Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 241 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Correggio, Antonio Allegri (lat. Laetus, den glade), kaldet C., (c. 1494-1534) - Correia Botêlho, Visconde de, se Castello-Branco, C. - Correlata (lat.) betegner i Psykologien en psykisk Tilstands forsk. Sider - Correnti, Cesare, ital. Statsmand (1815-88) - Correr, Museo, en omfattende Samling af Malerier og antikke kunstindustrielle Sager - Corrèze, en 88 km lang Flod i det sydvestlige Frankrig - Corrib, Lough, en af Irlands største Indsøer, mellem Grevskaberne Galway og Mayo - Corrientes, - 1) Cap, Forbjerg paa Argentinas Østkyst, Prov. Buenos Aires, Endepunkt for Sierra Tandil. - 2) Provins i det nordøstlige Argentina - 3) Hovedstad i den argentinske Prov. C., ligger ved venstre Bred af Parana

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

finder man, ikke helt med Urette,
værdiforringende Momenter (saaledes i hans perspektiviske
Forkortningsprincip, hvorefter han, selv i
Hovedfigurerne, ofte lader de rent uvæsentlige
Legemspartier blive de fremherskende). Mange
af hans Billeders nuv. daarlige Forfatning kan
ogsaa virke nedstemmende. Hans Bet. for senere
Kunst blev imidlertid overvældende, ikke alene
for Skolen i Parma (Parmigianino), men langt
ned gennem« Tiderne for Rokokoen o. s. v., og
hans Kunst, der fremfor nogen tager Lyset til
Hjælp, maler i Lys og Farve og med den fineste
Gratie giver de elastisk-bløde Legemers
Bevægelser - Børn, Ynglinge og Kvinder -, har
ved sit lyse lyriske Sving, sin mægtige
Kompositionsfantasi og sin geniale maleriske Kunnen
skabt uforgængelige Skønhedsværdier. (Litt.:
J. Meyer, »C.« [Leipzig 1871]; C. Ricci,
A. Allegri da C. [paa Tysk 1897]; H. Thode,
»C.« [1898, Künstler-Monogr. XXX]; T. Sturge
Moore, C. [London 1906]; Jul. Lange [Udv.
Skr II, 304-350]; »C.« [Klassiker d. Kunst, Bd
X, 1907]).
A. Hk.

Correia Botêlho [ku’raj_ə-bu’tal_ju],
Visconde de, se Castello-Branco, C.

Correlata (lat.) betegner i Psykologien en
psykisk Tilstands forsk. Sider, der vel
fremtræder med en vis Selvstændighed, men staar
i et saadant Forhold til hinanden, at Tilstanden
væsentlig forandres, hvis en af dem tænkes at
bortfalde. I Logikken er C. korresponderende
Sætninger, der hviler paa en fælles
Begrundelse.
W. N.

Correnti [-’r.ænti], Cesare, ital. Statsmand
(1815-88), blev f. i Milano og sluttede sig tidlig
til de nationale Enhedsbestræbelser. Siden 1833
var han Redaktør og rettede i Blade og mindre
Skr heftige Angreb paa den østerr. Styrelse
(bl. a. L’Austria e la Lombardia [1845]). C. var
Sjælen i Opstanden i Milano Marts 1848 og blev
Sekretær for den foreløbige Regering, men
maatte derfor Aug. s. A. flygte til Sardinien,
hvor han 1849 valgtes til Deputeretkamret; sad
her uafbrudt indtil 1886 og blev derefter
Senator. Han var 1867 i et Par Maaneder
Undervisningsminister under Ricasoli og paa ny Decbr
1869-Maj 1872 under Lanza. Uden at indtage
nogen Ministerpost var C. senere Depretis’
politiske Raadgiver indtil dennes Død. Masserani
skrev 1890 C.’s Levned og udgav 1891-94 hans
udvalgte Skr i 4 Bd.
E. E.

Correr, Museo [mu’zæo-ko’rer], en
omfattende Samling af Malerier og antikke
kunstindustrielle Sager, oprettet af Venetianeren
Teodoro Correr (1750-1830) og testamenteret
Staden Venedig, i hvis Fondaco dei Turchi den
nu findes som Grundstammen for Museo Civico;
Resten af Samlingen i det dertil hørende Casa
Correr, hvor C. boede.
A. Hk.

Corrèze [kå’ræ.z], en 88 km lang Flod i det
sydvestlige Frankrig. Den udspringer paa
Randen af Millevache’s Plateau, 948 m o. H., og
løber mod SV. gennem en smuk, af Granithøjder
indesluttet Dal, forbi Tulle og Brive, indtil den
forener sig med Dordognes Biflod, Vézère.

Departementet, der er opkaldt efter
Floden, bestaar af den sydlige Del af
Landskabet Limousin, grænser mod V. til Dept
Dordogne, mod N. til Haute-Vienne og Creuse, mod
Ø. til Puy-de-Dôme og Cantal og mod S. til Lot,
er 5888 km² med (1911) 309646 Indb. ell. 53 pr
km² (1891: 328100 Indb., 1901: 318422). Det deles
i 3 Arrondisse menter: Tulle, Brive og Ussel og
har Tulle til Hovedstad. Største Delen af C. er
et bakket Plateau-Land, gennemskaaret af
mange frugtbare Floddale, der næsten alle hører til
Dordognes Flodsystem og løber mod S. og SV.
De største Højder findes mod NØ., hvor C.
slutter sig til Auvergnes Bjergland; her hæver sig
Plateau de Millevache til 954 m, dannende
Vandskel mellem Loire og Garonne. En ikke ringe
Del af C. bestaar af stenede Hedestrækninger;
Agerland findes især ved Floderne og mod SV.
Klimaet er forholdsvis koldt, fugtigt og
ustadigt; Hovedstaden Tulle, 200 m o. H., har
Middeltemp. for Jan. 3,1°, Juli 19,4°, og aarlig
Regnmængde 1219 mm. Af Arealet er 28,3 %
Agerland, 23 % Eng og Græsgange, 18,3 %
Skov, 22,5 % øde Land; 19130 ha er Haver og
3780 ha Vinbjerge. Der dyrkes især Rug, Hvede,
Boghvede og Havre, og desuden Hamp, Hør og
Tobak. Vin avles mod SV. omkr. Brive.
Frugtavlen har stor Bet., især Kastanier, Valnødder
og Æbler; der produceres megen Frugtvin.
Kvægavlen og Mejeridriften staar højt, der
holdes mange Svin og Geder, og paa Hederne mod
NØ. drives Faareavl. Af Mineraler findes lidt
Kul samt Skifer, Bygningssten og
Pottemagerler. Industrien er ikke stor; dog drives nogen
Tekstilindustri, og i Tulle har Regeringen en
Geværfabrik. Handel og Samfærdsel fremmes
ved den sejlbare Dordogne, der
gennemstrømmer Dept, samt ved 493 km Jernbane
(Orléans-Banen). Der indføres især Kul og Raaprodukter
til Tekstilindustrien og udføres
Landbrugsprodukter.
G. Ht.

Corrib, Lough [’£åk-’kår_ib], en af Irlands
største Indsøer, mellem Grevskaberne Galway
og Mayo, 40 km lang og indtil 12 km bred, har
Afløb til Havet gennem den korte Flod C., der
udmunder ved Galway, og staar ved et delvis
underjordisk Vandløb i Forbindelse med den
nordligere Sø Lough Mask. C. er en meget
lavvandet Sø (største Dybde c. 10 m) og er
opfyldt af smaa Øer (c. 300).
G. Ht.

Corrientes [kå’r._iænt_æs], 1) Cap, Forbjerg
paa Argentinas Østkyst, Prov. Buenos Aires,
Endepunkt for Sierra Tandil. - 2) Provins
i det nordøstlige Argentina; danner den
nordlige Halvdel af Omraadet mellem Floderne
Uruguay og Parana, 84402 km² med (1910) 395268
Indb. Landet er lavt og fladt med store Sumpe,
hvoriblandt den 40 km lange Laguna de Ibera,
rigt paa Skov og Græsland. Kvægavl er
Hovederhvervet. Der holdes Hornkvæg, Faar og Heste.
Den vigtigste Kornsort er Majs. Der udføres
Huder, Uld, Kød, Fedt o. a. dyriske Produkter.
3) Hovedstad i den argentinske Prov. C., ligger
ved venstre Bred af Parana, har betydelig
Dampskibsfart og er ved en Jernbane forbundet
med Concordia ved Uruguay. Indbyggernes
Antal angives (1909) til 20000, af hvilke Flertallet
taler Guarani-Sproget. C. har fl. Kirker og
Skoler, et Bibliotek og naturhistorisk Mus.; et gl.
Jesuiterkollegium gør Tjeneste som
Regeringsbygning.
M. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>