Skallernes
Rande er glatte, deres Inderside viser tydelige
Mærker efter Muskeltilhæftningerne. Dyret
besidder en stor, sammentrykt, økseformet Fod,
der mangler Byssus. Den papilbesatte
Kapperand danner en kort Kloaksifon, der er
 |
| Dammuslingelarve (Glochidium) i Ægget. |
|
| Dammuslingelarve (Glochidium). a Hæftetraaden; b Hæftekrogen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
