Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Credé, Kari Sigismund Franz, tysk Fødselshjælper, (1819-1892) - Credi, Lorenzo di, ital. Maler af den florentinske Skole, (1459-1537) - credit, se, Kredit og Bogholderi. - crédit foncier, fr. Benævnelse for Kredit, der ydes i faste Ejendomme - Crédit Lyonnais, Frankrigs største private Bank, oprettedes 1863 - Crédit mobilier er Navnet paa en Bank, der stiftedes i Slutn. af 1852 i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jordemoderskole og Overlæge ved
Fødselsafdelingen samt den af ham oprettede
gynækologiske Afdeling ved Hospitalet Charité. 1856 blev
han Prof. i Fødselsvidenskab og Overlæge ved
Fødselsstiftelsen og Jordemoderskolen i Leipzig,
hvor han indrettede en obstetricisk og
gynækologisk Poliklinik og en Afdeling for
Kvindesygdomme i Fødselsstiftelsen. Han har skrevet en
stor Mængde Afh. i forskellige Tidsskr, især i
»Monatsschrift für Geburtskunde und
Frauenkrankheiten«, hvis Redaktør han var 1853-69,
og i »Archiv f. Gynäkologie«, som han
redigerede fra 1870. Hans »Klinische Vorträge über
Geburtshilfe«, 2 Bd, udkom 1853-54. Mest
bekendt er han blevet ved den af ham angivne
og efter ham benævnte Metode for Behandling
af Efterbyrdsperioden (1853) og ved sin
Opdagelse af, at Inddrypning af 2 %
Helvedesstensopløsning i et Barns Øjne straks efter Fødslen
sikrer det mod den farlige Øjenbetændelse hos
Nyfødte (1880).
C. N.
Credi, Lorenzo di, ital. Maler af den
florentinske Skole, f. i Firenze 1459, d. smst.
1537. Han var først i Guldsmedelære hos sin
Fader Andrea d’Oderigo, men blev derefter Elev
af Verrochio, til hvem han var nær knyttet
baade som Medhjælper og Lærling og ogsaa ved
personligt Venskabsbaand, saa at Verrochio
testamenterede ham hele sit Bohave, sine
Malerekvisitter etc. Efter en lang og paaskønnet
kunstnerisk Virksomhed trak han sig 1531 tilbage til
Hospitalet i Santa Maria Nuova. Hans Domæne
er Fremstillingen af Madonna og den hellige
Familie, som han maler latter og atter, med en
overordentlig, udpenslende Omhu. Ved Siden
af Indflydelsen fra Verrochio, hvis
Kompositionsvis og faste Formgivning han tilegner sig
(særlig i de smaa Børneskikkelser), har han
ogsaa optaget meget fra sin Kammerat
Lionardo’s overlegne Kunst, særlig i Retning af
Farvens Finhed, der opløser de til Tider for stærkt
og skarpt accentuerede Former til større
malerisk Harmoni. En Mængde Arbejder af C.,
alle Staffelibilleder, findes i Italien: »Madonna
med Zenobius og Johannes« i Domkirken i
Pistoja, mange i Uffizi i Firenze (en Kopi af G.
Clement efter hans »Venus« fandtes paa den
fri Udstilling i Kbhvn 1895), og hans
omfangsrigeste Arbejde: »Hyrdernes Tilbedelse« (ellers
malede han gerne i ringe Maalestok) i
Akademiet i Firenze. I Berlins Kaiser Friedr. Mus.
»Maria med Barnet« og »Maria af Ægypten«,
udført efter et Verrochio’sk Forbillede; andre i
Paris, Dresden, München, Mainz etc.
A. Hk.
credit, se Kredit og Bogholderi.
crédit foncier [kre’di-få’sie], fr. Benævnelse
for Kredit, der ydes i faste Ejendomme, og for
Institutioner, der yder saadan Kredit. C. f. de
France er et ved Dekret af 10. Decbr 1852
oprettet, af Staten subventioneret Aktieselskab,
der opstod ved en Fusion af forskellige kort
forud oprettede Selskaber, og som senere er
udvidet ved Sammenslutning med en af den
selv stiftet Institution, Crédit agricole o. fl. a.
Hypotekbanker. Selskabet giver Laan mod Pant
i faste Ejendomme og til Kommuner og
tilvejebringer Midlerne hertil ved Udstedelse af
Hypotek- og Kommuneobligationer. Guvernøren
og de to Underguvernører udnævnes af
Republikkens Præsident; den øvrige Bestyrelse
vælges af Aktionærerne.
(E. M.). C. Th.
Crédit Lyonnais [kre’di-liå’næ], Frankrigs
største private Bank, oprettedes 1863 med en
Kapital paa 20 Mill. frc., hvoraf kun 8 Mill. frc.
indbetaltes. 1872 omformedes den til
Aktieselskab og fik Koncession paa at drive
Bankvirksomheden indtil 1961. Den skal holde en
Trediedel af sin Aktie- og Reservekapital kontant
ell. i Avistaveksler, en Bestemmelse, som
praktisk set er uden Bet., og skal offentliggøre en
maanedlig Balance. Dens Hovedsæde er i Lyon,
men Kontoret i Paris overgaar det i Størrelse.
Aktiekapitalen er nu 250 Mill. frc.
Ved et udbredt Filialsystem og ved
Oprettelsen af talrige Kontorer i Udlandet, navnlig i
London, Bryssel og Petrograd har C. L. skaffet
sig en dominerende Stilling som en af Verdens
største Banker. Ledelsen er delt mellem
Præsidenterne for og 4 Delegerede af Bankraadet,
saaledes at de fælles Anliggendet foretages i
Paris, mens Kontoret i Lyon har Filialerne i
Midt- og Sydfrankrig samt i Genève under sig.
Ved Siden deraf er der en Ledelse for Filialerne
i Nord-, Øst- og Vestfrankrig samt i Bryssel,
en Ledelse for de øvrige udenlandske Kontorer
og en Ledelse for Finansstudieafdelingen, en
særlig Afdeling, som beskæftiger over 50
Videnskabsmænd og Sagkyndige, og gennem hvilken
Banken holder sig nøje underrettet om de
økonomiske Forhold rundt om i Verden.
C. Th.
Crédit mobilier [kre’di-måbi’lie] er Navnet
paa en Bank, der stiftedes i Slutn. af 1852 i
Paris af Brødrene Isaac og Émile Pereire, opr.
med en Aktiekapital af 60 Mill. frc., og som
udrustedes med adskillige Privilegier, navnlig
Retten til at udstede rentebærende Obligationer.
Det var Hensigten, at den skulde virke for
Industrien og den mobile Kapital paa samme
Maade som Crédit foncier virkede for de faste
Ejendomme. Dens Hovedvirksomhed skulde
bestaa i at købe Statspapirer og Aktier og yde
Laan mod disse og at gøre Forretninger i
Report. Endvidere skulde den negotiere Laan for
Stater og industrielle Selskaber, medvirke ved
Anlægget af Jernbaner, Havne, Kanaler o. s. v.
og stifte industrielle Aktieselskaber. Dens
Program var at fremme Erhvervslivet i Indland og
Udland ved at skaffe Kapitaler og organisere
nye Selskaber, og deri er den blevet
forbilledlig for hele det europæiske Bankvæsen, navnlig
som dette har udviklet sig i de germanske
Lande. Brødrene Pereire var paavirkede af St
Simon’s socialistiske Lære og ønskede gennem
deres Bank at danne en Modvægt mod den af
Rothschild repræsenterede haute finance med
dens udpræget kapitalistiske Optræden. I
adskillige Aar gav C. m. et glimrende Udbytte -
til Dels vistnok frembragt ved kunstig
Balanceopstilling - men i Slutn. af 1860’erne maatte
den likvidere, efter at den forgæves havde søgt
Hjælp hos sin Dødsfjende Banque de France.
Ved letsindige Børsmanøvrer og politiske
Intriger havde den ødelagt sin Stilling, mens dens
store Udbytte kaldte farlige Konkurrenter frem.
1871 traadte den atter i Virksomhed, idet
Aktionærerne for 5 gamle Aktier fik 2 ny; men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
