Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cugnot, Louis Léon, fr. Billedhugger, (1835-1894) - Cugnot, Nicholas Joseph, fr. Artilleriofficer (1725-1804) - Cui, Cesar Antonovitch, russisk Komponist, (1835- ) - Cuijp (Guyp), Aalbert, holl. Maler og Raderer, (1620-1691) - cuir d'Alger kaldes det i Middelhavslandene og Frankrig med Barken af Aleppofyrren, Pinus halepensis, garvede Læder. - cuivre blanc, hvidt Kobber *c: Nysølv i Modsætning til cuivre rouge, Kobber, og cuivre jaune, Messing. - cuivre poli, Betegnelse for Messinggalanterivarer, som fremkom omtr. 1870 - Cujas, Jacques (Jacobus Cujacius), fr. Retslærer, (1522-1590)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cugnot [ky’njo], Louis Léon, fr.
Billedhugger, f. 17. Oktbr 1835 i Paris, d. 1894 smst.
C., som var Elev af Diébolt og Duret, vandt 1859
Rom-Prisen; hans første betydeligere Arbejder
var »Korybant, der overdøver Zeusbarnets Skrig«
(1863, Mus. i Amiens; et Marmoreksemplar paa
den fr. Kunstudstilling 1888 i Kbhvn) og »Hjem
fra Bakkusfesten« (1864). Endnu større Lykke
gjorde hans yndefulde og fint gennemførte Kunst
ved Gruppen »Ceres og Triptolemos« (1867), der
blev Statens Ejendom. Andre Værker:
»Strikkende Pige fra Procida« (1867), »Merkur som
Elskovsgud« m. m. Endelig har C. ogsaa været
sysselsat med offentlige Mindesmærker: »St.
Lucas« for Trinité, »Apollo« (St.-Cloud), »Science«
(Sorbonne-Kirken), Granitstatuen »La Patrie« til
Gravmælet over Generalerne Clément-Thomas
og Lecomte (Père-Lachaise) og »Republikken
Peru«, Mindesmærke i Lima.
A. Hk.
Cugnot [ky’njo], Nicholas Joseph, fr.
Artilleriofficer (1725-1804), byggede 1769 det
første Damplokomotiv; det skulde tjene til
hurtigere at trække svært Skyts og Artillerimateriel
hen ad Gader og Veje, end det kunde ske ved
Trækdyr. Senere byggede C. et Lokomotiv til,
men intet af dem svarede til Forventningerne,
hvilket i første Rk. skyldtes Kedlens for ringe
Dampproduktion. Ved disse Lokomotiver, der
opbevares i Musée des Arts et Métiers i Paris,
anvendte C. - i Modsætning til Watt og uden
iat kende noget til de Bestræbelser, der samtidig
var fremme andre Steder, for at forbedre
Newcomen’s Dampmaskine ved at skille
Kondensator og Dampcylinder ad - højspændt Damp
uden Kondensation og har herigennem haft Bet.
for den videre Udvikling af Lokomotiverne (se
Lokomotiv).
G. K.
Cui [kyi], Cesar Antonovitch, russisk
Komponist, f. 6. Jan. 1835 i Vilna, Søn af en fr.
Fader og en russ. Moder. Han bestemtes fra
Barn af til Ingeniørfaget og naaede ved Flid og
Dygtighed hurtig fremad, saaledes at han kom
til at beklæde Stillingen som Ingeniørgeneral og
Pro! ved tre Militærakademier i
Befæstningslære, i hvilket Fag han har udg. en meget
benyttet Lærebog, ligesom han ogsaa har skrevet
»Befæstningskunstens Historie«. Ved Siden heraf
var C. virksom som fremragende Musikkritiker
i Petrograd. Fra Barn af havde han levende
interesseret sig for Musik, og da han senere
havde faaet regelmæssig Undervisning ogsaa i
Teori, bl. a. af Balakirev, beskæftigede han sig
ivrig med denne Kunst, dels som Forf., dels som
Komponist. I førstnævnte Henseende er han som
Medarbejder ved fl. Blade i Petrograd en af den
moderne Musiks bedste Forkæmpere i den russ.
Hovedstad, og har ved sin Bog La musique en
Russie (1880) arbejdet for at vække Interessen
for sit Hjemlands Musik andetsteds i Europa.
Som Komponist tilhører C. vel den saakaldte
»ungrussiske« Skole, men bunder ikke i saa høj
Grad som dens andre Forkæmpere i den
nationale Musik, derimod har hans Musik en
kendelig fr. Paavirkning, og hans Idealer er nærmest
Berlioz og Liszt (hvem C. har tilegnet en Suite
for Piano). Han har skrevet fl. Operaer, af
hvilke Ratcliff, Angélo, Le Flibustier (opført 1894 paa
Opéra comique i Paris), Sarazenen og Mamzelle
Fifi fremhæves; 4 Suiter og andre mindre
Stykker for Orkester, en Strygekvartet, en Del
Kompositioner for Klaver med Violin og talrige
Sange, bl. hvilke Chansons des gueux til Tekst
af Richepin.
W. B.
Cuijp [’kö^yp] (Cuyp), Aalbert, holl.
Maler og Raderer, f. i Dordrecht 1620, d. smst.
1691. C., som var Elev af sin Fader, Portræt-
og Landskabsmaleren Jacob Gerritsz C.
(1594-1651, ell. 1652), virkede i sin Fødeby som
anset Borger. Stort fl. paalidelige Efterretninger
har man ikke om denne fortræffelige, alsidige
Kunstner med det udpræget maleriske Talent.
Han har malet Dyrbilleder, Stillelivsstykker,
Portrætter; men sit Ry som Maler skylder han
dog fornemmelig sin ypperlige Landskabskunst.
Hans Landskabsbilleder, af hvilke de tidligere
er paavirkede fra v. Goyen, er byggede paa
jævne Motiver fra Hollands Natur (med dygtig
Staffage af Dyr og Mennesker), men
Baggrundens fine Soldis og Luftens gyldne Tone forlener
de enkle, lidt ensformige, men naturtro gengivne
Egne med en uforlignelig Skønhed og
Farveharmoni. Faa holl. Kunstnere har som han
forstaaet at mestre Lysets og Luftens Virkninger.
De fl. af hans Arbejder findes i England; andre
smukke Arbejder i Petrograd, Berlin, Paris
(Louvre) etc. Kunstmus. i Kbhvn har ham smukt
repræsenteret gennem »Landskab med Ryttere«;
to Billeder i Nivaagaard Saml. Af Benjamin
Gerritsz C. (Dordrecht 1612-52), der var
Elev af Broderen Jacob og blev videre uddannet
under Indflydelse af Rembrandt, ejer Moltke’s
Galeri i Kbhvn et Billede; i Sthlm’s Nationalmus.
ses bl. a. hans »Engle vælter Stenen fra
Graven«.
A. Hk.
cuir d’Alger [’kyi.r-d-al’зe] kaldes det i
Middelhavslandene og Frankrig med Barken af
Aleppofyrren, Pinus halepensis, garvede Læder.
cuivre blanc [’kyi.vrö-’bla], hvidt Kobber ɔ:
Nysølv i Modsætning til cuivre rouge, Kobber,
og cuivre jaune, Messing.
Carl J.
cuivre poli [’kyi.vrö-på’li], Betegnelse for
Messinggalanterivarer, som fremkom omtr. 1870,
den korrekte Benævnelse er cuivre jaune poli
(poleret Messing). Allerede i den senere
Renaissancetid blev Kunstbronzerne polerede. Det
moderne c. p. er kun et Surrogat for den ægte
Bronze, en Legering af Kobber og Zink,
undertiden saa kobberholdig, at den fortjener Navn af
Tombak og ikke af Messing.
C. A. J.
Cujas [ky’зas], Jacques (Jacobus
Cujacius), fr. Retslærer, f. i Toulouse 1522, d. i
Bourges 4. Oktbr 1590, 1554 Prof., senest i
Bourges. Udrustet med en sjælden kritisk Evne, en
lykkelig Forening af hist. Sans, filologisk
Kundskab og eksegetisk Begavelse, bragte C., den
»moderne Papinian«, den historisk-antikva.
Retning inden for Retsforskningen til dens højeste
Blomstring. Metodisk fulgte han Glossatorerne,,
paa Systematiken lagde han liden Vægt, hans
Maal var analytisk at fortolke Retskilderne,
Syntetiker som hans store Modstander Doneau var
han ikke, han stræbte efter at forstaa de
romerske Jurister ud fra deres og deres Tids
Forudsætninger; ved C. fik, som man har sagt,
Africanus, Paulus, Papinian og Julian nyt Liv.
Et af C.’s Hovedværker var hans Observationum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
