Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Córdoba, Provins i Argentina - Cordoba (Cordova), By i Meksiko - Cordoba, Gonzalo Hernandez de Aguilar y de G., el gran Capitan *c: den store Hærfører, (1443-1515) - Cordoba, Don Luis Fernandez de, sp. General og Diplomat, (1799-1840) - cordonnet, den forholdsvis tykke Traad, der i adskillige Kniplinger følger Kanten af Mønstret. - Cordonnier, Alphonse Amédée, fr. Billedhugger, (1848- ) - Cordouan, la Tour de, berømt Fyrtaarn i det sydvestlige Frankrig paa en Klippe ved Girondes Munding i det fr. Dept Gironde - Cordova, se Gordoba. - Cordurié-Schnabels Metode er en Fremgangsmaade til Fraskilning af Zink - corduroy, se Korderoy. - Cordus, C., se Cremutius Cordus. - Cordyceps Fr., en meget ejendommelig Svampeslægt af Kernesvampenes Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lucerne, Tobak, Vin og Bønner. Der holdes 2,6
Mill. Faar, 2 Mill. Stykker Hornkvæg, 0,6 Mill.
Heste. Hovedstaden C. med (1910) 95000
Indb. ligger 438 m o. H. ved Floden Rio
Primero, Ø. f. Sierra de C., har et Univ., ved
hvilket fl. tyskfødte Professorer har bidraget i
høj Grad til Argentinas videnskabelige
Udforskning, dernæst Observatorium, Teater,
Vajsenhus, Hospitaler o. s. v. Der drives stor Handel
med Landbrugsprodukter. C. blev grundlagt
1573 af Cabrera og var i 200 Aar Hovedsæde
for Jesuitterne i Argentina.
M. V.
Córdoba [’kårdåwa] (Cordova), By i
Meksiko, ved Jernbanen Veracruz-Meksiko,
ligger 928 m o. H. i en smuk og frugtbar Dal
Ø. f. Vulkanen Orizaba. Her i de øvre Egne af
tierra caliente er Klimaet endnu ensformig
varmt (Middeltemp. for koldeste og varmeste
Maaned + 17,7° og 23,1°), og Nedbøren p. Gr. a.
Nordøstpassaten meget rigelig (2799 mm aarlig).
Byen er omgivet af Kaffeplantager og har
Industri i Bomuld og Uld. (1910) 10295 Indb.
G. Ht.
Córdoba [’kårdåwa], Gonzalo
Hernandez de Aguilar y de C., el gran Capitan
ɔ: den store Hærfører, f. 1443 ved Cordoba, d. i
Granada 1515, udmærkede sig tidlig i Kampene
mod Maurerne og blev snart Ferdinand den
Katolske’s højtbetroede Mand. 1492 førte han
paa Ferdinand’s Vegne med den mauriske Konge
Boabdil de diplomatiske Forhandlinger, der
førte til Overgivelsen af Granada. 1495
kommanderede han en sp. Hær, der blev sendt til
Hjælp for Kong Ferrante II af Neapel mod
Karl VIII af Frankrig, og fordrev
Franskmændene. C., der til Løn for sine Tjenester af
Kongen af Neapel blev udnævnt til Hertug af St
Angelo, erobrede 1497 Ostia for sin Konges
Forbundne, Pave Alexander VI. I de flg. Aar
dæmpede han en Opstand af Maurerne og hjalp
Venetianerne mod Tyrkerne. 1501 førte han den
Hær, som sammen med Franskmændene skulde
tage Neapel fra den sidste Konge Federigo. Da
det derpaa kom til Strid mellem Ferdinand og
Ludvig XII om Byttet, maatte C. vel først
indeslutte sig i Barletta (1502), hvor han med
Ære udholdt en lang og haard Belejring; men
derefter slog han de Franske ved Seminara,
Cerignola og endelig 28. Decbr 1503 i det
afgørende Slag ved Garigliano, indtog derpaa
Neapel og Gaëta og bevarede hele det
Neapolitanske for sin Herre. Han blev derpaa Hertug
af Sesia og Vicekonge af Neapel og styrede de
ny Lande med stor Dygtighed. Foruden disse
Sejre paa Valpladsen havde C. den Fortjeneste
af sit Fædreland at organisere det ypperlige sp.
Infanteri, som i over 100 Aar sejrede paa alle
Valpladser i Europa. For alle sine store
Bedrifter nød C. kun Utak af Ferdinand den
Katolske, blev kaldt tilbage 1506 og levede sine
sidste Dage i Unaade i Granada, hvor hans
ubegribelig lille og snævre Vaaningshus endnu er
at se.
J. L.
Córdoba [’kårdåwa], Don Luis
Fernandez de, sp. General og Diplomat, f. i Cadiz
1799, d. i Lissabon 29. Apr. 1840. Han sluttede
sig til Ferdinand VII og forberedte Gardens
Oprør 1822. Da dette Oprør mislykkedes, maatte
han forlade Spanien og flygtede til Paris. Efter
at have tjent i Quesada’s Hær i Navarra
organiserede han selv et Korps og hjalp det fr.
Invasionskorps at befæste Ferdinand VIL’s Trone.
Som Kongens Yndling anvendtes han ofte i
Diplomatiets Tjeneste; 1825 blev han Sekretær
ved Gesandtskabet i Paris, 1827 Gesandt i Kbhvn,
1829 Minister i Berlin og Gesandt i Lissabon
1832. Han opholdt med Energi Dronning
Isabella’s Sag og bekæmpede Karlisterne, først som
Divisionsgeneral 1834 og dernæst som
Højestbefalende for Nordhæren. Han trængte
Karlisterne tilbage over Vitoria, slog Moreno ved
Mendegorria 1835 og frembragte herved en
Standsning i den karlistiske Bevægelse.
Daarlige Forplejningsforhold hindrede ham i en
energisk Fremrykning. Hans Angreb paa
Karlisterne ved Arlaban og Guevara 1836
mislykkedes, og han maatte gaa tilbage over Vitoria.
Han havde vel igen nogen Fremgang, men
Tropperne havde mistet Tilliden til ham, og
han maatte nedlægge Kommandoen. Som
Deputeret svingede han stærkt mellem de forsk.
Partier og mistede efterhaanden alle Partiers Tillid.
1838 sluttede han sig til Narvaez’ absolutistiske
Bevægelse i Sevilla, maatte vige for Espartero
og flygtede til Lissabon, hvor han blev til sin
kort efter flg. Død.
B. P. B.
cordonnet [kårdå’næ] kaldes den
forholdsvis tykke Traad, der i adskillige Kniplinger
følger Kanten af Mønstret.
R. H.
Cordonnier [kårdå’nie], Alphonse Amédée,
fr. Billedhugger, f. 1848 i Madeleine-lez-Lille
(Nord). Efter at have uddannet sig i Kunst i
Lille, derefter i Paris i École des Beaux-Arts
(Dumont og Thomas), debuterede han 1874 paa
Salonen med »Perseus«, fik 1877 Grand prix og
vandt ved nedenstaaende Værker et anset Navn:
Statuerne »Jeanne d’Arc paa Baalet« (1881),
»Abel« (1882), Marmorgruppen »Foraar« (1883),
»Herold« og Gruppen »Protection«, Statue af
Elektriciteten, af »Historien« (Sorbonne) m. v. I
de senere Aar har C. i storladne Værker
skildret Arbejderlivet, i Meunier’s Spor: »Marche
funèbre« (1905), »Semeur« m. v.
A. Hk.
Cordouan, la Tour de [la-’tu.r-dö-kår’dwã],
berømt Fyrtaarn i det sydvestlige Frankrig paa
en Klippe ved Girondes Munding i det fr. Dept
Gironde, er 63 m højt og synligt i en
Udstrækning af 50 km. Det første Fyrtaarn her blev
opført under Ludvig den Fromme og
genopbygget 1584. 1788 blev det nuværende Fyrtaarn
bygget.
G. Ht.
Córdova [’kårdåwa], se Cordoba.
Cordurié-Schnabels Metode [kårdy’rie-]
er en Fremgangsmaade til Fraskilning af Zink
fra det ved Parke’s Metode til Udvinding af
Sølv af Værkbly vundne sølvholdige Zinkskum.
Metoden bestaar i, at der i den smeltede
Zink-Bly-Sølv-Legering ledes Vanddamp, hvorved
Zink og Bly delvis gaar over til Ilter; den
tilbageblevne Legering er herved blevet saa
sølvrig, at en Afdrivning kan lønne sig (se Sølv).
Carl J.
corduroy [’kå.ədjurå^i, ’kå.ədərå^i ell. kåədə’rå^i],
se Korderoy.
Cordus, C., se Cremutius Cordus.
Cordyceps Fr., en meget ejendommelig
Svampeslægt af Kernesvampenes Orden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
