Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Croton L., Slægt af Vortemælkfam., Urter, Buske ell. Træer - Croton-Akvædukten besørger Hovedtilførslen af Drikkevand til New York - Crotonaldehyd, CH3.CH:CHCHO, opstaar af Acetaldehyd ved Kondensation - Crotonkloral, opdaget 1870 af Krämer og Pinner ved Fremstilling af Kloral - Crotonol, Crotonolsyre, se Crotonolie - Crotonolie er en svagt tørrende, gul eller brunliggul, noget tykflydende, fed Olie - Croton River, Flod i U. S. A., Stat New York, falder i Hudson River, 40 km N. f. New York - Crotonsyre, C3H5.COOH, henhørende til de umættede fede Syrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaskarillabark. Af C. niveus Jacq. (tropisk Sydamerika)
faas Cortex Colpache. Flere Arter, saaledes C.
Draco Schlecht. fra Meksiko, C. Urucurana
Baill. o. a. brasilianske, leverer en blodrød
Harpiks, der gaar under Navn af Meksikansk
Drageblod. Af Arter, der mangler
Beklædningen med Stjernehaar, fremhæves C. Tiglium
L., der er en Busk ell. et lille Træ, indtil 6 m
højt, med langstilkede og elliptiske Blade; det
har hjemme i det tropiske Asien, hvor det
hyppig findes dyrket. Af Frøene (Grana Tiglii), der
virker afførende og tidligere var officinelle,
vindes Krotonolie (Oleum Crotonis). Af
samme Artsgruppe giver C. flavens L. (vestindiske
Øer) og C. Cascarilla (L.) Bennett
(Bahamaøerne) Kaskarillabark, medens C. lacciferus L.
(Ceylon og tropisk Asien) producerer en
Mængde Gummilak, der flyder ud ved Stik af
Skjoldlus. Den i Væksthuse dyrkede og broget bladede
Busk, der gaar under Navn af C., er i
Virkeligheden Codiæum variegatum (L.) Bl. af
Euphorbiacé-Slægten Codiæum Rumph; den hører
hjemme paa Sundaøerne og det stille Oceans
Øer; af Hensyn til den gængse gartneriske
Benævnelse omtales den her (se ndf.).
A. M.
C. er pragtfulde Varmhusplanter, hvoraf der
dyrkes en stor Mængde Varieteter med forsk.
farvede og formede Blade. De formeres ved
Stiklinger, som tages af Topskud ell. Sideskud,
tiiskæres saaledes, at hver beholder 3-4 Blade,
og sættes enkeltvis i Smaapotter i Bladjord og
Sand. Giver man dem en Undervarme af 25-30°,
vil de have dannet Rod i Løbet af 14 Dage. Der
gives da mere Luft paa Formeringsbedet, og
naar Planterne er afhærdede, anbringes de i en
Bakke ell. i Varmhuset. Planterne maa sprøjtes
rigelig, og Luften holdes fugtig for at undgaa
de hvide Varmhuslus. Naar de unge Planter har
fyldt Potten med Rødder, omplantes de i 2 Dele
Lyngjord, 1 Del Bladjord og 1 Del Markjord og
Sand.
L. H.
Croton-Akvædukten [’kroutən-] besørger
Hovedtilførslen af Drikkevand til New York.
Vandet tages fra Floden Croton, der
udspringer paa Grænsen mellem Staterne Connecticut
og New York og udmunder i Hudsonfloden. Den
første Akvædukt, der kunde føre 655000 m3 Vand
i Døgnet, byggedes 1842. 1883-90 byggedes en
ny Akvædukt som en Tunnel under
Harlem-Floden til en Bekostning af 25 Mill. $. Den kan
levere 1,5 Mill. m3 Vand i Døgnet. Begge
Ledninger fører ind i et i Centralpark liggende
Reservoir. I Vandforsyningsanlægget indgaar
desuden adskillige Spærredæmninger af betydelige
Dimensioner, byggede i C.-Floden til
Opstuvning og Opsamling af Flodvandet. En af
Dæmningerne har en Længde af 665 m, en Højde af
91 m, en Bredde i Bunden af 64 m og kostede
c. 7,5 Mill. $, den maa regnes for en af
Verdens største Dæmninger.
J. M.-P.
Crotonaldehyd, CH3.CH:CHCHO, opstaar
af Acetaldehyd ved Kondensation, idet der
under Indvirkning af Saltopløsninger udtræder
Vand. Det kan fremstilles ved Destillation af
frisk tilberedt raa Aldol over aaben Ild og
Afvanding af Destillatet over Klorkalcium. C.
findes i Fordraaberne fra Spiritusdestillationen;
det er en i Vand temmelig let opløselig Vædske,
der lugter frugtagtigt straks, derpaa meget
stikkende, har Vægtfylden 1,033 ved 0° og koger
ved 104-105°; det iltes af Luften ell. af
Sølvilte til α-Crotonsyre.
(O. C.). R. K.
Crotonkloral, opdaget 1870 af Krämer og
Pinner ved Fremstilling af Kloral ved
Indvirkning af Klor paa Acetaldehyd, er en Blanding
af to isomere Butylkloraler. C., der fremtræder
som en farveløs, olieagtig Vædske af Kogepunkt
164-165° og Vægtfylde 1,396, iltes af
Iltningsmidler til Triklorsmørsyre og danner med Vand
et krystallinsk Hydrat af Smeltepunkt 78°, tungt
opløseligt i koldt, lettere opløseligt i varmt
Vand og letopløseligt i Ætervinaand og
Glycerin. Hydratet benyttes som beroligende,
smertestillende Middel ved Neuralgier.
(O. C.). R. K.
Crotonol, Crotonolsyre, se Crotonolie.
Crotonolie er en svagt tørrende, gul eller
brunliggul, noget tykflydende, fed Olie, som
vindes ved Presning ell. ved Udtrækning med
Opløsningsmidler (Æter, Petroleumæter eller
Kulstofsulfid) af Frøene af Croton Tiglium, der
hører hjemme i Ostindien. Frøene indeholder
indtil 45 % Olie, men giver ved Presning et
betydeligt mindre Udbytte, c. 12 %. Olien
fremstilles i Forindien og i England af afskallede,
undertiden ristede, Frø, den lugter svagt,
smager straks mildt, senere skarpt og brændende,
den reagerer svagt surt og har Vægtfylden 0,04
-0,96. C. virker i ringe Dosis - en enkelt
Draabe - stærkt afførende, i større Dosis giftigt;
den fremkalder Blærer og Blegner paa Hud og
Slimhinder. Som afførende Middel er den
benyttet blandet med Mandel- ell. amer. Olie; til
udvortes Brug er den benyttet som
Trækmiddel. P. Gr. a. dens giftige Egenskaber anvendes
den nu til Dags ikke meget i Medicinen, mest i
Veterinærpraksis. C. bestaar af Glycerider og
fri Syrer af de fede Syrers Rk. og af
Acrylsyrerækken. Det er ikke sikkert kendt,
hvorpaa dens giftige Egenskaber beror; man har
antaget, de skyldtes Crotonolsyre, der
skulde dannes i Tarmen ved Spaltning af
Glyceridet Crotonol; nu menes det, at de
skyldes Indholdet af et harpikslignende ikke
nærmere kendt Stof, Croton-Ricin.
B. G.
Croton River [’kroutən-’rivə], Flod i U. S. A.,
Stat New York, udspringer paa Grænsen af
Connecticut og falder i Hudson River, 40 km N. f.
New York. C.’s Vand ledes ind i et uhyre
Bassin, der begrænses af en 82 km lang og 13 m
høj Dæmning, og hvorfra en Kanal fører klart
og sundt Vand til Byen New York (se
Croton-Akvædukten).
(C. A.). H. P. S.
Crotonsyre, C3H5.COOH, henhørende til de
umættede fede Syrer, findes i raa Træeddike (men
ikke som tidligere antaget i Crotonolie) og
kendes i 5 (ikke som venteligt i 4) isomere Former,
hvoraf de 2 er geometrisk isomere og af
Formlen CH3CH:CH.COOH, nemlig α-Crotonsyre,
der faas ved Indvirkning af Allyljodid paa
Kaliumcyanid, og som danner farveløse Krystaller,
der smelter ved 72° og koger ved 180°, og
β-Crotonsyre (Isocrotonsyre), der smelter
ved 15,5° og koger ved 172°. Begge giver ved
Reduktion n-Smørsyre, ved Iltning Oxalsyre.
Metakrylsyre, CH2:C.CH3COOH, der i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
