Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cundinamarca, Dept i den sydamerikanske Republik Columbia - Cunene, Flod i Sydafrika, udspringer paa Bihés Plateau ikke langt fra Cuanzas og Kubangos Udspring - Cuneo (fr.), Coni, Prov. i det nordvestlige Italien, Landskabet Piemont - cunette ell. Kynette, en mindre Grav, der ofte udgraves i Bunden af en vaad Fæstningsgrav - cuneus (lat.: »Kile«), - 1) den kileformede Slagorden, som stundom anvendtes i Oldtidens Taktik. - 2) det rom. Navn paa de kileformede Afdelinger, hvori Trapperne delte Tilskuerpladsen i det antikke Teater og Amfiteater. - Cunha, Euclydes da, bras. Forf., (1868-1909) - Cunha, José Gerson da, indisk Læge og Orientalist, (1844- ) - Cunha, Tristâo da, portug. Søfarer, ( -1550) - Cunin-Gridaine, Laurent, fr. Statsmand (1778-1859) - Cunningham, se Ayr. - Cunningham, Alexander, eng. Arkæolog og Orientalist, (1814-1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Egn. De fleste af Indb. lever af Landbrug, som
efter Højden o. H. frembringer de forsk. Zoners
Produkter. De store Godsejere, som
Overklassen overhovedet, er Kreoler, medens Bønder og
Arbejdere er Indianere og Mestizer. Vigtig er
Saltværket ved Zipaquirá, der er Statsmonopol,
ellers er Bjergværksdriften ubetydelig. To
Jernbaner forbinder Hovedstaden Bogotá med Havne
ved Magdalena-Floden, medens een Jernbane
gaar mod Øst.
M. V.
Cunene, Flod i Sydafrika, udspringer paa
Bihés Plateau ikke langt fra Cuanzas og
Kubangos Udspring, flyder dernæst i sydlig og
sydvestlig Retning, bryder gennem de
vestafrikanske Randbjerge og falder med vestlig
Retning i det Atlantiske Ocean. Dens Længde er
830 km, og den af vander et Areal paa c. 270000
km2. Da Mundingen spærres af en Sandbarre,
og Strømhvirvlerne begynder ikke langt fra
Havet, spiller den ingen større Rolle for
Sejladsen.
C. A.
Cuneo (fr.), Coni, Prov. i det nordvestlige
Italien, Landskabet Piemont, begrænses mod V.
og SV. af Frankrig, i øvrigt af Prov. Torino,
Alessandria, Genova og Porto Maurizio. Arealet
er 7430 km2 med (1911) 646489 Indb. ell. 87 pr.
km2. Prov. er mod S. opfyldt af Forgreninger
af de liguriske Alper, mod V. fra Søalperne
og de cottiske Alper, men udgør i øvrigt en Del
af den øvre Poslette, der her ligger mellem 400
og 550 m o. H. Der avles Korn, Bælgfrugter,
Hamp, Hør, fortrinlige Kastanier, Vin, Frugt og
Silke; Kvægavlen er ligeledes vigtig, navnlig
tilvirkes Ost. Mineralriget leverer Marmor, Skifer,
Jern og sølvholdigt Bly; ogsaa berømte
Mineralkilder (Valdieri) findes. Industrien beskæftiger
sig med Silkespinderi, Fabrikation af Klæde,
Lærred, Ler, Tegl, Glas og Læder. Prov. deles i
4 Kredse: C., Saluzzo, Alba og Mondovi.
- Prov.’s Hovedstad C. ligger ved Sturas
og Gessos Sammenløb. (1911) 27470 Indb. Byen
er Bispesæde og har fl. Opdragelsesanstalter og
en Industriskole. Af Bygninger mærkes Rester
af gl. Fæstningsværker, en smuk Domkirke, et
moderne Raadhus, Justitsbygningen og et
Teater. Byen driver stor Silke- og
Bomuldsfabrikation og har livlig Handel. C. har strategisk Bet.
som Nøgle til den øvre Poslette og Vejene til
Nizza og Provence og har derfor spillet en stor
Rolle i 18. Aarh.’s Krige.
(C. A.). H. P. S.
cunette [ky’næt] ell. Kynette, sjældnere
cuvette [ky’væt], en mindre Grav, der ofte
udgraves i Bunden af en vaad Fæstningsgrav, for
at der i denne altid kan være den milit.
Vanddybde, 1,8 m; bruges ogsaa som Betegnelse for
den Afløbsrende for Overfladevand, der lægges
i Bunden af en tør Fæstningsgrav.
Sch. P.
cuneus (lat.: »Kile«), 1) den kileformede
Slagorden, som stundom anvendtes i Oldtidens
Taktik. 2) det rom. Navn paa de kileformede
Afdelinger, hvori Trapperne delte
Tilskuerpladsen i det antikke Teater og Amfiteater.
C. B.
Cunha [’kunjə], Euclydes da, bras. Forf.,
f. 1868 i Rio de Janeiro, d. smst. 15. Aug. 1909.
Kom paa Militærskolen for at uddanne sig til
Ingeniør, men hans republikanske Ideer bragte
ham snart i Konflikt med sine Foresatte, saa at
han maatte afbryde sit Ophold her. Han levede
derefter en Tid af litterær Virksomhed og
kunde først afslutte sine Studier under
Republikken. Han optraadte imidlertid fl. Gange med
Skarphed mod den republikanske Regering og
blev 1893 forvist til Minas Geraës. I sine sidste
Aar havde han Ansættelse i et af Ministerierne
og virkede tillige som Lærer ved
Nationalgymnasiet. 1903 blev han Medlem af det bras.
Akademi. C. har kun efterladt sig eet større Værk,
et Stykke Selvbiografi, Os sertões (1902). En
Samling Essays Contrastes e Confrontos udkom
1907.
Chr. H.
Cunha [’kunjə], José Gerson da, indisk
Læge og Orientalist, f. i Goa 2. Febr 1844, af
kristnet Brahman-Familie; studerede i Goa,
Bombay og England. - Værker: Introduçao ao
Estudio da Sciencia da Vida (1868); Dengue; its
history, symptoms and treatment (1872); Memoir
on the history of the Tooth Relic of Buddha
(1875); Notes on the history and antiquities of
Chaul and Bassein (1876); Sahyadrikhanda of
the Skandapurana (første Udg. af denne Tekst;
1877); med. Afh. i Tidsskr i London og Bombay,
af hvilke Hydrate of Chloral in Labour skal
have vakt Opmærksomhed som meget vigtig;
arkæol. Afh. over Goa og Angediva og
Analogierne mellem Veda- og Avesta-Religionerne; en
Del i Journ. As. Soc. Bombay. (Litt.:
Mantegazza, India, og Gubernatis,
Peregrinazioni Indiane).
(S. S.). D. A.
Cunha [’kunjə], Tristão da, portug.
Søfarer, d. 1550, opdagede paa en Rejse til Indien
1506 den lille Ø, der er opkaldt efter ham. I
Indien udmærkede han sig i Kampen mod
Muhammedanerne. Efter sin Hjemkomst til
Portugal blev han bl. a. 1515 sat i Spidsen for et
Gesandtskab til Pave Leo X. - Nuño da C., Søn
af ovenn. T. C. (1487-1539), ledsagede Faderen
1506 til Indien, hvor han tjente sig op til at blive
Statholder 1528. Under hans Regimente
erobredes Byen Diu, der blev et af Portugisernes
vigtigste Støttepunkter i Indien. Han døde paa
Hjemrejsen til Portugal.
C. A.
Cunin-Gridaine [ky’næ-gri’dæn], Laurent,
fr. Statsmand (1778-1859), var opr. en simpel
Arbejder Cunin, men svang sig ved Indsigt og
Dygtighed op til at blive Associé i Forretningen
og senere Svigersøn af Klædefabrikant Gridaine
i Sedan, samt tog nu ogsaa dennes Navn. Han
valgtes 1827 til Deputeretkamret som ivrig
Oppositionsmand, men blev efter 1830 lige saa ivrig
Tilhænger af det ny Kongedømme. Han afstod
1834 Fabrikkens Drift til sine to Sønner og blev
1837-40 Handelsminister under Soult og paa
ny i Oktbr 1840 under Guizot indtil
Kongedømmets Fald 1848. Den ene af Sønnerne, Arnould
Charles C.-G. (1804-80), var 1849-51
Medlem af Nationalforsamlingen og 1876-80 Senator
som maadeholden Republikaner.
E. E.
Cunningham [’kaniŋəm], se Ayr.
Cunningham [’kaniŋəm], Alexander, eng.
Arkæolog og Orientalist, nedenn. A. C.’s Søn,
f. i Westminster 23. Jan. 1814, d. 28. Nov. 1893,
uddannedes paa Militærskolen i Addiscombe,
blev 1831 Løjtnant ved Ingeniørerne, 1834
Adjutant hos Generalguvernøren over Indien og
sendtes 1839 i en særlig Mission til Kashmir;
1810 blev han Ingeniør hos Kongen af Audh;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
