Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Culloden , Landsby i det skotske Grevskab Nairne, ved Inverness - Culmann, Karl, Prof. ved Polytechnicum i Zürich, (1821-1881) - culotte (fr.) korte Benklæder (smlg. Sans-culottes). - Culp, Julia, holl. Romancesangerinde, (1881- ) - culpa (lat.), Skyld, se casus, Erstatning, Tilregnelighed og Uagtsomhed. - Culros, gl By i Skotland ved den nordlige Bred af Firth of Forth - Culsageit, Mineral, er et glimmerlignende Omdannelsesprodukt af Magnesiaglimmer - Culteranister kaldes de sp. Digtere i 17. Aarh., der hyldede den saakaldte estilo culto - Cultrijugatus-Lag, se Calceola-Skifer. - Çulva-sutra, se indisk Matematik. - Cumacea er en lille Krebsdyrgruppe, hvis systematiske Stilling i lange Tider har været tvivlsom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sejr, som Hertugen af Cumberland 16. Apr.
1746 paa den nærliggende Cullodenmoor
tilkæmpede sig over Prins Karl Edvard Stuart.
Culmann, Karl, Prof. ved Polytechnicum
i Zürich, født 10. Juli 1821 i Bergzabern, d. 9.
Decbr 1881 i Riesbach ved Zürich, er navnlig
bekendt som den grafiske Statiks Grundlægger.
Efter at have besøgt en tekn. Skole i
Kaiserslautern studerede han 1838-41 ved Polyteknikum
i Karlsruhe og tiltraadte dernæst en Stilling
ved de bayerske Statsbaner (Anlæg af Banen
gennem Fichtelgebirge), medens han ved Siden
af beskæftigede sig med Studier af Matematik
og specielt Brobygningsteori. 1849 tiltraadte han
en 2 Aars Studierejse til England og Amerika,
og 1856 blev han kaldet som Prof. i
Ingeniørvidenskab til det da nylig oprettede
Polyteknikum i Zürich, hvor han virkede til sin Død.
Hans Hovedværk er »Die graphische Statik«
(1866, 2. ikke fuldendte Udgave 1875), hvori han
anvender den grafiske Behandlingsmaade paa
næsten alle de Opgaver, der frembyder sig for
en Ingeniør, og paa de fleste for første Gang.
Naturligvis har han haft Forgængere (Poncelet,
Maxwell); men dels har han først vist den
grafiske Statiks Anvendelighed paa mange
specielle Omraader, dels og navnlig er han den
første, der har givet en samlet Fremstilling af
denne Videnskab og derved klart vist dens
Fortrin.
A. O-d.
culotte [ky’låt] (fr.), korte Benklæder (smlg.
Sans-culottes).
Culp [kø£p], Julia, holl. Romancesangerinde,
f. Oktbr 1881 i Groningen, gennemgaaet
Amsterdams Konservatorium, og har senere foretaget
Koncertrejser gennem Nederlandene, til
Tyskland, England og Skandinavien.
S. L.
culpa (lat.), Skyld, se casus, Erstatning,
Tilregnelighed og Uagtsomhed.
Culros [’ka£rås], gl By i Skotland ved den
nordlige Bred af Firth of Forth med c. 350
Indb., et Slot, Dunimarle, og Ruiner af den
Borg, hvor ifølge Sagnet Macbeth lod Lady
Macduff og hendes Børn myrde.
G. Ht.
Culsageit, Mineral, er et glimmerlignende
Omdannelsesprodukt af Magnesiaglimmer fra
Culsagee Korund-Mine ved Franklin,
Nordcarolina.
(N. V. U.). O. B. B.
Culteranister kaldes de sp. Digtere i 17.
Aarh., der hyldede den saakaldte estilo culto,
hvad vel nærmest kan oversættes ved »den
sirlige Stil«. Den, som egl. kan siges at have
indført Stilen i den sp. Poesi, er den meget
talentfulde Manierist Góngora (s. d.), der i en stor
Del af sine poetiske Frembringelser ligefrem
gjorde sig til Opgave at undgaa det jævne og
naturlige Udtryk for hver enkelt Ting og
Følelse og erstatte det med en skruet Omskrivning,
hvorved antikiserende Lærdom og
Spidsfindighed lagde sig for Dagen. Og han fik mange
Efterfølgere, hvoraf kun faa kunde maale sig med
ham i Begavelse; men endog hos Datidens
største Digtere spores hans Indflydelse, selv om de
ikke helt kan kaldes C.; f. Eks. Calderon er tit
inde paa el estilo culto. Naar han kalder en
Fugl for »en bevinget Buket« ell. en Kanon for
en »Malm-Nattergal«, er han unægtelig C. i saa
høj Grad, som man kan ønske sig. Ogsaa Tidens
sp. Prosa paavirkedes deraf. (Litt.: L. P.
Thomas, Le lyrisme et la préciosité cultistes
en Espagne [Halle og Paris 1909]).
E. G.
Cultrijugatus-Lag, se Calceola-Skifer.
Culva-sutra, se indisk Matematik.
Cumacea er en lille Krebsdyrgruppe, hvis
systematiske Stilling i lange Tider har været
tvivlsom. Legemet falder i 2 skarpt sondrede
Dele, et som oftest stort, mere ell. mindre
kugleformet forreste Parti, og et fra dette skarpt
afsat, meget tyndt bageste. Det første bestaar af
et Hovedbrystskjold og 4-5 fri Brystringe, det
andet, Bagkroppen, af 6 Ringe. 1. Par Antenner
er altid uanselige, 2. hos Hunnen smaa, men hos
Hannen derimod særdeles lange, næsten af
Legemets Længde. Mandiblerne bærer ingen Palpe,
men er udstyrede paa Indersiden med et
mægtigt, haardt Fremspring, som bruges under
Tygningen af Føden. Derpaa følger 2 Par Kæber,
af hvilke det bageste bærer en meget lang Svøbe,
et saakaldt Pudseapparat, og endelig 2 Par
Kæbefødder; det bageste bærer C.’s store,
mægtige Gælleblad. Vandet til dette kommer ind fra
Aabninger beliggende bagtil og drives ud
gennem en fin Spids fortil paa Hovedet, ud af
hvilket man ogsaa paa større, levende C. kan se de
røde Gælleblade skyde sig ud og ind. Af de 6
øvrige Benpar er de 2 første udstyrede med en
stor, veludviklet Svømmegren; af de 4 flg.
mangler det 6. Par altid denne, der i Alm. ogsaa kun
er svagt udviklet paa de andre tre. Bagkroppen
mangler hos Hunnerne ganske Lemmer, medens
Hannernes derimod ofte bærer indtil 5 Par
Svømmeben. Den ender med en togrenet
Halegriffel. Øjnene er ikke stilkede og er trængte
sammen til et uparret, i Midtlinien liggende
enkelt Øje. Hjertet er langstrakt og ligger i de
mellemste Brystringe. Æggene udvikles i en
under Hunnens Krop dannet stor Rugehule, og
nogen Forvandling gennemløbes ikke. C. lever
paa Havets Bund og ved dets Bredder,
krybende paa ell. nedborede i Dyndet; om Natten siges
de at svømme om; ingen Ferskvandsform er
kendt. De tydedes tidligere som Krebsdyrlarver,
men den danske Zoolog Krøyer hævdede rigtig,
at det var fuldt udviklede Dyr, hvis nærmeste
Slægtninge var Spaltefødderne (Schizopoderne).
De stilles nu i Alm. som den første Orden inden
for Skjoldkrebsene, visende Slægtskab navnlig
til Mysider og Nebalia. Hovedslægterne er
Diastylis, Leucon, Campylaspis. Arter findes i
nordiske Have. (Litt.: G. O. Sars, »Om den
aberrante Krebsdyr gruppe C.« [Norske Vid. Selsk.’s
Forh. 1864]; Samme, »Middelhavets C.« [i
»Aarb. f. Mat. og Naturv.«, III og IV, 1878-79];
Samme, »Oversigt over Norges C.«, I [Kria
1882]; Krøyer’s Arbejder i Naturh. Tidsskr.,
Bd III, 1841 og Bd III, N. R. 1846).
C. W.-L.
 |
| Cuma. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
