- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
381

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) hindeagtige Kapsler ell. Hylstre, der omslutter mange Indvoldsorme - Cystektasi, Udvidning af Blæren - Cystenyre, en sygelig Forandring af Nyren, hvorved den i sin Helhed ell. kun delvis omdannes til en Samling af Cyster - Cysticercus, se Bændelorme. - Cystide- ell. Echinosphæritkalk, en til den ordoviciske Formation hørende Kalksten - Cystideæ, »Stenæblerne«, den laveststaaende Gruppe inden for Sølillierne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

chitinagtige Kapsler af de hos Fisk indkapslede
Tetrarhyncher; derimod er den lagdelte Kapsel
hos Trikinerne, som med Tiden endog
forkalker, alene opstaaet af en degenereret
Muskeltraad. Hos saadanne Iktelarver, der indkapsler
sig paa fri Overflader, som f. Eks. Larven af
Faareflynderen, der indkapsler sig paa Planter,
bliver Chitinkapslen Dyrets eneste Omhylning,
og det samme gælder for forsk. andre, til Dels
meget smaa Dyreformer, saasom visse Mider,
Rundorme og navnlig talrige Infusionsdyr, der
under ugunstige Forhold, altsaa f. Eks. naar
det Vand, hvori de lever, tørrer ud, kan holde
Livet vedlige i indkapslet ell. »encysteret«
Tilstand.
(M. L.). R. H. S.

Cystektasi, Udvidning af Blæren; for saa
vidt den optræder som en blivende sygelig
Tilstand. Den har som Regel sin Oprindelse fra
en Forsnævring af Udstrømningskanalen,
Urinrøret. Den plejer da at være udbredt over hele
Blæren (Blæredilatation); hvis den kun
er til Stede paa et enkelt Sted, kalder man
Ladeisen et Divertikel paa Blæren,
Pochedannelse.
E. A. T.

Cystenyre, en sygelig Forandring af Nyren,
hvorved den i sin Helhed ell. kun delvis
omdannes til en Samling af Cyster; disse er
rimeligvis Retentionscyster (smlg. Cyste). C. kan
være medfødt og er da ofte dobbeltsidig, men
den kan ogsaa udvikle sig hen i Livet og skyldes
da oftest Betændelser i Nyrevævet.
E. A. T.

Cysticercus, se Bændelorme.

Cystide- ell. Echinosphæritkalk, en
i Dalarne, Vestergötland, paa Øland og i Estland
forekommende, til den ordoviciske Formation
hørende Kalksten, som indeholder talrige
Echinosphæriter o. a. Cystidéer.
J. P. R.

Cystideæ, »Stenæblerne«, den laveststaaende
Gruppe inden for Sølillierne, med hvilke de er
tydeligt beslægtede ved hyppigt at være stilkede
og ved at besidde Arme. Legemet, Bægeret
(saaledes kaldet til Sammenligning med de egl.
Sølillier) er hyppigst kuglerundt ell. ægformet,
hos nogle dog skiveformet, i hvilket Tilfælde de
er fastvoksede med hele deres Underside (den
afbildede Agelacrinus paa en Brachiopod), men
ogsaa mange af de øvrige var blot fæstede ved
Bægergrunden; var der en leddet Stilk, var
denne kort. Bægeret var dannet af hyppigst
6-kantede Plader, ofte talrige og uden tydelig
Orden, ikke som hos de egl. Sølillier stillet i
Radier. Pladerne var stærkt porøse, hos nogle
besat med Dobbeltporer 2 og 2 paa fremragende
Vorter (Fig. 2), hos andre besat med de
mærkelige »Poreruder«, rudedannede Grupper af fine
Rør, der forbandt 2 Naboplader og aabnede sig
med en fin Pore i hver Ende, ell. Ruderne
kunde være dannede af langstrakte, parallelle
Furer (Fig. 3). Maaske har det været
Aandedrætsorganer. I Toppen sad Munden, som kunde
tillukkes med smaa Plader; i Nærheden af
denne en Aabning, der sikkert var Gattet, tillukket
af, hyppigst 5-8, 3-kantede, pyramidestillede
Plader (Fig. 6). Mellem disse 2 Aabninger findes
undertiden en tredie, maaske Kønsaabningen;
Kønsorganerne har da været anbragt i Bægeret,
ikke som hos de egl. Sølillier i Armene, der
cgsaa var ret uudviklede, ugrenede (Fig. 1).
Hyppigst var der 2-5; sjældnere et større
Antal og da spredt over hele Bægerets øverste Del;
med Munden kunde de være forbundne med
korte, svagt grenede Fodgange
(Ambulakralfurer). Hos nogle var Armene bøjede tilbage og
sammenvoksede med Bægeret (Fig. 4 og 7).

illustration placeholder
Fig. 1. Arme af Pleurocystis.


illustration placeholder
Fig. 2. Skalparti med Dobbeltporer.


illustration placeholder
Fig. 3. Skalparti med stribede Romber.


illustration placeholder
Fig. 4. Agelacrinus.


illustration placeholder
Fig. 5. Glyptosphæra.


illustration placeholder
Fig. 6. Echinosphæra.


illustration placeholder
Fig. 7. Pseudocrinus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free