- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
223

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cori, By i Mellemitalien, Prov. Roma, ligger smukt paa en Udløber af Lepiner-Bjergene - Coria, By og Bispesæde i det vestlige Spanien, Prov. Caceres (Estremadura), 100 km N. f. Caceres ved Tajos Biflod Alagon - Coria del Rio, By i det sydlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger 16 km SSV. f. Sevilla ved højre Bred af Guadalquivir - Coriandrum, se Koriander. - Coriaria L., Slægt af Rutaceer, Buske med kantede, undertiden slyngende Grene og modsatte samt hele Blade - Corigliano, Calabro, By i Syditalien, Prov. Cosenza, ligger 5 km fra det ioniske Hav - Coringa, Corangi, Oldtidens Kalinga, - 1) Hovedarmen i Godavaris Delta, - 2) By i den indobritiske Prov. Madras, Distriktet Godavari, ved C.-Armen - Corinth, By i U. S. A., Stat Mississippi, ligger 320 km NNØ. f. Jackson - Corinth, Louis, tysk Maler, (1858- ) - Corinto, Havneby i den mellemamerikanske Republik Nicaragua, ligger paa en lille Ø, 100 km NV. f. Managua - Coriolanus, Cajus Marcius, romersk Patricier, der skal have levet i 5. Aarh, f. Kr. - Corioli, Oldtidsby i Volskernes Land i Latium, erobret af C. Marcius Coriolanus (s. d.) - Coriolis, Gaspard Gustave, fr. Matematiker (1792-1843) - Corisco, sp. Ø i Guinea-Bugten ud for Corisco-Bugten - Corisco-Bugt, se Corisco. - Corium, se Hud. - Cork, Grevskab i den irske Prov. Munster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gammelromerske og Sulla’nske, en prægtig
antik Bro samt nogle Templer.
(C. A.). H. P. S.

Coria [’kåria], By og Bispesæde i det
vestlige Spanien, Prov. Caceres (Estremadura),
ligger 100 km N. f. Caceres ved Tajos Biflod
Alagon og er omgivet af gl. Mure fra
Romertiden. (1900) 3142 Indb. C. har en got.
Domkirke og et Kastel og driver Vin- og Citron avl.
Over Floden fører en gl rom. Stenbro.
H. P. S.

Coria del Rio [’kåria-ðæl-’riå], By i det
sydlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger 16 km
SSV. f. Sevilla ved højre Bred af Guadalquivir.
(1900) 6100 Indb., der driver Fabrikation af
Lervarer.
H. P. S.

Coriandrum, se Koriander.

Coriaria L., Slægt af Rutaceer, Buske med
kantede, undertiden slyngende Grene og
modsatte samt hele Blade. Blomsterne sidder
enkeltvis ell. klasevis i Spidsen af korte Grene og
er smaa, enten tvekønnede ell. polygame; de
har 10 korte, kødfulde og hvide Blosterblade,
10 Støvdragere og 5 indbyrdes fri Frugtblade
med 5 lange Grifler. Smaafrugterne er
stenfrugtagtige, senere tørre. 8 Arter i
Middelhavslandene, Orienten, paa Ny Zeeland og i
Amerika. C. myrtifolia L. (Sydeuropa og
Nordafrika) bliver noget over 1 m høj og indeholder
i alle Dele et giftigt Stof og en stor Mængde
Garvestoffer. Den dyrkes som Prydbusk og
benyttes til Garvning og Sortfarvning. Lgn.
gælder de andre Arter; en af dem, C. thymifolia i
Ny-Granada, skal give en god Sort Blæk. Af
C. sarmentosa Forst. (Ny Zeeland) spises
Frugternes Kød, medens de giftige Frø fjernes.
A. M.

Corigliano [-ljano], Calabro, By i
Syditalien, Prov. Cosenza, ligger 5 km fra det
ioniske Hav ved den kalabriske Kystbane og
har et Citadel og en Akvædukt. (1910) 16097
Indb., der driver Vin- og Kornavl. C.
ødelagdes 1806 af Franskmændene.
H. P. S.

Coringa [kå’riŋa], Corangi, Oldtidens
Kalinga, 1) Hovedarmen i Godavaris Delta, 2)
By i den indobritiske Prov. Madras, Distriktet
Godavari, ved C.-Armen, var i Oldtiden en
betydelig Havnestad, men er nu ubetydelig.
M. V.

Corinth [’kårinþ], By i U. S. A., Stat
Mississippi, ligger 320 km NNØ. f. Jackson. (1910)
5020 Indb. C. er Jernbaneknudepunkt og var i
Borgerkrigen befæstet p. Gr. a. sin strategiske
Bet. Maj 1862 indtoges C. af
Forbundstropperne.
H. P. S.

Corinth [ko’rent], Louis, tysk Maler, f. 21.
Juli 1858 i Tapiau (Schlesien) og uddannet
efterhaanden i Königsberg, München (Löfftz) og
Paris, ved sin Virksomhed knyttet først til
München, saa til Berlin. Her blev han en af
Secessionens mest omstridte Mænd. Hans
varmblodige Naturalisme gaar løs paa Emnet, ikke
sjælden med bristende Smag og Kultur, men
med kraftigt Temperament og stor malerisk
Bravur. Han maler meget ofte i stor Maalestok
og med broget Emnekreds: karakterfulde
Portrætter (Selvportræt med Benrad, K. Ansorge
etc.), bibelske Stykker (»Plata« [1898,
Magdeburg Mus.], »Nedtageisen fra Korset« [1906],
etc.), mytologiske Sujetter (det morsomme
»Zeus’ Barndom« [1906]) o. m. a., og med
Forkærlighed det nøgne Legeme (Diptychon’et »Das
Leben« etc.). C. er ogsaa Illustrator (fl.
Litografi-Suiter), raderer og er optraadt som
Kunstforfatter. (Litt.: R. Klein. »L. C.« [Berlin
1908]).
A. Hk.

Corinto [kå’rintå], Havneby i den
mellemamerikanske Republik Nicaragua, ligger paa
en lille Ø, Asserradores ell. C., ved
Stillehavskysten, 100 km NV. f. Managua, hvormed den
er forbundet ved Jernbane, og har c. 3000 Indb.
C. har en god naturlig Havn, den bedste i
Nicaragua, men der findes hverken Dokker ell.
Kajer; Skibene maa losse og lade ved Hjælp af
Pramme; Jernbanestationen ligger paa
Fastlandet over for C. Der udføres især Kaffe,
Mahogni, Gummi, Kvæg og Guld, mest til
Nordamerikas Forenede Stater. Over Halvdelen af
Nicaraguas Udenrigshandel gaar nu over C.,
som først er grundlagt 1849 og har afløst den
nærliggende ældre Havneby Realejo.
G. Ht.

Coriolanus, Cajus Marcius, romersk
Patricier, der skal have levet i 5. Aarh. f. Kr.
Han skal have faaet sit Tilnavn ved
Erobringen af Byen Corioli, som efter en senere
Tradition henlagdes til 493 f. Kr. 2 Aar efter skal
han have benyttet en Dyrtid til at tvinge
Plebejerne til at give Afkald paa det nylig
oprettede Tribunat. Men Tribunerne stævnede ham
for Folkeforsamlingen (comitia tributa), som i
Strid med al Retssædvane dømte ham til
Landflygtighed. Han begav sig til Volskerne, hvem
han bevægede til Krig mod Rom, men da han
sammen med Volskerkongen truende nærmede
sig Rom, bevægede hans Moder og hans Hustru
ham til at trække sig tilbage. Den ældste Form
af Sagnet lader ham dø som en gl Mand i
Landflygtighed; senere fortalte man, at han var
blevet dræbt af Volskerne ell. havde dræbt sig
selv. Hele Sagnet synes imidlertid at stamme
fra en Tid, der ligger godt 200 Aar senere end
den Tid, hvortil Begivenhederne ansættes.
(Litt.: Th. Mommsen, »Römische
Forschungen« II, 113 ff. [Berlin 1879]).
H. H. R.

Corioli, Oldtidsby i Volskernes Land i Latium,
erobret af C. Marcius Coriolanus (s. d.). Den
formodes at have ligget ved Monte Giove, omtr.
4 km S. f. Ariccia.
H. H. R.

Coriolis [kåriå’li], Gaspard Gustave,
fr. Matematiker (1792-1843). C. beskæftigede sig
særligt med Mekanik, hvilken han har
behandlet i fl. Værker, og virkede ved École des
ponts-et-chaussées
og École polytechnique. Mest kendt
er han gennem en Sætning om Accelerationen i
Teorien for relativ Bevægelse.
Chr. C.

Corisco [sp. kå’riskå, portug. ku’ri∫ku], sp. Ø
i Guinea-Bugten ud for Corisco-Bugten, er lav,
næsten flad og godt bevokset med Skov, 14 km2
stor og bebos ligesom Fastlandskysterne
udelukkende af Mbenganegre.
Corisco-Bugten, liggende S. f. Cap. S. Juan ell. Ninjé,
strækker sig, adskilt ved en lille c. 20 km bred
Halvø fra Gabun, 25 km ind i Landet, hvor
Muni o. a. smaa Floder udmunder.
M. V.

Corisco-Bugt [sp. kå’riskå-, portug. ku’ri∫ku-],
se Corisco.

Corium, se Hud.

Cork [kå.ək], Grevskab i den irske Prov.
Munster, begrænses af Grevskaberne Kerry,
Limerick, Tipperary og Waterford samt det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free