Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Csanád, Komitat i det mellemste Ungarn (Ø. f. Theiss) - Csángó-Magyar ell. Csango er en Befolkning, der lever i c. 50 Kommuner inden for det rum. Sprogomraade, navnlig i Moldau - Csányi, Ladislaus, ung. Frihedskæmper (1790-1849) - Csárdás (af csarda, »Kro« eller »Knejpe«) er Navnet paa en ung. Nationaldans - Csengery, Anton, ung. Politiker (1822-80) - Csepel, frugtbar Donauø neden for Budapest - Csik, Komitat i det sydøstlige Ungarn, Landskab Transsilvanien - Csiky, Gregor, magyarisk dram. Forf. (1842-91)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heste, Faar og Svin. Hovedstaden er Mako.
- C. Magyaro, By smst., hvorefter
Komitatet har faaet Navn, ligger ved Maros og ved
Jernbanen Arad-Szegedin, 8 km Ø. f. Mako.
Den var tidligere en blomstrende By, og her
findes Ruiner af en gl Borg; nu har den kun c.
3000 Indb. 1545-1684 stod C. under Tyrkerne.
G. Ht.
Csángó-Magyar [’t∫a.ŋgo.-’mådiår] ell. blot
Csango er Navnet paa en Befolkning, der
lever i c. 50 Kommuner inden for det rum.
Sprogomraade, navnlig i Moldau. Deres Sprog
er enkelte Steder endnu Magyarisk, men for
største Delen har de antaget rum. Sprog, som
de udtaler paa en særlig Maade ved overalt at
sætte s for š; den samme Ejendommelighed
adskiller dem ogsaa fra de andre Magyarer,
Szeklerne, der bor forsk. Steder i Moldau, og som
de ogsaa er forsk. fra i Type. Deres Oprindelse
kendes ikke; man har formodet, at de skulde
være Efterkommere af Kumanerne.
K. S.-J.
Csányi [’t∫a.nji], Ladislaus, ung.
Frihedskæmper (1790-1849), gjorde 1809-15
Krigstjeneste og blev senere Underdommer. Han var
en af de virksomste Deltagere i den politiske
Opposition før 1848 og fulgte 1848-49 som
Regeringskommissær med de ung. Hære, saaledes
Oktbr 1848 paa Fremrykningen mod Wien og
derefter med Görgey’s Hær i det nordlige
Ungarn. Han var den sidste, der forlod
Hovedstaden før Windischgrätz’ Indrykning, og viste
som Kommissær i Transsilvanien stor Strenghed
imod Sachsere og Rumænere, der tog Parti for
Østerrig. Overalt var han rastløs i sin
Virksomhed og viste stort Organisationstalent, ligesom
han søgte at mægle mellem Kossuth og Görgey.
Maj 1849 blev C. Minister for
Samfærdselsvæsenet. Efter Overgivelsen i Vilagos Aug. 1849
vilde C. ikke flygte, blev fanget af Russerne, der
overgav ham til de østerrigske Myndigheder, og
hængt 10. Oktbr.
E. E.
Csárdás [’t∫a.rda.∫] (af csárda, »Kro« eller
»Knejpe«) er Navnet paa en ung. Nationaldans
af nyere Oprindelse, der endnu ikke er fæstnet
i nogen bestemt afsluttet Form. Musikken, der
som oftest skylder Zigeunerne sin Oprindelse,
ligesom den i Reglen ogsaa kun udføres af
disse, er baade i melodisk og harmonisk
Henseende original og ejendommelig, ligesom
Rytmen er skarpt udpræget. Selve den ydre Form
er underkastet mange Vilkaarligheder; dog er
det et fælles Karaktermærke for alle Danse, der
gaar under Navnet C., at de optræder i 2/4
Takt og gennemgaaende kun i Durtonearter. C.
bestaar af fl. Dele, hvis Antal ligeledes er meget
variabelt. Efter Hoveddelen Lassu, der bestaar
af to Afsnit paa 8 ell. 12 Takter, og som
gentages, følger een ell. fl. Afdelinger i fyrigere
Tempo, der kaldes Friss, og som atter hver for
sig bestaar af to Dele, der gentages to ell. fl.
Gange. Selve Dansen har heller ingen bestemt
udformede Dansefigurer; den udføres samtidig
af et vilkaarligt Antal Par, og hver Deltager
opfatter den, under Overholdelsen af Rytmen, efter
sin individuelle Stemning. Under den
indledende, majestætiske Andante bevæger Danseren og
hans Dame sig i fri Trin over for hinanden,
idet Damen med venstre Haand i Siden lægger
den højre paa sin Herres Skulder ell. løfter op
i Kjolen med den. Dansetrinnene udføres derhos
med Hoftebevægelser, Drejning af Fødderne,
afvekslende Stød med Hælene ell. Fodspidsen,
Sporeklirren og Slag med Hænderne paa
Støvlerne. Efterhaanden bliver Bevægelserne
livligere og mere stormende, Danseren griber sin
Dame og snurrer hende rundt, ell. hun flygter
for ham, og han forfølger hende, indtil han
griber hende og svinger hende i hvirvlende
Dans.
S. L.
Csengery [’t∫æŋgæri], Anton, ung. Politiker
(1822-80), var 1844-49 Redaktør af det
frisindede Blad »Pesti Hirlap«, som L. Kossuth
havde grundlagt, og 1857-69 af et Tidsskrift,
»Budapesti Szemle«. 1861 valgtes han til
Rigsdagens Underhus og havde Sæde her indtil sin
Død, som et af det maadeholdne Partis
dygtigste Medlemmer. Han var 1865 Medstifter af
i den ung. Grundejerkreditforening og siden dens
Direktør, tog tillige Del i Stiftelsen af
Landboforeninger, Sparekasser og Folkebanker. C.
naaede et Navn som en ypperlig Stilist, oversatte
Macaulay’s Englands Historie paa Ungarsk og
i skrev bl. a. en Samling Skildringer af ung.
Statsmænd og Talere (1852) samt et Mindeskrift
over F. Deak (1877); hans samlede Skr udkom
1884 i 5 Bd.
E. E.
Csepel [’t∫æpæl], frugtbar Donauø neden for
Budapest, 257 km2, med Frugt- og Vinavl og fl.
Landsbyer, var i gl. Dage Sommeropholdssted
for de ung. Konger.
G. Ht.
Csik [’t∫ik], Komitat i det sydøstlige Ungarn,
Landskab Transsilvanien, begrænset af
Komitaterne Haromszék, Udvarhely og Maros Torda
samt Kongeriget Rumænien. 4859 km2 med (1910)
145720 Indb. ell. 30 pr km2, væsentligst
Magyarer samt en Del Rumæner, de fleste rom.-kat.
Komitatet er meget bjergfuldt, dog findes i
Midten to betydelige Dale, der gennemstrømmes
af Maros og Alt (Aluta); det er berømt for sin
Naturskønhed, men har det barskeste Klima af
alle de transsilvanske Komitater; de vigtigste
Kulturplanter er derfor Rug, Havre, Byg og
Kartofler; dog dyrkes ogsaa Hvede og lidt Majs.
Kun 15 % af Arealet er under Ploven. Komitatet
er meget skovrigt med. prægtige Skove af Eg,
Bøg og Naaletræer, rige paa Vildt, og Tømmer
er en betydelig Udførselsartikel. - Hovedstaden
C.-Szerda ligger ved Floden Aluta og ved
Foden af Hargita-Bjergene og har c. 3000
magyariske Indb.
G. Ht.
Csiky [’t∫iki], Gregor, magyarisk dram.
Forf. (1842-91), var først kat. Præst og virkede
1870-78 som Lærer ved Præsteseminariet i
Temesvár. 1871 udgav han sine første
Fortællinger, og 1875 vandt han Akademiets
Prisbelønning for sit Stykke »Oraklet«. Han kom derpaa
til Budapest, traadte ud af den gejstlige Orden,
giftede sig og blev Dramaturg ved
Nationalteatret. Med »Proletarerne« (1880), der
opnaaede en enestaaende Succes, begyndte han en
lang Række Samfundsdramaer, der betegner en
ny Epoke i det magy. Dramas Historie. Hans
dram. Arbejder, i alt 131, omfatter ogsaa
Lystspil, Tragedier og hist. Dramaer. Desuden skrev
han Romaner og Noveller og oversatte Sofokles
og Plautus.
K. S.-J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
