Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cyanider, Cyanmetaller, er Forbindelser af Cyan og Metal *c: cyanbrintesure Salte - Cyanin, se Kinolinfarvestoffer. - Cyanit (Disthen), et Mineral, hvis kem. Sammensætning er den samme som Andalusits og Sillimannits - Cyanjern, d. s. s. Ferrocyan. - Cyanjernkalium, - 1) gult, d. s. s. Ferrocyankalium; - 2) rødt, d. s. s. Ferricyankalium. - Cyankalium, se Kaliumcyanid. - Cyanklorid, CNCl, farveløs og yderst giftig Vædske - Cyankvægsølv, se Kvægsølvcyanid under Cyanider. - Cyanmetaller, se Cyanider. - Cyanochalcit, et Mineral fra Nizhni Tagilsk i Ural, er en fosforsyreholdig blaalig Varietet af Chrysokol. - Cyanochroit, se Boussingaultit. - Cyanocorax (Blaaravn), se Ravne-fugle. - Cyanol, d. s. s. Anilin. - Cyanophyceæ, se blaagrønne Alger. - Cyanopolius (Blaaskade), se Ravnefugle. - Cyanosin, se Fluorescein. - Cyanosis, d. s. s. Blaasot. - cyanotisk, blaalig, i Lægevidenskaben om den blaalige Farvning ved Hindring for det normale Blodomløb - Cyanotrichit (Lettsomit, Kobberfløjl, Fløjlsmalm), et Mineral, som indeholder Kobber, Aluminium, Svovlsyre og Vand - Cyanotypi (Blaatryk, Lystryk), en især til Tegninger meget benyttet fotografisk Kopieringsmetode - Cyansulfosyre, se Rhodanbrinte. - cyansure Salte, se Cyansyre. - Cyansyre, CNOH, faas ved Ophedning af en polymer Forbindelse, Cyanursyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karbiderne med Kvælstof. Kaliumferro-C. vindes af
Gasværkernes Rensemasse. Alle andre C. og
Cyanforbindelser fremstilles af de her nævnte.
(Se ogsaa Cyan, Cyanamid og
Cyanbrinte).
R. K.
Cyanin, se Kinolinfarvestoffer.
Cyanit (Disthen), et Mineral, hvis kem.
Sammensætning er den samme som Andalusits
og Sillimannits: Al2SiO5. Krystalformen er
triklin, Krystallerne er i Alm. langstrakte efter
Vertikalaksen; de spaltes med Lethed efter en
vertikal Flade. C.-Krystallerne er berømte ved,
at man paa dem saa overordentlig let kan
iagttage, at Haardheden er forsk. i forsk.
Retninger, hvilket ved andre Krystaller vanskeligt
ell. slet ikke lader sig gøre. Saaledes har den
største af de alm. forekommende
forhaandenværende Flader Haardheden 5, naar den ridses
paa langs, og 7, naar den ridses paa tværs.
Vægtfylden er 3,6-3,7. Krystallerne er oftest
klare og blaa af Farve; men farveløse, hvide,
graa og grønne Varieteter forekommer ogsaa. C.
er et i mindre Mængder ret udbredt Mineral;
den forekommer paa en Mængde Steder, især
som Restanddél i Gnejs og Glimmerskifer. I
særlig smukke blaa Krystaller forekommer den
sammen med rød Staurolit i hvid
Glimmerskifer ved Monte Campione, nær Skt Gotthard
(Schweiz). Ved stærk Hvidglødhede omdannes
C. til Sillimannit.
(N. V. U.). O. B. B.
Cyanjern, d. s. s. Ferrocyan.
Cyanjernkalium, 1) gult, d. s. s.
Ferrocyankalium; 2) rødt, d. s. s.
Ferricyankalium.
Cyankalium, se Kaliumcyanid.
Cyanklorid, CNCl, dannes ved Indvirkning
af Klor paa 18-20 %-holdig Blaasyre. Det er en
farveløs og yderst giftig Vædske, der fryser ved
÷ 5° og koger ved 15,5°. Den er isomer med
Cyanurklorid, C3N3Cl3, til hvilket den let
gaar over, især naar den indeholder frit Klor.
R. K.
Cyankvægsølv, se Kvægsølvcyanid
under Cyanider.
Cyanmetaller, se Cyanider.
Cyanochalcit [-kal-], et Mineral fra Nizhni
Tagilsk i Ural, er en fosforsyreholdig blaalig
Varietet af Chrysokol.
(N. V. U.). O. B. B.
Cyanochroit [-kro-], se Boussingaultit.
Cyanocorax (Blaaravn), se
Ravnefugle.
Cyanol, d. s. s. Anilin.
Cyanophyceæ [-’fy’-], se blaagrønne
Alger.
Cyanopolius (Blaaskade), se
Ravnefugle.
Cyanosin, se Fluorescein.
Cyanosis, d. s. s. Blaasot.
cyanotisk, blaalig, benyttes i
Lægevidenskaben om den blaalige Farvning, større ell.
mindre Dele af Legemet kan antage ved
Hindring for det normale Blodomløb, saaledes især
naar det venøse Blod ophobes i vedk. Del, hvad
der kan bero paa lokale Aarsager (Tryk paa de
fra Stedet førende Blodaarer) ell. paa generelle
Aarsager (mangelfuld Iltning af Blodet,
mangelfuld Hjertevirksomhed; se ogsaa Blaasot).
Den c. Farve er lettest at iagttage paa Læberne
og i det hele i Ansigtet, paa Fingre og Tæer.
Lp. M.
Cyanotrichit (Lettsomit, Kobberfløjl,
Fløjlsmalm), et Mineral, som indeholder
Kobber, Aluminium, Svovlsyre og Vand
(antagelig 4CuO.Al2O3.S03.8H2O). Den danner korte,
naaleformede Krystaller, som tilhører det
rombiske System, har klar blaa Farve og ofte er
grupperede sammen i fløjlsagtige Masser, der
beklæder Væggene i Hulrum og Sprækker i
kobberholdige Bjergarter. C. findes bl. a. ved
Moldawa i Banatet.
(N. V. U.). O. B. B.
Cyanotypi (Blaatryk, Lystryk), en
især til Tegninger meget benyttet fotografisk
Kopieringsmetode, ved hvilken man som følsomt
Medium benytter Papir ell. Tøj, der er
imprægneret med Opløsninger af citronsurt
Jernoxydammoniak og Ferricyankalium. Paa de
Steder, hvor dette udsættes for Lyset,
omdannes Jernoxydsaltet til Jernoxydulsalt, der med
Ferricyankalium giver Berlinerblaat, som
bliver siddende i Papiret, naar dette ved
Vaskning med Vand i et mørkt Værelse er befriet
for den upaavirkede Del af
Imprægneringsstoffet. Tegninger udførte paa Kalkerpapir giver
paa denne Maade Billeder med hvide Streger
paa blaa Bund. Naar man benytter Papir,
imprægneret med en gummiholdig Opløsning af et
Jernoxydsalt og, efter at have eksponeret for
Lyset, behandler med en Opløsning af
Ferrocyankalium, faas blaa Streger paa hvid Grund.
Den første Metode er imidlertid den
almindeligst benyttede, da Papiret hertil er en alm.
Handelsvare, og Udvaskningen med Vand er
lettere og billigere end Behandlingen med
Ferrocyankalium.
(K. M.). C. E. A.
Cyansulfosyre, se Rhodanbrinte.
cyansure Salte, se Cyansyre.
Cyansyre, CNOH, faas ved Ophedning af
en polymer Forbindelse, Cyanursyre,
C3N3O3H3, der paa sin Side opstaar ved
Ophedning af Urinstof og Fortætning af Dampene
ved Hjælp af en Kuldeblanding. Under 0°
danner den en holdbar farveløs Vædske af en
stikkende sur Lugt, som trækker smertelige Blærer
paa Huden; saa snart Temp. stiger over 0°,
skummer Vædsken eksplosionsagtigt op og
polymeriserer sig til et hvidt amorft Legeme,
Cyamelid, der har samme Molekylærformel som
Cyanursyren, men en anden Bygning; ogsaa den
giver C. ved Destillation. Cyansure Salte,
Cyanater, Alkalicyanater dannes ved
Smeltning af Alkalicyanider under Luftens Adgang
ell. med faste Iltningsmidler, K.CN+O=KOCN.
De er letopløselige i Vand, men Opløsningen
sønderdeles snart, især ved Tilsætning af Syre,
under Dannelse af Kulsyre og Ammoniak. Dog
kan C. frigøres som saadan ved Hjælp af
Eddikesyre, men den polyrneriserer sig da straks.
Ammoniumcyanat, NH6OCN kan dannes af
tør Ammoniak og C.-Damp som en hvid fyldig
Masse, der er letopløselig i Vand; Opløsningen
omdannes snart, ved Opvarmning øjeblikkelig, til
en Opløsning af det isomere Urinstof, CO(NH2)2.
C. danner to Rækker af organiske Derivater, C.
og Iso-C.-Forbindelser, som maa forudsætte 2
forsk. Konstitutioner af dens Molekyl.
R. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
