- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
448

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - d'Alembert's Princip, mat. Fremgangsmaade, omformer enhver Opgave om Legemers Bevægelse til en om Legemers Ligevægt - Daleminzit, et Mineral fra Himmelfahrt Grube ved Freiberg (Sachsen), af Sammensætning Ag2S - Dalen, Cornelis van, flamsk Kobberstikker,(c.1602-1665) - Daler, Betegnelse for forsk, danske, norske og sv. Mønter - Dalfjällen, se Almebergen. - Dalgas, Carl Frederik Isak, dansk Landmand, (1787-1870) - Dalgas, Carlo Edoardo, dansk Dyrmaler, (1820-1850) - Dalgas, Christian, (1862- ) - Dalgas, Enrico Mylius, dansk Ingeniør og Hededyrker, (1828-1894)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

slippe for at indføre disse tabte Kræfter i
Regningen ved at bemærke, at C er Resultant at
A og ÷ B ɔ: en Kraft lig B, men modsat
rettet). Da C holder Ligevægt mod Forbindelsernes
Reaktion, maa A og ÷ B tilsammen ogsaa gøre
det, og Princippet kan følgelig udtrykkes
saaledes: Tager man for hver Massedel den Kraft,
der for sig alene kunde frembringe
Massedelens virkelige Bevægelse, og giver den
modsat Retning, saa vil alle disse omvendte
Kræfter sammen med de ydre Kræfter danne et
Kraftsystem i Ligevægt. Kender man tillige
Forbindelsernes Natur, saa har man herved
Materiale til Beregning af Kræfterne B, altsaa
ogsaa til Beregning af de enkelte Massedeles
Bevægelser. I Centrifugalkraft er vist et
Eksempel paa Benyttelsen af saadanne
omvendte Kræfter. Princippet er fremsat 1743 i
d’Alembert’s Traité de dynamique.
K. S. K.

Daleminzit, et Mineral fra Himmelfahrt
Grube ved Freiberg (Sachsen), af
Sammensætning Ag2S; er muligvis en Pseudomorfose af
Svovlsølv efter Stefanit.
O. B. B.

Dalen [’da’£ən], Cornelis van, flamsk
Kobberstikker, f. i Antwerpen c. 1602, d. i
Amsterdam 1665, virkede en Tid i England, ellers
vist mest i Amsterdam. Flere af hans Stik
(efter Tintoretto, Tizian [Aretino, Boccaccio m. fl.],
Rubens [»Kirkefædrene«], Flinck, Bloemaert
o. a.) hører til Kobberstikkerkunstens ypperste
Ydelser. Han skabte ogsaa talrige Illustrationer.
En Søn af s. N. Cornelis II v. D. (f. 1638,
d. før 1664) arbejdede i samme Maner; hans og
Faderens Arbejder er endnu næppe skarpt
adskilte fra hinanden. D. er godt repræsenteret i
Kobberstiksamlingen i Kbhvn.
A. Hk.

Daler, Betegnelse for forsk. danske, norske
og sv. Mønter. Ordet forekommer navnlig i
Sammensætningerne Rigsdaler, Riksdaler
og Speciesdaler. Navnet D. stammer fra
det tyske Thaler (opr. Jaachimisthaler efter
Stedet, Joachimsthal, hvor de første Mønter af
denne Benævnelse prægedes). Som dansk Mønt
fremtræder D. første Gang i 16. Aarh. Dens
Sølvindhold var omtr. det samme som den
senere Speciesdalers. I Sverige regnedes 1528-
1830, foruden med Riksdaler-Specie og Banco,
ogsaa med D. Sølv (= 8 Skilling Species ell. c.
32 Øre) og D. Kobber (= 1/3 D. Sølv). En
vestindisk D. ell. Dollar (den ældre
Regningsenhed) paa de dansk-vestindiske Øer er
lovbestemt lig med 5 frc. dansk-vestindisk Mønt.
1 frc. = 72 Øre (den ny Regningsenhed iflg. L.
Marts 1904). Den deles i 100 cents.
(E. M.). Th. O.

Dalfjällen, se Almebergen.

Dalgas, Carl Frederik Isak, dansk
Landmand, f. 13. Marts 1787 i Fredericia, hvor
Faderen var Præst ved den reformerte
Menighed, d. 27. Marts 1870. D., der 17 Aar gl kom
til Landbruget, fik sin praktiske Uddannelse
først hos en holstensk Landmand, Valentiner,
senere paa Taasinge, hvor Generalløjtnant F.
Juel’s Landbrug med Vekselfrugt, Brakfrugtavl
og Staldfodring med Rette vakte Opsigt. Han
fortsatte sin Uddannelse paa Veterinærskolen i
Kbhvn og afsluttede den med en 2 Aars
Studierejse i Tyskland, Schweiz og Frankrig. Da han
kom hjem, overtog han paa Faderens Vegne
Ledelsen af Aldebertsminde ved Vejle; han blev
Ejer af Gaarden 1813 og levede der til sin Død.
D. var en intelligent, livlig og energisk Mand;
fra tidlig Morgen til Mørkets Frembrud var han
ved sit Landbrug, medens Aftentimerne
tilbragtes ved Skrivebordet. Hans litterære
Produktion er, baade i Størrelse og Art, omfattende.
Han skrev politiske Artikler i liberal Retning
(i de senere Aar hørte han til Bondevennernes
Parti) og Afh. om næsten alt, hvad der
vedrørte Landbruget; gennem Overs. gjorde han
ikke faa fremmede Forf. (som Krutsch, Schwerz,
Martens o. a.) kendte i Danmark; i
selvstændige Skr behandlede han bl. a. »Hampens
Dyrkning« (1812) og »Husdyrenes Behandling« (1831),
medens hans »Lærebog i Agerbruget« (1822) blev
prisbelønnet af Landhusholdningsselskabet, paa
hvis Opfordring han endvidere forfattede
Amtsbeskrivelserne over Vejle, Ribe og Svendborg
Amter. Han havde set og læst en Del, skrev
livlig og populært, men han var ingen
fremragende Forf., og hans Skr er forholdsvis
hurtig forældede. Hos sin Samtid nød han derimod
megen Anerkendelse som teoretisk Forf., og af
Bønderne var han i en vid Omkreds agtet og
afholdt som deres uegennyttige Ven og
Raadgiver.
H. H-l.

Dalgas, Carlo Edoardo, dansk
Dyrmaler, f. i Neapel 9. Novbr 1820, d. 31. Decbr
1850 af et Saar, han, der gik med i
Treaarskrigen som Frivillig, havde modtaget i
Træfningen ved Möllhorst. 17 Aar gl blev han Elev
af Kunstakademiet i Kbhvn og udstillede 1843
-48 Billeder med Kvæg og Faar paa Marken;
for et af dem fik han 1847 den Neuhausen’ske
Præmie; et andet - en Faareflok -
erhvervedes snart derpaa til Nationalgaleriet. D. var en
fin og aandfuld Maler, hvis Arbejder tiltaler ved
elskværdig Opfattelse af Dyretyperne saavel som
ved elegant Formgivning og tækkelig Kolorit;
nogen meget udpræget Kunstnernatur var han
dog ikke; navnlig viser hans Malerier stærk
Paavirkning først og fremmest af hans
udmærkede Samtidige J. Th. Lundbye, dernæst (i
Farven) af den holl. Dyrmaler Jakob van der
Does.
S. M.

Dalgas, Christian, nedenn.’s Søn, f. 7.
Maj 1862 i Aarhus, blev Student 1880 og tog
Forsteksamen 1885. S. A. ansattes han som
Skovrider ved Hedeselskabet i Ringkjøbing Amt, 1903
blev han Formand for Selskabets Budgetudvalg
og 1910 dets Kommitterede. Som saadan er
han Mellemledet mellem Selskabets
Afdelingsledere og Bestyrelsen, alle Sager fra disse
forelægges Bestyrelsen med hans Erklæringer; han
vaager over, at Bevillingerne overholdes;
Hovedkontoret i Viborg er ham underlagt, og
sammen med Kontorchefen der forestaar han
Redaktionen af Selskabets Tidsskrift.
H. H-l.

Dalgas, Enrico Mylius, dansk Ingeniør
og Hededyrker, f. 16. Juli 1828 i Neapel, hvor
Faderen, Jean Antoine D., drev
Handelsforretninger, d. 16. Apr. 1894 i Aarhus. Da Faderen
døde 1835, flyttede Moderen til Kbhvn. 1846 tog
D. Adgangseksamen ved den milit. Højskole,
deltog som Artilleriløjtnant i Treaarskrigen,
forflyttedes efter Krigen til Ingeniørerne og kom
1854 under Ingeniørkorpsets Vejdirektion med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free