- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
324

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crousillat, Antoine Blaise, provencalsk Digter fra Salon (1814-99) - Crowe, Cathérine, f. Stevens, eng. Forfatterinde og Forkæmperinde for Spiritismen i England, (c.1800-1876) - Crowe, - 1) Eyre, eng. Historiemaler, (1824-1910) - 2) Joseph Archer, eng. Kunsthistoriker, (1825-1896) - Crown (eng.), Sølvmønt = 5 Sh. - Crownglas, se Glas. - Crownlæder, se Læder. - Crown office (eng.) er fra gl Tid Benævnelsen for en Del af den eng. Lordkanslers Embedsomraade - 1) C. o. of Kings Bench Division - 2) C. o. in - Chancery, der er et Regeringsdepartement - Crows, se Krageindianere. - Crowther, Samuel Adjal, Missionsbiskop (c. 1809-91)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


croutons [kru’tå] er Skiver af
Franskbrød, der er stegt i Smør ell. Klaret. De
anvendes som Garniture til forsk. Grøntretter ell.
spises til Kødsuppe.
R. H.

Crowe [krou], Catherine, f. Stevens,
eng. Forfatterinde og Forkæmperinde for
Spiritismen i England, f. c. 1800, d. 1876. Hun
begyndte 1838 sin Forfattervirksomhed med
Tragedien Aristodemus, der gjorde Lykke, hvilket
i endnu højere Grad var Tilfældet med Romanen
Susan Hopley (1841), der blev bearbejdet for
Skuepladsen, og Novellerne Men and Women
(1843) og Lilly Dawson (1847). Ved nærmere
Beskæftigelse med Justinus Kerner’s »Seherin
von Prevorst«, som hun oversatte paa Engelsk
1845, og hans øvrige mystiske Skr, blev hun ført
ind paa Spiritismen, som hun fuldstændig
sluttede sig til. Af denne Tendens er præget: The
nightside of nature
(2 Bd, 1848), Light and
darkness
(3 Bd, 1850), og fremdeles Spiritualism
and the age we live in
(1859) og Ghosts and
family legends
(1858). Desuden har hun
offentliggjort: Pippies warning (1848) og Novellerne
The adventures of a beauty (1852), Linny
Lockwood
(1853), Story of Arthur Hunting and his
first shilling
(1861) og Adventures of a monkey
(1861).
Alfr. L.

Crowe [krou], 1) Eyre, eng. Historiemaler,
f. Oktbr 1824 i Chelsea, d. 1910 i London. Han
blev oplært i Kunsten under W. Darley, men
især i Paris under P. Delaroche, hvem han
1843 fulgte til Rom, og til hvis Kunstopfattelse
han har sluttet sig. 1846, to Aar efter
Hjemkomsten til London, debuterede han her med
»Mr. Prynne undersøger Ærkebiskop Laud’s
Lommer i Tower«; derefter fulgte en lang Rk.
omhyggelige Arbejder, af god Karakteristik, men
ofte lidet tiltalende i koloristisk Henseende (fl.
i Mus. i England og Amerika), som: »Slaget ved
Azincourt«, »Romersk Karneval«, »Holbein
maler Kong Edvard VI«, »Milton besøger Galilæi
i Fængslet« (1859), »Swift« m. fl. En Del af
hans Værker skyldes Studier i amer., særlig
Negrenes, Folkeliv fra hans Ophold i Amerika
1852-57.

2) Joseph Archer, eng. Kunsthistoriker,
Broder til ovenn. E. C., f. 20. Oktbr 1825 i
London, d. 7. Septbr 1896. C., der uddannede sig i
Paris (1840 sammen med ovenn. Broder under
Delaroche) som udøvende Kunstner, udnyttede
snart sin kunstneriske Erfaring til
Skribentvirksomhed. Allerede ved sit journalistiske Arbejde
for Morning Chronicle og Daily News havde han
lagt litterær Evne for Dagen, og ved vidtstrakte
Rejser, 1846 til Belgien, derefter til Tyskland,
hvor det for ham saa betydningsfulde
Bekendtskab med Cavalcaselle blev stiftet, Italien m. m.,
samlede han nu rigt Stof. Et Resultat af hans
Studier af nederlandsk Kunst var det gennem
Arbejdsfællesskabet med Cavalcaselle opstaaede
Værk The early Flemish painters (i Manuskr.
1853); senere studerede han især ital. Kunst.
Imidlertid har C.’s Liv langtfra været blot den
stille Kunstforskers, han har gentagne Gange
som øvet og kundskabsrig Journalist ført en
Krigskorrespondents urolige Tilværelse (saaledes
1853-56, da han ogsaa som Tegner fremstillede
Krigsbegivenhederne paa Krim, og saaledes atter
(efter to Aars Virksomhed i Bombay, for hvis
Kunstskole han fungerede som Direktør) under
den italienske Krig 1859. Endvidere har den
engelske Regering lagt stærkt Beslag paa ham
til administrative og diplomatiske Hverv:
Generalkonsul i Leipzig (fra 1860) og Düsseldorf
(1872), Attaché ved det brit. Gesandtskab i
Berlin, 1889 Englands Befuldmægtigede paa
Samoa-Konferencen i Berlin o. s. fr. Af hans
kunsthistoriske Arbejder skal fremhæves »Det
gammelnederlandske Maleris Historie« (1857, 2. Opl.
1872), men især de betydningsfulde, maaske i
sin Tid overvurderede, men dog stadig
værdifulde Værker, han har skabt i Forening med
Cavalcaselle: foruden det alt nævnte History
of painting in Italy, The life of Titian
(1876) og
Raphael, his life and works (2 Bd, 1882-85),
Arbejder, der hurtig er blevne oversatte paa
andre Sprog, saaledes i gode Oversættelser paa
Tysk.
A. Hk.

Crown [kra^un] (eng.), Sølvmønt = 5 Sh.
Møntens Finhed er 0,925. Den var tidligere
Hovedmønt og vejede 27,842 g. Efter
Guldmøntfodens Indførelse 1816 er den blevet Skillemønt
(1/4 £), og dens Vægt er nu 28,276 g. Der
udmøntes ogsaa halve C. - 2 1/2 Shillings.
(E. M.). Th. O.

Crownglas [kra^un-], se Glas.

Crownlæder [kra^un-], se Læder.

Crown office [’kra^un-’åfis] (eng.) er fra
gl Tid Benævnelsen for en Del af den eng.
Lordkanslers Embedsomraade og omfattede saaledes
opr. baade Forretninger vedrørende Retsplejen
og Forretninger af administrativ Art. I Nutiden
er Forretningerne fordelte mellem to indbyrdes
uafhængige Organer, nemlig: 1) C. o. of Kings
Bench Division
, der udgør en Underafdeling af
det til the High Court of Justice knyttede
Kontor Central office, og hvorfra bl. a. Beslutninger
om Tiltale og Appel udgaar. - 2) C. o. in
Chancery
, der er et Regeringsdepartement, som
ekspederer de Forretninger, der paahviler
Lordkansleren i hans Egenskab af »Storseglbevarer«.
K. Hch.

Crows [krouz], se Krageindianere.

Crowther [’kra^uðə], Samuel Adjai,
Missionsbiskop (c. 1809-91), hørte til
Joruba-Folket, som bor ved Niger-Floden. Som 12 Aars
Dreng blev han fanget af Slavehandlere og ført
til Kysten og indskibet for at føres til Amerika.
Slaveskibet blev imidlertid opbragt af en eng.
Orlogsmand, og C. med de andre Slaver landsat
i Freetown paa Sierra-Leone Kysten. Her blev
han sat i Skole og døbt 1825 og p. Gr. a. sine
gode Evner uddannet som Lærer; senere kom
han til England, studerede og blev 1843 som den
første sorte Mand præsteviet i London i den
anglikanske Kirke. Han virkede nu som Præst
i Freetown i nogle Aar; men da der fra
Joruba-Folket kom Henvendelse om Missionærer, drog han
derhen for at prædike Evangeliet for sine egne.
Derefter var han virksom i fl. Aar for at
forkynde Evangeliet for andre Folkestammer ved
Niger-Floden og stod i denne Virksomhed, da
han blev kaldet til at være Biskop for
Sierra-Leone, hvor flere Englændere havde fundet en
tidlig Død i det usunde Klima. 1864 blev han
indviet dertil af Ærkebiskoppen af Canterbury

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free