Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cykel, et Køretøj, i Alm. bestaaende af to med Luftringe forsynede Hjul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En anden Forbedring i Konstruktionen, som
i de senere Aar vinder større og større
Udbredelse, er det multiple Gear ell. det
variable Omsætningsforhold. Et saadant variabelt
Gear bliver som oftest sammen med Frihjulet
og Navbremsen indbygget i Baghjulsnavet (Fig.
11). I Navet er da anbragt et System af to
ell. fl. Par Tandhjul, som ved et Haandtag paa
Styret, forbundet ved et Kabel med Navet,
skiftevis kan bringes i Indgribning. Ved
Dobbeltgearet er der foruden den normale
Udveksling, som bestemmes ved Forholdet mellem det
store og det lille Kædetandhjul, en mindre
Udveksling (i Alm. 30 à 40 % af den normale)
gennem et enkelt Par Tandhjul. Ved det
tredobbelte Gear er der to saadanne Par
Tandhjul, som giver Omsætningsforhold, der er
henh. 24 og 30 à 40 % mindre end det normale.
Saa mange Udvekslinger bliver en temmelig
indviklet Konstruktion for en alm. C., og man
nøjes derfor som Regel med to Gear, hvoraf det
lavere bruges ved Kørsel i Byer og stærkt
bakket Terrain, medens det højere Gear kan
anvendes paa god og jævn Landevej.
Foruden disse Hovedforbedringer i
Konstruktionen har C. selvfølgelig i alle Dele draget
Fordel af de mange Aars praktiske Erfaringer.
Materialerne er blevet bedre, Vægten er
formindsket, Kuglelejerne frembyder nu en
minimal Friktion. Ogsaa Tilbehøret er i Tidens Løb
blevet bedre; der er fremkommet ny og bedre
Konstruktioner af Bremser, Sadler, Klokker og
Lygter. Af de sidste anvendes nu næsten
udelukkende Acetylenlygter og Lyslygter (kaldet
»Asp«-Lygte efter deres Opfinder) samt i de
sidste Par Aar smaa elektriske Lyskastere,
hvortil Strømmen frembringes af en lille
Dynamo, som drives ved Friktion mod C.’s
Forhjul.
C.’s Anvendelse. Som ovf. berørt under
den »historiske Udvikling« var C. fra sin første
Fremkomst - allerede som Friherre v. Drais’
»Løbemaskine« - et udpræget Fornøjelses- og
Sportsredskab. Saa snart den tekniske
Udvikling var skredet nogenlunde fremad, vandrede
C. ind i Væddeløbets Tegn, og selv om
C.-Sporten er traadt meget i Skygge for det uhyre
Opsving og den vældige Udbredelse, som C.’s
praktiske Anvendelse har faaet i Løbet af de
sidste 25 Aar, fortjener den dog stadig
Opmærksomhed, ikke mindst p. Gr. a. dens agitatoriske
Bet. for C.-Industriens Fremkomst og
Opblomstring.
Gc.-Sporten kan dyrkes paa to Maader: som
Væddeløb qg som Turistkørsel. Væddeløb
afholdes enten paa Bane ell. paa Landevej.
Væddeløbsbanen bestaar af en elliptisk,
cementbelagt Kørebane, som er 10-12 m bred, og hvis
indre Rand sædvanlig har en Længde af 333 1/3,
500 ell. 1000 Meter. Da der kunde være Fare
for, at Centrifugalkraften i Kurverne vilde slynge
Maskine og Rytter ud af Banen, »dosserer« man
Svingene, d. v. s. deres yderste Rand hæves
5 à 6 m over den indre, saa at Kørebanen i
Svingene danner Skraaplaner med Fald imod
Inderkredsen.
Væddeløbsrytterne deles i to
Grupper: Sprinters ell. Hurtighedsryttere (Fig. 12).
hvis Opgave det er at tilbagelægge korte
Distancer (fra 500 til 10000 m) saa hurtigt som
muligt, og Stayers ell. Udholdenhedsryttere,
som søger at tilbagelægge store Afstande (i
hundredvis af km) ell. at vedblive at køre mange
Timer ad Gangen (indtil 24 Timer). Sprinters
tilhører udelukkende Baneløbene, Stayers viser
sig derimod baade paa Bane og paa Landevej.
Pacemaker kalder man den Cykelrytter, som
kører foran Væddeløbsrytteren for at hjælpe
ham baade fys. og moralsk ved at »tage Vinden
fra ham« og ved Opmuntring og Tilraab.
Pacemakerne, som oftest kører paa flersædede C.
- Tandem, Triplet, Kvadruplet o. s. v. - skifter
stadig, saa at de ny Hold træder til med friske
Kræfter. Man har i nogen Udstrækning gjort
Brug af svære Motor-C. til Pace, men da der
gentagne Gange er sket alvorlige Ulykkestilfælde
med dem, er Anvendelsen af Motorpace nu
forbudt paa de fleste Baner. Landevejsløbene faar
iflg. Sagens Natur overvejende Karakter af
Udholdenhedsprøver. Landevejsløb over ganske
korte Afstande finder saa godt som slet ikke mere
Sted; tværtimod gaar Tendensen i Retning af
at gøre Løbene meget lange, hvorved de bliver
til de saakaldte »Distanceridt«, som ofte gaar
over Tusinder af Kilometer og varer fl. Dage i
Træk.
Eksempelvis anføres nogle enkelte af de
opnaaede Resultater:
| Banerekorder: | ||||||||
| uden Pace: | ||||||||
| 1 km i | 1’ | 13 | 1/5" | sat | 16/6 1913 | af | Hourlier i Paris | |
| 5 km i | 6’ | 51 | " | - | 8/9 1912 | - | Åkerstadt i Göteborg | |
| 10 km i | 13’ | 40 | 4/5" | - | 18/6 1914 | - | Egg i Paris | |
| 50 km i | 1° | 14’ | 47 | 2/5" | - | 27/10 1911 | - | - - |
| 100 km i | 2° | 45’ | 36 | 3/5" | - | 5/9 1907 | - | Hervey i Ungarn |
 |
| Fig. 12. En »Sprinter«, Verdensmesteren Thorv. Ellegaard. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
