Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - CR, telegrafisk Forkortelse for Ankomstbeviset for et Telegram - Crabbe, George, eng. Digter (1754-1832) - Crabbeth, Dirk og Wouter, to holl. Glasmalere fra Gouda, fra Slutn. af 16. Aarh. - Crabettje, Maler, se Asselijn. - Crab-island (Isla de Vieques), den største af de Ø. f. Puerto Rico liggende, de Forenede Stater tilhørende Jomfruøer. - Crabolie, se Carapaolie. - Crace Calvert, se Calvert, F. C. - Cracidæ, se Hokkofugle. - Crackingproces er en Behandlingsmaade for Raapetroleum - Cracovienne, se Krakowiak. - Cradock, By i Kaplandet, Hovedstad i en Division af s. N., ligger i Great Fishrivers øvre Dal - Craesbeeck, Joos (Joost eller Josse) van, flamsk Genremaler, (c.1606-f.1661) - Craeyer, Maler, se Crayer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Il-Ankomstbevis og PCP for Ankomstbevis sendt
pr Post.
M. G.
Crabbe [kräb], George, eng. Digter (1754
-1832), var først Læge paa Landet, men opgav
1780 denne Virksomhed og rejste til
London for der at bane sig Vej som
Forfatter. Han sultede og døjede ondt, til Edmund
Burke, der havde læst nogle af hans Digte, tog
sig af ham og hjalp ham frem, samt skaffede
ham en Forlægger for hans Digt The Library.
Det var ogsaa paa hans Opfordring, at Digteren
tog en lille teol. Eksamen; en kort Tid gjorde
han derefter Tjeneste som Kapellan i
Aldborough, hvorpaa Burke skaffede ham et Kald som
Kapellan hos Hertugen af Rutland paa Belvoir
Castle. Her skrev han The Village (1783), hvori
han gav et trofast Billede af de Fattiges Liv,
som han kendte det fra Aldborough. I over en
Snes Aar var han herefter udelukkende optaget
af sin gejstlige Virksomhed; da udgav han 1807
The Parish Register i 3 Dele, hvori han i jævne
Vers skildrer sine Sognebørns Liv, idet han
efter Kirkebogen gennemgaar Fødsler,
Bryllupper og Begravelser. 1810 fulgte The Borough,
1812 Tales, 1819 Tales of the Hall. 5 Aar
forinden var han blevet Præst i Trowbridge, hvor
han henlevede sine sidste Aar. I sit Valg af
Emner hører han sammen med W. Cowper til
Reaktionen mod Pope og hans Skole; han
bestræbte sig for at tegne Naturen og sit Sogns
jævne Mennesker, som hans skarpe lidt beske
Virkelighedssans saa dem - I paint the cot, as
Truth will paint it, and as bards will not -;
men benytter hele sit Liv den Pope’ske Teknik,
der ogsaa passer udmærket til hans skarpe og
hyppigt fortrinlige Portrætskitser. Trods sin
Vedhængen ved den klassiske Form beundredes
han meget af den ny Skoles Mænd, især
Wordsworth. Byron kaldte ham: Natures sternest poet,
yet her best. Hans Søn G. C. udgav hans
Værker i 8 Bd med hans Breve og Dagbøger samt
en Levnedsskildring 1834, Poems, ed. by A. W.
Ward, 3. Udg. (Cambridge 1905-07). (Litt.:
Kebbel, Life of G. C. i Serien Great Writers;
by A. W. Ward, 3. Udg. [Cambridge 1905-07];
A. Ainger, C. [English Men of Letters] 1903).
(C. K.). I. O.
Crabbeth [’krabət], Dirk og Wouter, to
holl. Glasmalere fra Gouda, fra Slutn. af 16.
Aarh., Dirk d. c. 1577, Wouter c. 1590. De to
Brødre virkede især i deres Fødeby og udførte her
til Byens Johanneskirke smukke Glasmalerier
med bibelske Emner (»Christi Fødsel« etc.), i
ital. Stil (holl. Højrenaissance). Ved Rejser til
Frankrig og Italien havde de modtaget
Impulser Syd fra, og i deres Kunst lagde de, særlig i
teknisk-malerisk Henseende, et stort Mesterskab
for Dagen, som imidlertid var paa Veje til at
overskride de naturlige Grænser for
Glasmaleriets Teknik og derfor ogsaa pegede hen imod
det snart indbrydende Forfald i dette Kunstfag.
De samlede mange Elever om sig, som arbejdede
videre i deres Retning og ofte efter deres
Kartoner.
A. Hk.
Crabettje, Maler, se Asselijn.
Crab-island [’kräb-’a^i£ənd] (Isla de Vieques),
den største af de Ø. f. Puerto Rico liggende,
de Forenede Stater tilhørende Jomfruøer.
M. V.
Crabolie, se Carapaolie.
Crace Calvert [’kreis-’kä£vət], se Calvert,
F. C.
Cracidæ, se Hokkofugle.
Crackingproces [’kråkiŋ-] er en
Behandlingsmaade for Raapetroleum, der gaar ud paa
at forøge den Mængde Benzin og
Belysningsolie - altsaa de forholdsvis letflygtige
Destillater - der kan udvindes af den ved at
underkaste den en fraktioneret Destillation. Den
bestaar i at underkaste de ved den første, direkte
Destillation vundne Fraktioner af højt
Kogepunkt en fornyet Destillation af høje Jernkedler,
hvis Vægge er omgivne paa en saadan Maade
af Kanaler for Røggassen fra Fyret, at de
overhedes til 300° ell. derover, Dampene vil da ved
Berøring hermed undergaa Destruktioner af
delvis højst kompliceret Art, hvorved der bl. a. vil
fremkomme betydelige Mængder af Kulbrinter
med lavere Molekultal og delvis højere
Brintindhold end Udgangsmaterialet, men der vil
ogsaa samtidig dannes luftformige Stoffer og blive
tilbage i Kedlen en Fraktion med højt
Kogepunkt. De vundne lette Olier er i
Sammensætning og Egenskaber ikke ganske
sammenfaldende med dem, der udvindes ved at lede
Destillationen paa normal Vej, de vil ofte være
vanskeligere at rense og have ringere Lyskraft,
navnlig naar C. har været drevet for vidt og er
foregaaet ved for høj Temp.; da Processen
endvidere er ret dyr, er den næppe gennemført i
den Udstrækning, man opr. havde ventet.
Carl J.
Cracovienne [krakå’viæn], se Krakowiak.
Cradock [’krä’dək], By i Kaplandet,
Hovedstad i en Division af s. N., ligger i Great
Fishrivers øvre Dal ved Jernbanen fra Port
Elizabeth til Middelburg. (1911) 6400 Indb. Den har
vigtig Uldindustri og stor Handel med
Strudsfjer. Byen er bekendt for sin sunde Beliggenhed,
og de nærliggende Svovlkilder benyttes meget
for rheumatiske Lidelser. I Omegnen findes
endnu nogle Flokke Zebraer, der er
jagtbeskyttede.
C. A.
Craesbeeck [’kra.sbe.k], Joos (Joost eller
Josse) van, flamsk Genremaler, f. i Neerlinter
(Brabant) c. 1606, d. i Bryssel før 1661. C.
ernærede sig som Bager i Antwerpen, da han
stiftede Bekendtskab med A. Brouwer og derved fik
et saadant Mod paa Malerkunsten, at han delte
sin Tid mellem sin gl. Næringsvej og sine
kunstneriske Studier og snart under Brouwer’s
Vejledning udviklede sig til en flink Kunstner, der
trolig gik i sin Lærers Spor. 1633-34 blev han
optaget i Byens Malergilde, 1651 tog han til
Bryssel, hvor han ifølge efterladte Beretninger
endnu virkede i alt Fald 1653-54. C., en djærv
Kunstner, hvis Farvegivning minder stærkt om
Brouwer’s, fører, ligesom sin Lærer, Beskueren
ind i Bondekroer, hvor der drikkes, ryges,
prygles og skraales op. Hans Værtshusscener naar
dog ikke op til Mesterens i Retning af bred og
rammende Karakteristik; de bekendteste af hans
i øvrigt temmelig faatallige Billeder findes i
Berlins Kaiser Friedrich Mus., Münchens Pinakotek,
Hofmuseet i Wien og Lichtenstein-Galeriet smst.;
endvidere i Antwerpen, Bryssel, Madrid og
Petrograd, Stockholm etc.
A. Hk.
Craeyer [kræ’je], Maler, se Crayer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
