Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Damascering indbefatter egl. alle de Processer, der udfordres for at fremstille en Damascenerklinge - Damaschke, Adolf Wilhelm Ferdinand, tysk Socialpolitiker, (1865- ) - Damask, atlaskvævede Stoffer, der oprindelig fremstilledes i Damaskus og Babylon, udelukkende af Silke - Damaskios fra Damaskos, gr. Filosof, (c.460- ) - Damaskpapir, Glanspapir med indtrykte, damasklignende Mønstre; benyttes navnlig i Kartonnageindustrien. - Damaskus er Hovedstaden i Guv. Syrien og ligger ved Foden af Antilibanons østlige Skraaninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Golkonda med meget haardt og sprødt pers.
Staal og for at opnaa den rette
Hærdningsgrad at omvikle det udsmedede endnu
rødglødende Sværd med vaade Klude og stikke det
ind i en Dynge tør Gødning til langsom
Afkøling. I Europa tages tynde Stænger af forsk.
haardt smedeligt Jern, der samles til et Bundt,
vsammensvejses og strækkes; Emnet hugges et
Par Gange over, Stykkerne lægges oven paa
hinanden, svejses og strækkes, Processen
gentages nogle Gange, og den fremkomne tynde
Skinne spændes varm med sin ene Ende i
Skruestikken og snos op, hvorpaa der atter
svejses og endelig efter Affiling og Afpudsning
ætses. Foruden til Klinger finder D. ogsaa
Anvendelse til Gevær- og Pistolløb (Baand- eller
Traadløb); til et Løb, som færdig vejer 1-1,5
kg, medgaar 50 kg Raamateriale; dette i
Forbindelse med det meget Haandarbejde gør D.
meget dyr og kun anvendelig til Luksusvaaben.
Alt efter Formerne af de Figurer, som bringes
frem ved Ætsningen, taler man om
Baanddamast, Rosendamast og
Mosaikdamast.
F. W.
Damaschke [da’ma∫kə], Adolf Wilhelm
Ferdinand, tysk Socialpolitiker, f. 24.
Novbr 1865, var 1886-96 virksom som Lærer,
hvorefter han senere helt har været optaget af
socialpolitiske Opgaver, med
Grundejendommens Socialisering - »Bodenbesitzreform« -
som det store Middel. Gennem utallige
Foredrag rundt om i Tyskland og gennem en
frugtbar Forfattervirksomhed har han med stor
Fremgang ivret for denne Sag. Han drev sin
Agitation for Jordreformprogrammet først (fra
1892) i Tidsskriftet »Freiland«, der 1898 fik
Navnet »Deutsche Volksstimme«, som atter gik op
i den siden 1907 udgivne »Jahrbuch der
Bodenreform«, Organet for det af D. stiftede »Bund
deutscher Bodenreformer«. Bl. hans Skr er at
nævne: »Wohnungsnot und Bodenfrage« (1899),
»Aufgaben der Gemeindepolitik« (6. Udg. 1913),
der navnlig giver Anvisning paa at uddrage
Grundens Værditilvækst gennem Beskatning,
Hovedværket »Die Bodenreform.
Grundsätzliches und Geschichtliches zur Erkenntniss und
Überwindung der sozialen Not« (1902, 11. Udg.
1916), en letlæst »Geschichte der
Nationalökonomie« (1905, 8. Udg. 1916) og en Ledetraad i
»Volkstümliche Redekunst« (1911, indtil 1916
udgaaet i 22000 Eksemplarer). D.’s Skrifter og
mundtlige Agitation aander varm Medfølelse
med Samfundets Smaakaarsfolk og Begejstring
for at tilvejebringe Forsoning mellem
Individualisme og Socialisme paa det bestaaendes
Grund gennem en Omformning af
Ejendomsretten til Jorden. Han er en tysk Henry George.
K. V. H.
Damask, atlaskvævede Stoffer, der oprindelig
fremstilledes i Damaskus og Babylon,
udelukkende af Silke, men som nu ogsaa fabrikeres
af Uld, Hørgarn og Bomuld. Det karakteristiske
for D. er de stærkt afstikkende Figurer, der
dannes af Kædeatlask, medens Bunden er
Islætatlask, ell. omvendt, idet man enten til
Figurtraadene ell. til Bundtraadene anvender særlig
glinsende Garn, saaledes at Figurerne ses
glinsende mod en mat Bund, ell. omvendt.
Silke-D. fremstilledes tidligere i overordentlig rige og
smukke, flerfarvede Mønstre, ofte med
indvævede Guldtraade, og fandt udstrakt
Anvendelse, bl. a. til Præsteornater i de kat. Lande,
f. Eks. det fr. Damassin; benyttes nu mest
til Møbelbetræk. Uld-D. benyttes især til
Gardiner og Møbelstoffer, men er trængt stærkt
tilbage af halvulden D. af haardt Kamgarn og
Bomuld, der er meget billigere; det fremstilles
ofte i 2 og 3 Farver og finder bl. a. megen
Anvendelse til Bordtæpper. Linned-D.
benyttes meget til Dækketøj, Servietter o. l. og væves
mest i afpassede Stykker, med Borter og
Hjørner, ligesom det billigere, men ikke nær saa
smukke Bomulds-D. Til Smaaduge og
Servietter væves undertiden hvidt og farvet eller
hvidt og graat af bleget og ubleget Garn. Fra
Drejl (s. d.) adskiller D. sig ved de rigere
og mere sammensatte Mønstre.
K. M.
Damaskios fra Damaskos, gr. Filosof, f. c.
460 e. Kr., studerede i de nyplatoniske Skoler
i Alexandria og Athen og blev den athenaiske
Skoles sidste Leder, indtil den ophævedes af
Justinian (529). Sammen med sine Studiefæller
drog D. til Perserkongens Hof, men vendte
siden tilbage, uden dog at kunne genoptage sin
Lærergerning. Foruden Kommentarer til forsk.
af Platon’s Dialoger skrev han et større Værk
over de første Principper i Tilværelsen, som er
bevaret og viser, at han var stærkt afhængig
af Proklos, men endnu mere paavirket af
Mystik end denne. En i Udtog bevaret
Levnedsskildring af hans Forgænger som Skolark i
Athen viser D.’s polemiske Stemning mod
Kirken.
W. N.
Damaskpapir, Glanspapir med indtrykte,
damasklignende Mønstre; benyttes navnlig i
Kartonnageindustrien.
K. M.
Damaskus (arab. Dimishk, vulg. arab.
es-Shâm) er Hovedstaden i Guv. Syrien og ligger
ved Foden af Antilibanons østlige Skraaninger
i Floddalen Ghutah, der gennemstrømmes af
Barada (Oldtidens Khrysorrhoas). Byen talte
(1900) c. 150000 Indb., og er i administrativ
Henseende Sæde for en Vali samt Hovedkvarter
for et tyrk. Armékorps.
D. er en af Verdens ældste Byer ell. i hvert
Fald en af dem, hvis Navn tidligst omtales;
allerede i første Mosebog anføres Dammesek
gentagne Gange (XIV, 15; XV, 2), og i Jødernes
senere Historie griber D.’s Fyrster hyppig ind.
Byen erobres af David; men allerede under
Salomon river den sig atter løs fra Israelitternes
Herredømme, og under Kong Hasael, samtidig
med Profeten Elias, samles der et anseligt Rige
omkr. den. Efter Alexander den Store’s Død
tilfalder Staden Seleukiderne og erobres Aar 64
af Pompejus. Stadens mest glimrende Periode
dateres fra Arabernes Fremtrængen; Muawiah,
der erobrer den Aar 635, gør som Grundlægger
af Umajjadernes Dynasti D. til Kalifatets
Residens, og 660-750 er den Hovedstad i et Rige,
der naaede fra Atlanterhavet til Ganges-Flodens
Bredder. Ved Abbasidernes Bortflytning til
Bagdad synker Byen tilbage, men bliver ved
Kallfatets Opløsning atter Regeringssæde, i 10. Aarh.
for fatimidiske og i 11. for seldshukiske
Fyrster. 1174 erobredes Byen af Sultan Saladin; 1400
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
