Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dahlerup, dansk Slægt - Dahlerup Edvard August, dansk Læge, (1812-1882) - Dahlerup, Hans Birch, Baron, dansk Søofficer, (1790-1872) - Dahlerup, Harald Valdemar, dansk Døvstummelærer og Præst, (1815-1894)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dallerup By i Vejle Amt, hvor hans Fader og
Farfader havde været Gaardejere. Han havde
en stor Børneflok, bl. a. Sønnerne Admiral,
Friherre Hans Birch D. (s. d.), Stiftsprovst
Michael Henrik Lud. D. (1802-89), Lægen,
Konferensraad Edvard Aug. D. (s. d.),
Amtmand paa Færøerne, Herredsfoged i Odense
Herred, Landstingsmand Carl Emil D. (1813-90)
og Sognepræst, Døvstummelærer Harald
Vald. D. (s. d.), der blev Fader til Etatsraad,
Dr. med. Sophus Vald. Thomas D. (1844-1912).
Den nævnte Stiftsprovst var Fader til
Auditør, Herredsfoged i Lejre Herred Hans
D. (1832-96), hvis Søn er Prof. Karl Verner
Hornemann D. (s. d.), og til Arkitekten,
Etatsraad, Prof. Jens Vilh. D. (s. d.); Overklitfoged
Carl Fr. D. (f. 1857), er Søn af
ovenn. Konferensraad E. A. D. (Litt.: »Stamtavle
over Familien D.« [Fredericia 1866]).
P. B. G.
Dahlerup, Edvard August, dansk Læge,
f. i Hillerød 9. Marts 1812, d. i Kbhvn 24. Febr
1882. D. blev Student fra Hillerød 1828, tog kirurgisk
Eksamen 1835 og med. Eksamen s. A.
1835-39 var han Kandidat paa Frederiks Hospital
med Afbrydelse af Udenlandsrejse, derpaa
Reservemedikus smst. 1839-41, Lic. med.
1840, Dr. med. 1841, Rejse- og Livlæge hos
Christian VIII 1843-48, Borgerrepræsentant
1856-58, Medlem af Kommissionen for Oprettelsen
af et Kommunehospital 1856, Overlæge
ved Frederiks Hospital 1860-73. Desuden var
han i Bestyrelsen af Frederiks Hospital og Fødselsstiftelsen,
Medlem af Sundhedskollegiet 1862.
D. redigerede »Bibliotek for Læger« 1852-60.
J. S. J.
Dahlerup, Hans Birch, Baron, dansk Søofficer,
f. 25. Aug. 1790 i Hillerød, d. 26. Septbr
1872 i Kbhvn. Opr. bestemt til Studeringerne
kom han 1802 paa Søkadetakademiet og bestod
3 Aar senere Officerseksamen med Udmærkelse. 16 Aar gl udnævntes han
til Sekondløjtnant og steg i den danske Marine til Kommandør
(1847). I sin Ungdom deltog han 1808 i Linieskibet
»Prins Christian Frederik«’s kendte Kamp ved Sjællands Odde. Efter at
være blevet udløst af Fangenskabet ansattes han
først i den norske Sødefension, senere ved Kanonbaadene
i Store Bælt; begge Steder maatte han bestaa
Kampe mod eng. Overmagt, og begge Steder
blev han atter fanget. Af hans Togter i Fredsperioden
efter 1814 kan nævnes, at han 1838
førte Fregatten »Rota« i Middelhavet og hermed
hjemførte Thorvaldsen. - Ved Krigens Udbrud
1848 blev D. imod Forventning ikke anvendt i
nogen Udkommando; derimod blev han af den
daværende Marineminister Zahrtmann opfordret
til at træde i østerr. Tjeneste for at reorganisere
denne Marine, som var kommet en
Del i Forfald. Modstræbende tog han imod dette
Tilbud, idet han dog forinden sikrede sig at
kunne indtræde i sit Nummer igen i Danmark.
Med Karakter af Kontreadmiral forlod han Febr
1849 Danmark, rejste til Olmütz, hvor den østerrigske
Kejser opholdt sig, og blev af ham udnævnt
til Viceadmiral, Feltmarskal-Løjtnant
samt Marinens Øverstkommanderende. Den Tilstand,
hvori D. traf den østerr. Marine, var
temmelig trøstesløs: ved Oprøret i Venedig havde
den mistet sin vigtigste Flaadestation, en stor
Del af sit overordnede Personel og henved Halvdelen
af sine Skibe; det resterende Materiale
savnede baade Organisation og Basis. Ved sin
bestemte, beherskede Optræden og understøttet
af grundige Kundskaber lykkedes det imidlertid
D. i en forbavsende kort Tid at puste nyt Liv
i Korpsene og tilvejebringe et brugeligt Materiel,
saa at Flaaden kunde yde et væsentligt
Bidrag til Byen Venedigs Erobring. Sammen
med Hærens Øverstkommanderende, den gamle
Radetzky, holdt D. derefter sit Indtog i den
overvundne Stad, hvor dens Nøgler overraktes
Sejrherrerne. For sin Virksomhed ved denne
Lejlighed blev han Storkors af Jernkroneordenen,
hvormed fulgte Friherreværdigheden. Indtil 1851
fortsatte D. nu sit Reformværk, som lykkedes
ham over Forventning; samtidig var der imidlertid
gaaet en Bevægelse for sig, der gik ud
paa, nu da Faren var overstaaet, at underminere
Kejserens Tillid til ham. Da disse Bestræbelser
havde naaet et vist Punkt, trak D.
sig tilbage og vendte hjem til sit Fædreland.
Her led han den Skuffelse, at man nægtede
ham at træde i Nummer paa ny, under Paaskud
af, at han havde staaet uden for den nationale
Kamp 1848-50. Krænket herover tog han sin
Afsked, ved hvilken han end ikke fik Pension.
1861 kaldtes han af den østerr. Ærkehertug
Maximilian tilbage til Østerrig og assisterede
denne indtil 1864 i Marineforvaltningen som
hans maritime Konsulent. Krigen 1864 mellem
de to Lande, han begge tilhørte, gjorde imidlertid
et saa pinligt Indtryk paa ham, at han
definitivt trak sig tilbage og atter drog hjem.
D. var en fremtrædende, dygtig og kundskabsrig
Personlighed, som ved sit betydelige Arbejde har
kastet Glans over den danske Marine i Udlandet.
Hans interessante Memoirer er udgivne af hans
Sønnesøn (4 Bd, Kbhvn 1908-12).
C. W.-S.
 |
| H. B. Dahlerup. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
