Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 275 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cousin, Charles Guillaume, fr. Billedhugger, (1707-83) - Cousin. Der nævnes to Malere og Billedhuggere Jean C. - 1) Jean den Æ., (c. 1490-1560) - 2) Jean den Y., (c. 1522-c. 1594) - Cousin, Victor, fr. Filosof, (1792-1867) - Cousinery, Marie, fr. Numismatiker (1747-1833)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Arbejder paa Sthlm’s Slot skal anføres
»Enigheden« (1741, for Rigssalen); til
Slotskapellet udførte han 1743 fl. Gipsarbejder. Hans
Portrætbuster, af Adolf Frederik (Drottningholm),
Portrætmaleren Arenius og Overintendanterne
Hårleman og Cronstedt, aflægger de bedste
Vidnesbyrd om hans Duelighed.
A. Hk.

Cousin [ku’zæ]. Der nævnes to Malere og
Billedhuggere Jean C., hvis Arbejder endnu
ikke er redet sikkert ud fra hinanden. 1) Jean
den Æ., f. c. 1490, d. 1560 i Paris. C. var særlig
knyttet til Sens, for hvis Katedral han har
udført mange Værker (Glasmalerier etc.). 1540 kom
han til Paris og nød ogsaa her megen Anseelse.
Han har været en universelt anlagt Natur,
leverede Tegninger for Træsnit, var Forf. Mange
af hans Værker er reproducerede i Stik.
Autentisk er nu kun det Michelangelo’ske Maleri
»Dommedag« (Louvre), den smukke
Portrætstatue af Phil. de Chabot (Louvre) og enkelte
andre Skulpturer. - Han skrev Livre de
Perspective (1560). Sønnen 2) Jean den Y., f. i
Sens c. 1522, d. c. 1594. Ogsaa han var en meget
anset og alsidig Kunstner, hvis Værker nu mest
er kendte gennem Stik. Han har bl. a. udført
Glasmalerier til Fleurigny ved Sens og St
Gervais i Paris (Mus. i Rennes), illustreret talrige
Bøger, vistnok givet Tegninger (c. 200) til Le
livre de fortune (i Faksimile 1883) og skrevet
La vraie science de la pourtraicture (Paris 1560
og senere). (Litt.: Maur. Roy, Les deux
Jehan C. [Mém. de la Soc. arch. de Sens, 1909]).
A. Hk.

Cousin [ku’zæ], Victor, fr. Filosof, f. 28.
Novbr 1792 i Paris, d. 13. Jan. 1867 i Cannes,
hørte til det første Hold af Elever i École
normale, hvor han hørte Laromiguière og
Royer-Collard, og snart selv kom til at virke som
Lærer. 1815-20 holdt han sine første Forelæsninger
over Filosofiens Historie, der samlede
talrige Tilhørere og vakte stor Begejstring, og
samtidig foretog han i Ferierne et Par
kortere Rejser til Tyskland, hvor han traf sammen
med Schleiermacher, Schelling og Hegel, af hvilke
navnlig den sidste øvede en ikke ringe
Indflydelse paa ham. Da Regeringen 1820 standsede
hans Undervisning som farlig for Kirken,
levede han nogle Aar stille, optaget af Studier i
Filosofiens Historie, navnlig Platon, som han
oversatte, og Proklos, som han udgav; men
1828 fik han Lov til at genoptage sin
Lærergerning, og nu fulgte hans anden Række
af Forelæsninger, der vandt endnu større
Tilslutning og bevirkede, at han under
Juli-Kongedømmet blev Prof. ved Sorbonne og Leder af
al filos. Undervisning i Frankrig, en kort Tid
ogsaa Undervisningsminister. Om han end i
denne Stilling ensidigt fremmede den Retning, han
selv tilhørte, og ikke taalte, at andre fik Indpas,
saa modsatte han sig paa den anden Side
Kirkens Ønske om at faa Indflydelse paa
Undervisningen. Da Februar-Revolutionen havde gjort
Ende paa hans Magtstilling, levede han Resten
af sit Liv i Stilhed, sysselsat med Studier i
Frankrigs klassiske Litt. og Aandsliv i det hele.

V. Cousin.

C.’s Filosofi har til Udgangspunkt Reaktionen
mod Condillac’s Sensualisme; paavirket af Reid
og Kant søgte han at grunde Metafysikken paa
Psykologien, idet han lærte, at Fornuften kun
var subjektiv i Tænkning, medens den i den
umiddelbare Erkendelse var en Virkning af den
absolutte, universelle Fornuft. Studierne af
Proklos virkede her sammen med Berøringen med
Schelling og Hegel, som C. indførte i Frankrig,
og de flg. Aar udviklede han sin Lære i
idealistisk og panteistisk Retning, idet han gennem
omfattende Studier af Filosofiens Historie
stadig optog ny Tanker og omformede sine
Synsmaader; hans Eklekticisme havde til Formaal
af de forsk. Systemer at indsuge den Næring,
der stemmede med og kunde udvikle den
Idealisme, der var hans Grundsyn, og da han ikke
selv var nogen original Tænker, men en rigt
begavet og vidt skuende Aand, maatte han
komme til at gennemløbe en mangfoldig Udvikling,
der i senere Aar paadrog ham Bebrejdelser for
Mangel paa Selvstændighed; med Rette maatte
han høre ilde for, at han, da han fjernede sig
fra den tyske Idealisme og søgte Tilslutning til
Descartes, stræbte at tilsløre sin Ungdoms
panteistiske Tendenser. Studiet af Descartes førte
ham i det hele bort fra Romantikken og tilbage
til det klassiske Frankrig, som ogsaa var
Genstand for de litteraturhistoriske Arbejder, der
opfyldte hans Alderdom og satte Frugt i en
Række ypperlige Værker. C.’s store Bet. ligger
i hans vækkende Indflydelse som Lærer; saa
forskelligartede Aander som Lamartine og Renan
har aflagt Vidnesbyrd om, hvad han betød for
dem, og selv for dem, der gik ganske andre
Veje, havde hans Undervisning været Indvielse
til Tænkning og Studium; men navnlig
grundede han en Skole for Forskningen af
Filosofiens ældre Historie, der frembragte saa
ypperlige Elever som Hauréau, Vacherot og
Chaignet. C.’s to Rækker af Forelæsninger over
Filosofiens Historie udgaves først mange Aar
senere af hans Elever, og derefter af ham selv i
omarbejdet Skikkelse; størst Udbredelse vandt
det Bd, der bærer Titlen: Du vrai, du beau et
du bien, der er udkommet i talrige Opl. og overs.
til forsk. Sprog. Af Vigtighed er ogsaa
Fragments philosophiques, der ligeledes udkom i fl.
stadig omarbejdede Udg., hans Overs. af
Platon og hans Udg. af Proklos og Descartes.
(Litt.: Paul Janet, V. C. et son æuvre
[Paris 1893]).
W. N.

Cousinery [kusin’ri], Esprit Marie, fr.
Numismatiker (1747-1833). Som
Konsulatsembedsmand gennem mange Aar i Saloniki,
Smyrna og Rosette (1773-93 og fra 1814) havde han
rig Lejlighed til at samle og studere Mønter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>