Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dahl, Michael, svensk Portrætmaler, (1656-1743) - Dahl, Niels Carl Michaelius Flindt, dansk Sømaler, (1812-1865) - Dahl, Nils Alstrup, norsk Maler, (1876- ) - Dahl, Ove Christian, norsk Botaniker og Historiker,(1862- ) - Dahl, Torkild Christian, dansk Politiker og Embedsmand, (1807-1872) - Dahl Valdemar Ferdinand (russisk Vladìmir Ivànovitsch Dal), russisk Leksikograf og Forf., (1801-1872) - Dahl Viggo, dansk Arkitekt, (1860- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kneller Rangen stridig som Portrætmaler for de
højeste Kredse. Stort Ry vandt han for sine
Portrætter af berømte Skønheder (Hofdamer fra
Dronning Anna’s Tid, nu Pethworth House) og
for sine 7 Admiralsportrætter (Roy. Nav. Mus.);
i Kensington Palace ses Brystbillede af Prins
Georg af Danmark. Hans Kunst er mangfoldiggjort
ved talrige Stik. I Sthlm’s Nationalmus.
ses et Knæstykke af Karl XII.
A. Hk.
Dahl, Niels Carl Michaelius Flindt,
dansk Sømaler, f. i Faaborg 24. Marts 1812, d. i
Kbhvn 7. Apr. 1865, var Elev af Eckersberg, af
hvis Naturopfattelse og Formgivning han var i
høj Grad paavirket. Han var en samvittighedsfuld
og solid Tegner, men lidet betydelig som
Kolorist; Prøver paa hans i sin Tid ret populære
Kunst findes i Nationalgaleriet (»Søtræfningen
ved Helgoland«) og paa Thorvaldsens
Museum.
S. M.
Dahl, Nils Alstrup, norsk Maler, f. i
Kria 19. Novbr 1876. Han var Elev af Harriet
Backer 1895-97 og kom saa til Kbhvn. Et
Figurbillede »Sønnen« viser noget Slægtskab
med den danske Maler Ejnar Nielsen’s Kunst.
Imidlertid har D. senere for det meste dyrket
Landskabet, og her har han naaet højt i sine
smaa drømmende Billeder, holdt i en vel afstemt,
dæmpet, gobelinagtig Kolorit. Især synes
et Ophold ved Akademi Colarossi i Paris 1911
i Forbindelse med Studium af moderne fransk
Kunst at have haft Bet. for hans Udvikling. Paa
Jubilæumsudstillingen i Kria 1914 saas udmærkede
Arbejder af ham.
E. L-w.
Dahl, Ove Christian, norsk Botaniker
og Historiker, f. i Orkedalen 29. Jan. 1862, tog
1886 sproglig-historisk Lærereksamen, hvorefter
han genoptog Studier i Botanik og Botanikkens
Historie i Norge og Danmark. 1890 omordnede
han de Videnskabsselskabet i Trondhjem tilhørende
bot. Samlinger. 1893 blev han Assistent,
og har siden 1896 været Konservator ved Univ.’s
bot. Mus. i Kria. Han har foretaget bot. Undersøgelser
i de fleste Dele af Landet; hans
floristiske Afh. paa Grundlag af disse er trykt i
»Kria Vidensk. Selsk.’s Skr« (1891, flg.). Af hans
Arbejder til Botanikkens Historie maa særlig
mærkes »Biskop Gunnerus’ Virksomhed, især
som Botaniker« og Fortsættelsen »Botanikkens
Tilstand i Danmark og Norge indtil Gunnerus’
Død« (»Trondhjems Vidensk. Selsk.’s Skr«,
1888-1907), »Breve fra norske Botanikere til
Prof. J. W. Hornemann« (Ark. f. Matem. og
Naturvid., 1894) samt »Carl v. Linné’s Forbindelse
med Norge« (»Trondhjems Jubil.-Skr.«,
1907). Efter Forf.’s Død afsluttede og udgav D.
»Haandbog i Norges Flora« af A. Blytt (1906).
K. V. H.
Dahl, Torkild Christian, dansk Politiker
og Embedsmand, f. i Aarhus 11. Septbr
1807, d. paa Mosgaard ved Aarhus 1872. Han
blev jur. Kandidat 1834 og Overretsprokurator
ved Viborg Overret 1837. 1847 valgtes han til
Stænderdeputeret og 1848 til den grundlovgivende
Rigsforsamling som Repræsentant for
Aarhus Amts 3. Kreds. D. sluttede sig afgjort
til det nationalliberale Parti og blev Sommeren
1848 af Lehmann konstitueret som Amtmand i
Skanderborg Amt. Paa Rigsdagen valgtes han
ind i Grundlovsudvalget og blev dettes Sekretær.
Fra 1849 var han Medlem af Landstinget og fra
1856 tillige af Rigsraadet. Han var en forretningsdygtig
Mand, som nød megen Anseelse hos
sine Medborgere og beklædte forsk. Tillidsposter.
Bl. a. var han Medstifter af den jydske Kreditforening
for Landejendomme og senere Medlem
af dens Bestyrelse, endvidere Meddirektør for
Sindssygeanstalten i Viborg. 1855 blev han Departementschef
i Indenrigsministeriet og 1858-68
Stiftamtmand i Aarhus.
N. N.
Dahl, Valdemar Ferdinand (russisk
Vladìmir Ivànovitsch Dal), russisk
Leksikograf og Forf., Søn af en til Rusland indvandret
dansk Læge, Joh. Chr. D., f. 22. Novbr
1801 i Lugànsk, d. 4. Oktbr 1872 i Moskva. D.
kom paa Kadetskolen, men da han ikke kunde
vænne sig til Søen, sendtes han til Dorpat for
at studere Medicin og fik derefter som Militærlæge
Lejlighed til at gennemrejse det store Rige
paa Kryds og paa tværs. Dette Rejseliv, som
han fortsatte, da han 1841 fik Ansættelse under
Domæneforvaltningen, blev af Bet. for hans litterære
Virksomhed. Det menige Folk, dets Sprog,
dets Traditioner, dets Livsvaner, havde fra Barnsben
tiltrukket hans Interesse, og han fik nu Lejlighed
til at uddanne sig til den grundigste Kender
af det russ. Folkeliv. Under Pseudonymet
Kazàk Lugànskij (»Kosakken fra Lugansk«)
udsendte han fra 1832 en Række skønlitterære
Arbejder, hvis naturalistiske Folkelivsskildringer
endnu har etnografisk Bet. Disse Arbejder
udkom i en Udg. paa 8 Bd i Petrograd
1860-61 og i en ny Udg. smst. 1878-84. Hvad
D. hjembragte fra sine Rejser af Folkeviser,
Folkesagn og Eventyr, er optaget i senere udgivne
Samlinger. I »Det russ. Folks Ordsprog«
(1862) har han nedlagt en Samling af c. 30000
Ordsprog. Efter at han 1859 havde taget sin
Afsked, bosatte han sig i Moskva, og her udgav
han 1861-68 sit Hovedværk: »Forklarende Ordbog
over det levende storrussiske Sprog«, hvis
4. Udg. forelaa afsluttet 1912. Som Sprogmand
var B. Autodidakt og Dilettant, hvorfor ogsaa
den videnskabelige Anordning og de sproghistoriske
Forklaringer i denne Ordbog er usikker.
Men den er en uudtømmelig Skatkiste for det fra
det talende Folks Læbe frisk plukkede sproglige
Raamateriale og er derved blevet en Kilde,
hvoraf alle senere russ. Ordbøger har øst deres
væsentligste Stof, og som alle, der giver sig af
med russ. Sprogstudier, maa søge hen til. Henimod
sit Livs Ende kom han ind paa en med
Mysticisme blandet religiøs Retning; han syslede
med Bibeloversættelser paa det rene russ.
Talesprog, var optaget af Spekulationer over
Spiritisme og Swedenborgianisme og døde, efter
at han Aaret i Forvejen havde ladet sig optage
i den russ. Kirke.
(K. V.). H. C-e.
Dahl, Viggo, dansk Arkitekt, f. i Kbhvn 3.
Decbr 1860, gennemgik Kunstakademiet og foretog
forsk. Studierejser i Tyskland og Italien. Af
mere kendte Arbejder kan anføres Restaureringen
af flg. Kirker: Glæsborg Kirke i Jylland,
Viby og Aunslev Kirke paa Fyn, Tirsted Kirke
paa Lolland samt den minderige Dybbøl Kirke
i Slesvig. Den betydeligste Del af sin Virksomhed
har D. haft som Herregaardsarkitekt. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
