Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 391 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cæciliaforeninger. særlige Foreninger til Fremme af Kirkemusikken - Cæcilia Månsdotter, Gustaf I af Sveriges Moder - Cæcilia Metella, Datter af Q. Gæcilius Metellus Creticus, gift med Crassus - Cæcilianus, se Donatister. - Cæcilius, se Metellus. - Cæcilius (Kaikilios) fra Kalakte (paa Sicilien), gr. Grammatiker og Retor paa Augustus' Tid - Cæcilius Statius, rom. Komediedigter i 2. Aarh. f. Kr. - Cæcina, Aulus Alienus, rom. Hærfører - Cæcina, Aulus Severus, rom. Feltherre - Cæculus, lat. Sagnhelt - Cælius (C oelius) Antipater (Fornavn Lucius), rom. Historieskriver fra Slutn. af 2. Aarh. f. Kr. - Cælius Rufus, Marcus, rom. Taler (82-48), en af Cicero's yngre Venner og Disciple

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1877-1914), P. S. Rung-Keller (siden 1914). (Litt.:
Carl Thrane, »C. og dens Stifter« [Kbhvn
1901]). - I Kria stiftede Thorvald Lammers
1902 en C. som Fortsættelse af hans 1879
oprettede Korforening. Ved aarlige Koncerter
har C. opført en Række af større klassiske
Værker og nyere norske.
A. H.

Cæcilia Månsdotter, Gustaf I af Sveriges
Moder, Datter af Rigsraad Magnus (Måns)
Karlsson til Eka og Sigrid Eskilsdatter Banér.
Gennem sin Moder, der efter sin første Mands Død
giftede sig med Nils Eriksson, var hun
Halvsøster til Sten Sture den Yngres Ægtefælle,
Kristina Gyllenstierna. Mellem 1490 og 95
ægtede hun Erik Johansson (Vasa) til Rydboholm
(i Uppland) og fødte ham Børnene Gustaf,
Magnus, Margareta, Emerentia og Märta. Efter det
Stockholmske Blodbad (8. Novbr 1520), hvor
hendes Mand og hendes Svigersøn Joakim Brahe
mistede Livet, holdtes hun med sine Døtre og
andre fornemme Kvinder fængslet og førtes
sammen med disse sandsynligvis Aug. 1521 til Kbhvn.
Her kastedes Fangerne i Blaataarn, hvor hun og
hendes Datter Emerentia s. A. fandt Døden. C.
skildres som en from og alvorlig Kvinde.
(P. Ø.). A. M. D.

Cæcilia Metella, Datter af Q. Gæcilius
Metellus Creticus, gift med Crassus, Søn af
Triumviren. C. M.’s Grav, 3 1/2 km S. f. Rom, er det
mest imponerende Gravminde ved den appiske
Vej (se Via Appia). Det er en Rundbygning
20 m i Tværmaal, beklædt med Travertin;
foroven findes en Frise med Guirlander og
Tyrehoveder i Relief (se Bukranion). I 13. Aarh.
blev Bygningen anvendt som Taarn i et
Fæstningsanlæg og forsynet med Murtinder.
C. B.

Cæcilia Metellas Grav.

Cæcilianus, se Donatister.

Cæcilius, se Metellus.

Cæcilius (Kaikilios) fra Kalakte
(paa Sicilien), gr. Grammatiker og Retor paa
Augustus’ Tid, virkede ivrig til Fremme af de
retoriske Studier i Rom sammen med sin Ven
Dionysios fra Halikarnassos og blev en af
Indlederne af den saakaldte Atticisme. Et Værk
af C. var Hovedkilden til det under Plutarch’s
Navn overleverede Skrift om de 10 attiske
Talere. Fragmenterne er samlede af
Burckhardt (Basel 1863).
K. H.

Cæcilius Statius, rom. Komediedigter i 2.
Aarh. f. Kr., var af Fødsel en Insubrer (en
keltisk Stamme i Norditalien), men kom til Rom,
rimeligvis som krigsfange, mellem 200 og 194,
og sluttede sig efter at være blevet frigivet nøje
til Tragikeren Ennius. Han døde 167, to Aar
efter denne. Hans Komedier, der er tabte paa
Brudstykker nær, var, ligesom hans Samtidiges,
alle Overs. ell. Bearbejdelser af gr. Originaler;
han synes at have holdt sig nærmere til disse
end hans Forgænger Plautus og mere at have
lignet sin Efterfølger Terents. - Fragmenterne
i Ribbeck’s Comicorum Romanorum
fragmenta (Leipzig, 3. Udg. 1898). (Litt.:
Teuffel, »C. S.« [Tübingen 1858]).
A. B. D.

Cæcina, Aulus Alienus, rom. Hærfører,
sluttede sig som Kvæstor i Spanien til Kejser
Galba (68 e. Kr.), men da han kom i Unaade
p. Gr. a. Underslæb, støttede han Vitellius’ Sag.
Fra Germanien, hvor han var Legat, rykkede
han med en Hær ind i Italien og slog Othos
Tropper ved Bedriacum (69). Da Vitellius senere
gav ham Kommandoen over en Hærstyrke mod
Vespasianus, gav han sig til at spille under
Dække med denne, men blev fængslet af sine
egne Folk. Som Kejser viste Vespasianus ham
stor Opmærksomhed, men alligevel indlod han
sig i en Sammensværgelse mod Kejseren, og
da den blev opdaget, blev han paa Titus’
Befaling hugget ned ved et Gæstebud.
H. H. R.

Cæcina, Aulus Severus, rom. Feltherre.
Han var Aar 6 e. Kr. Statholder i Møsien og vandt
som saadan Sejre over Pannonierne. 14-15 var
han Legat under Germanicus i Germanien og
udmærkede sig under Krigen mod Cheruskerne
under Arminius, navnlig ved sin dygtige
Ledelse af et Tilbagetog.
H. H. R.

Cæculus, lat. Sagnhelt. Gammel Tradition
fortalte, at han var Vulcanus’ Søn, blev udsat
straks efter Fødslen, men snart efter fundet, og
at han voksede op hos sin Moders Brødre. C.
samlede Hyrder og Jægere om sig og
grundlagde med dem Byen Præneste i Latium. Da
det sammenstrømmende Folk tvivlede om hans
guddommelige Oprindelse, blev denne stadfæstet
ved et Jærtegn: hele Menneskemængden
omsluttedes af Flammer, som først forsvandt paa
C.’s Bud.
C. B.

Cælius (Coelius) Antipater (Fornavn
Lucius), rom. Historieskriver fra Slutn. af
2. Aarh. f. Kr., forfattede et Værk om den anden
puniske Krig i 7 Bøger, der er tabt, men er
blevet stærkt benyttet af senere
Historieskrivere, især Livius. C. havde benyttet gode Kilder,
bl. a. Grækeren Silenus, Hannibal’s
Historiograf, og hævede sig i Stil og Fremstilling over
de ældre rom. Annalister, men forfaldt ogsaa
til Affektation under Paavirkning af slette gr.
Forbilleder. Fragmenter hos H. Peter,
Historicum Romanorum reliquiæ, Bd I (Leipzig
1915). Videre Litteraturangivelser i Schanz,
»Geschichte d. röm. Litt.«, I, 1, § 71 a.
A. B. D.

Cælius Rufus, Marcus, rom. Taler (82-
48), en af Cicero’s yngre Venner og Disciple.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>