Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - dall' Ongaro, Francesco, ital. Forf., (1810-1873) - Dalloz, Victor Alexis Désiré, fr. Retskyndig og Politiker, (1795-1869) - Dallund, Hovedgaard i Skovby Herred, Odense Amt - Dallæus, d. s. s. Daillé (s. d.). - Dalman, Johan Wilhelm, sv. Entomolog og Læge, (1787-1828) - Dalman, Vilhelm Fredrik Akates, sv. Publicist og Politiker (1801-81) - Dalmas, Mand fra Dalarne i Sverige. - Dalmatien, Kongerige og Kronland under Østerrig, ligger i den nordvestl. Del af Balkan-Halvøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schweiz, i Belgien (hvor han holdt
Forelæsninger over Dante) og i Frankrig; men 1859 kom
han tilbage og blev litteraturhistorisk Prof. i
Firenze, derpaa - kun et Aar - i Neapel, hvor
han døde. Han roses for sin store
Elskværdighed og Retsindighed. D.’s Skr er talrige og gaar
i fl. Retninger, baade digterisk og
videnskabelig (navnlig kunsthistorisk). Vi nævner Poesie
(2 Bd, 1840), Opere complete (2 Bd, 1846-47),
Novelle vecchie e nuove (1869), Racconti (s. A.),
Scritti d’arte (1873), endvidere Dramaerne
Bianca Capello og Fasma (Forsøg paa at
rekonstruere et tabt Stykke af Menandros) o. fl. Hans
udvalgte Breve er udgivne af De Gubernatis
(Milano 1873): hans Levned er skildret af
Barbiera (Venedig 1873) og Mongeri (Milano s. A.).
(E. G.). E. M-r.
Dalloz [da’los], Victor Alexis
Désiré, fr. Retskyndig og Politiker, f. i
Septmoncel 12. Aug. 1795, d. i Paris 12. Jan. 1869,
afhjalp et Savn ved sin Jurisprudence
générale. Répertoire méthodique et alphabétique de
législation et de Jurisprudence (I-XI, 1824-31),
der hurtig fik Efterlignere. En videre Udvikling
heraf var D.’s Broder Armand D.’s
Dictionnaire general et raisonné de législation, de
doctrine et de Jurisprudence (I-VI, 1835 med
to Supplementsbind), som vandt endnu større
Bifald end det førstnævnte Værk, der af begge
Brødre udgaves paa ny (I, 1-2, 1870 og 1873,
II-XLIV, 1846-64), fortsat til den nyeste Tid
af Gaston Griolet og Charles Vergé under
Medvirkning af Félix Tournier; et Repertoire
pratique de législation, de doctrine et de
jurisprudence (I-III, 1910-12), er udg. af Gaston Griolet
og Charles Vergé under Medvirkning af
Koehler og L. Bobinet. Under D.’s Navn, der saa at
sige er blevet en Fællesbetegnelse for en vis
Del af jur. Litt., udkommer stadig forsk. Serier
af Dictionnairer, Lovudgaver (Petite Collection
D.) o. l. D.’s Sønner, Victor Edouard, f.
i Paris 24. Maj 1826, d. i Bois-Renaud 15. Novbr
1886, Jurist og Politiker, udg. bl. a.
Kommentarer til forsk. Love, Paul, f. i Paris 18.
Novbr 1829, d. smst. 12. Apr. 1887, var
Medarbejder ved, senere Ejer og Redaktør af
Moniteur universel, grundlagde 1864 Petit
moniteur universel, skrev L’éparnue par la dépence
(1865) og ledede Udgivelsen af Le trésor
artistique de la France (1883).
Fz. D.
Dallund, Hovedgaard i Skovby Herred,
Odense Amt. Nævnes i 14. Aarh., ejedes senere af
Medlemmer af Slægten Bryske til 1614, arvedes
da af Höeg’er og kom i Slutn. af 17. Aarh. i
forsk. borgerlige Ejeres Besiddelse. D. blev
1710 udlagt til Staldmester J. F. Haxthausen og
solgtes 1722 til Oberst G. D. von Finecke, hvis
Søn, Højesteretsassessor T. E. F. von Finecke
1792 oprettede et Stamhus af D., der ved hans
Død 1801 overgik til den med ham beslægtede
Familie Blixen (s. d.). Da Stamhuset 1915 blev
substitueret med en Fideikommiskapital, solgtes
D. til Udstykning. Hovedbygningens ældste Del,
vist fra 16. Aarh., har to Stokværk, med senere
tilbygget Taarn, samt Portfløj med Klokketaarn,
Sidefløj fra 1723, yderligere Tilbygninger fra
1830.
P. B. G.
Dallæus, d. s. s. Daillé (s. d.).
Dalman, Johan Wilhelm, sv.
Entomolog og Læge, f. 1787 i Hinseberg, d. 1828 i
Sthlm, tog Doktorgraden 1817, blev Adjunkt ved
det karolinske Institut i Sthlm 1819 og ekstraord.
Prof. ved samme Læreanstalt 1827. Hans mest
kendte Arbejder er Analecta entomologica (1823),
Ephemerides entomologicæ (1824) samt »Om
Palæaderna ell. de såkallade Trilobiterna« (1826
-28).
(J. C.). R. H. S.
Dalman, Vilhelm Fredrik Akates,
sv. Publicist og Politiker (1801-81), havde fra
Beg. tænkt at gaa den jur. Embedsvej, men
naaede p. Gr. a. sine politiske Anskuelser aldrig
langt paa det Omraade. Anderledes med hans
Arbejde i det offentlige Livs Tjeneste. 1824
begyndte han som Medarbejder i »Journalen«, og
1830 udgav han et politisk-litterært Tidsskrift
»Mimer«. 1833 købte han »Dagligt allehanda«,
hvis Eneredaktør han var indtil 1847. I de flg.
Aar var D. knyttet til en hel Række forsk.
Blade, længst tilhørte han (1852-60)
»Aftonbladet«’s Redaktion. Helt fra 1828 anvendte D.
sin Repræsentationsret som Medlem af
Ridderskabet og Adelen. Han tilhørte Riddarhusets
liberale Opposition og spillede en betydelig
Rolle baade som Forslagsstiller og Debattør i de
vigtigste Spørgsmaal, især fordi han var en
sjælden uegennyttig og retskaffen Karakter. D.
praktiserede i mange Aar som Advokat og var
meget anset for sin Duelighed. Han udgav
talrige Brochurer om Tidens vigtigste Spørgsmaal.
A. M. D.
Dalmas, Mand fra Dalarne i Sverige.
Dalmatien (ital. Dalmazia, serbo-kroat.
Dalmacija), Kongerige og Kronland under
Østerrig, ligger i den nordvestl. Del af
Balkan-Halvøen og udgør et smalt, mod S. tilspidset
Kystland langs Adriaterhavets Østkyst, 2-70
km bredt og 390 km langt, mellem 44° 25’ og
42° 6’ n. Br. Arealet er 12831 km2. Det er
omgivet mod N. af Kroatien, mod NØ. af
Bosnien, Herzegovina og Montenegro, mod S. og V.
af Havet. S. f. Klek og lige N. f. Bocche di
Cattaro strækker Herzegovina sig ud til Kysten og
deler derved D. i 3 Dele. Langs den stærkt
sønderskaarne Kyst, som er stejl og klippefuld,
ligger over 100 Øer, hørende til D., deraf 20 større
Øer; de vigtigste er Arbe, Pago, Lunga, Brazza,
Lesina, Lissa, Curzola, Lagosta og Meleda, D. er
et Bjergland, opbygget af Kridt og Kalk fra
Kridttiden, hvorfor Undergrunden er porøs og
letgennemtrængelig for Vand; underjordiske
Flodløb, Huler og andre Karstfænomener er
alm. I nogle af Dalstrøgene og ved Kysten
findes tertiære Lag (Skifer og Sandsten), som
danner Landets frugtbareste Egne. En Række
Bjergkæder gennemstryger D. fra NV. til SØ.
Grænsen mod Kroatien dannes af
Velebit-Bjergene, som efter Sænkningen ved Zrmanja
fortsættes af de Dinariske Alper (Dinara 1831 m,
Troglav 1913 m), der danner Grænsen mod
Bosnien. Langs Kysten strækker sig en Kystkæde,
som i Mosor naar 1340 m, i Biokovo 1762 m.
For øvrigt er Landet næsten overalt bjergfuldt;
NV. f. Sinj naar Svilaja-Bjergene 1509 m. I
Bjergene N. f. Bocche di Cattaro naar Orjen 1895
m, ved Grænsen mellem D., Herzegovina og
Montenegro. Ogsaa Øerne gennemstryges af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
