Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cranach, Lucas, den Ældre, tysk Maler, Kobberstikker og Tegner for Træsnit, (1472-1553) - Cranborne, Lord, Titel for den ældste Søn af Markien (tidligere Jarlen) af Salisbury. - Cranbrook, Gathorne Hardy, Lord, eng. Statsmand, (1814-1906) - Cranchia, Slægt inden for de tiarmede Blæksprutter, omfattende nogle faa, smaa, pelagiske Arter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
V). I sit ansete og af Bestillinger stærkt optagne
Værksted i Wittenberg malede C., hvis Kunst
gik mere i Bredden end i Dybden, sammen med
en talrig Lærlingestab alskens Arbejder, fra
omfattende Alterværker til Vaabenskjolde,
Hestedækkener og de laveste haandværksmæssige
Dekorationsarbejder. Ved Siden af sine
Malerforetagender virkede den bestandig borgerlige
Kunstner som Apoteker, Bog- og Papirhandler,
og som agtet, formuende og formaaende Borger
blev han gentagne Gange (1537 og 1540) af
sine Medborgere valgt til Byens Borgemester.
Hvad der i høj Grad bidrog til det
overordentlige Ry, han nød i levende Live, var hans
Stilling til Reformationen; han var en personlig
Ven af Luther, hvis Træk han oftere har
gengivet, og tog aktiv Del i Reformationskampen
ved sine polemiske Træsnit »Passional Christi
und Antichristi«, med skarpe Udfald mod Paven,
den stærkt satiriske Træsnits-Suite fra 1545 imod
Pavedømmet og overhovedet ved sine
Titelbilleder og andre Illustrationer til Luther’s Skr
(omgikkes ogsaa den paa den Tid af
Reformationen stærkt optagne Kong Christian II). C.,
der hyppig er blevet stillet sammen med Dürer
og Holbein den Yngre til et lysende Trekløver
for den ny tyske Kunsts Gennembrudstid, staar
som Kunstner tilbage for sine to ovenn. Fæller;
han har ikke Dürer’s mægtige Aand og
storartede Fantasi, ikke Holbein’s tekn. Mesterskab
og Skønhedsfylde. Imidlertid har hans jævne,
borgerlige, lidt smaatskaarne Kunst en egen
Hygge og Elskværdighed ved sig, der i
Forbindelse med dens Naivitet, Oprindelighed og
Gemytlighed netop har formaaet at yde, hvad
Tiden krævede, hvilket ogsaa Samtidens
Lovtaler over den tydeligt nok vidner om. I sin
friske, ærlige, hverdagslige Kunst er han en
»Maleriets Hans Sachs«. Medens hans
Formsprog er uudviklet, og hans Figurers stærkt
markerede Omrids paa een Gang viser Lyst til
og svigtende Evne til ret at mestre Liniespillet,
er hans Farvegivning gerne frisk og klar, men
ofte teglrød, uden større malerisk Finesse.
Interessant er hans Syslen med den nøgne
Skikkelse i hans morsomme mytol. Malerier; man
mærker her Tidens Humanisme og
Paavirkningen fra de ital. Kunstnere, men fuldt saa meget
Besværet ved at færdes paa dette ny
Kunstomraade (se f. Eks. det kønne »Venus og Amor«
i Kunstmus. i Kbhvn). I Portrætfaget yder han
ofte sit Bedste, men ingen skarpt rammende,
udpræget Karakteristik (i Berlins Mus. Kardinal
Albrecht af Brandenburg, i Dresdens Galeri:
Selvportræt, J. Rehle, i Münchens Galeri:
Luther, Melanchton, Frederik den Vise, etc.). C.’s
Xunst med dens let kendelige Præg, dens atter
og atter tilbagevendende Kvindetype med den
smækre Midie, de store Fødder, det runde
Hoved med de livlige kineseragtige Øjne, den
smilende Mund og det friske Huld, findes rigelig
repræsenteret i mangfoldige Museer; hans
Produktion 1502-10 (hvoriblandt mange Træsnit)
værdsættes nu særlig højt (»Christus paa
Korset« i Münchens Pinakotek), J. Reuss (Germ.
Mus., Nürnberg), Skt Valentin (Wiens Akad.),
»Hvile paa Flugten« (Kaiser Friedrich Mus.,
Berlin), »Venus« (Ermitage-Gal., Petrograd) etc.,
medens nu meget af de senere Værker maa
henføres blot til hans Værksted. I Kunstmus. i Kbhvn
en halv Snes Arbejder, i Nivaagaard Saml.
»Madonna« m. m., i Ny Carlsberg Glyptotek
»Kvindeportræt«, i Kria Nationalgaleri: »Christus og
Horkvinden« og »Skt Sebastian«, som ved
Signaturen, den flyvende Drage, C.’s Mærke, viser sig
at tilhøre C. og hans Skole. Kobberstik:
Chrysostomos, Frederik den Vise og Broderen
Johan, tre Portrætter af Luther, »Frederik den
Vise og den hellige Bartholomæus« (se
Kobberstiksaml. i Kbhvn). Om C.’s Virksomhed som
Miniaturmaler og Illuminator aflægger bl. a.
Joh. Frederik’s Turnerbog (140 Blade, Koburg)
Vidnesbyrd. (Litt.: Schuchardt, »L. C.’s
des ältern Leben und Werke« [3 Bd, Leipzig
1851-71]; Warnecke, »L. C., der ältere«
[Görlitz 1879]; L. Grote, »L. C., der Maler der
Reformation« [Dresden 1883]; H.
Michaelson, »C.« [Leipzig 1902]; Heyck, »C.« [1908,
Knackfuss]).
Sønnen, Lucas den Yngre, f. 1515 i
Wittenberg, d. 1586 i Weimar, haandhævede med
Dygtighed den sachsiske Skoles Traditioner,
saaledes som de var fastslaaede af Faderen,
hans Lærer. Som denne blev han ogsaa
Borgemester i Wittenberg (1565). Hans Arbejder
ligner Faderens og er ofte blevne forvekslede med
dem. Arbejder af ham i Dresden m. fl. St. Den
ældste Søn Johann, der var en lovende
Maler, døde i Italien allerede i en ung Alder.
A. Hk.
Cranborne [’kränbən], Lord, Titel for den
ældste Søn af Markien (tidligere Jarlen) af
Salisbury.
Cranbrook [’kränbruk], Gathorne Hardy,
Lord, eng. Statsmand, f. 1. Oktbr 1814, d. 30.
Oktbr 1906, blev 1840 Sagfører og valgtes 1856
til Underhuset, hvor han snart blev en af det
konservative Partis dygtigste Mænd og allerede
1858-59 var Understatssekretær for
Indenrigsministeriet. Ved Valgene 1865 fortrængte han
Gladstone som Repræsentant for Oxford Univ.
(en Plads, denne havde haft siden 1847), og i
Juni 1866 blev han Præsident for Fattigvæsenets
Styrelse og n. A. Indenrigsminister. Han
gennemførte omfattende Ændringer i Fattigvæsenets
Ordning og i Fabriklovene, som desuden
udstraktes til alle Værksteder. Efter sin Afgang
som Minister Decbr 1868 kæmpede han
haardnakket mod den irske Statskirkes Ophævelse og
fl. andre af Gladstone’s Reformlove. Febr 1874
indtraadte han paa ny i Regeringen som
Krigsminister, men ombyttede Apr. 1878 denne Post
med den som Minister for Indien indtil
Ministeriets Afgang Maj 1880; blev desuden 1878
ophøjet til Peer som Viscount C. (1892 forfremmet
til Jarl). Da det konservative Parti igen kom
til Magten Juni 1885, blev C. Præsident for
Gehejmeraadet indtil Jan. 1886, samt paa ny
Juli 1886-Aug. 1892. Han medvirkede 1893 til
Forkastelsen af Loven om irsk Selvstyre, men
holdt sig uden for det offentlige Liv siden 1895.
E. E.
Cranchia, Slægt inden for de tiarmede
Blæksprutter, omfattende nogle faa, smaa, pelagiske
Arter, hvis svage, hindeagtige Kappe er
tilvokset saavel i Nakken som til Tragtens Sider.
(H. J. P.). C. M. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
