- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
212

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Corato, By i Syditalien, Prov. Bari, ligger 40 km VNV. f. Bari - Corax, en i Kridtperioden levendf Hajslægt - Corbeil, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 40 km SØ. f. Versailles ved Essonnes Udløb i Seine - Corbet, Charles Louis, fr. Billedhugger, (1758-1808) - Corbicula-Lag kaldes i al Alm. Aflejringer, hvori findes forstenede Arter af Brak- ell. Ferskvandsmuslingen Corbicula - Corbie, By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Somme (Picardie), 140 km N. f. Paris - Corbiére, Jacq. Jos. Guillaume François Pierre, fr. Statsmand (1766-1853) - Corbiéres, Bjergstrøg i de fr. Departementer Aude og Pyrénées-Orientales - Corbigny, - 1) By i det mellemste Frankrig, Dept Niévre, ligger 30 km SSØ. f. Clamecy - 2) C., se Philippeville. - Corbinianus, frankisk Missionær fra Egnen om Melun, ( -730) - Corbou, Claude Anthéme, fr. Politiker (1808-91) - Corbould, 1) Edward Henry, eng. Maler, (1815-1905)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

storartede Ruiner af det af Frederik II byggede
Castello del Monte, hvor Manfred’s Sønner sad
fangne.
(C. A.). H. P. S.

Corax, en i Kridtperioden levende Hajslægt,
af hvilken kun Tænderne er fundne. Disse er
korte, trekantede og har skarpe, takkede
Siderande og stor Rod.
J. P. R.

Corbeil [kår’bæ.j], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Seine-et-Oise, Hovedstad i
Arrond. C., ligger ved Lyon-Banen, 40 km SØ. f.
Versailles ved Essonnes Udløb i Seine, har en
Underret, en Handelsdomstol, et
Handelskammer, betydelig Industri (Mølledrift,
Bogtrykkeri, Papirfabrikation, Baadebyggeri) og Handel
med Korn og Mel. (1911) 10746 Indb. Af C.’s
talrige Kirker er den got. St-Spire tilbage (12.
-15. Aarh.). C. var Hovedstad i et Grevskab
indtil Slutn. af 12. Aarh., da det blev inddraget
under Kronen. 1590 blev C. erobret og plyndret
af Hertugen af Parma.
G. Ht.

Corbet [kår’bæ], Charles Louis, fr.
Billedhugger, f. 1758 i Douai, d. 1808 i Paris,
gjorde sig tidlig bemærket ved mytol. Arbejder
i Terrakotta og Gips, blev 1783 Medlem af
Kunstakademiet, tog levende Del i Revolutionen
(ogsaa som Taler) og gav saaledes Udkast til en
kæmpemæssig Model til en Frihedsstatue for
»det evige Væsens« Tempel (senere, 1801, kom
en Frihedsstatue af ham paa Salonen). Under
Napoleon fik han mange og store Bestillinger,
bl. a. Statuen af Napoleon i Kejserdragt (1808).
Mange af C.’s Værker er gaaet tabt; et af hans
bedste, en udmærket og naturtro Buste af
General Bonaparte (1798, bestilt af Direktoriet)
ligesaa, men Mus. i Lille ejer Gipsmodellen.
A. Hk.

Corbicula-Lag kaldes i al Alm. Aflejringer,
hvori findes forstenede Arter af Brak- ell.
Ferskvandsmuslingen Corbicula. C. kendes
særlig fra Tertiærformationen.
J. P. R.

Corbie [kår’bi], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept. Somme (Picardie), Arrond. Amiens,
ligger ved Nordbanen, 140 km N. f. Paris, nær
ved Ancres Udløb i Somme, har en gotisk Kirke
fra 16. Aarh., c. 3500 Indb. og Industri i Uld og
Bomuld. C. (Corbeia) er berømt ved det af
Dronning Bathilde grundlagte
Benediktinerkloster, fra hvilket Kloster Korvey i Westfalen blev
stiftet, og som, for at adskille det fra dette
sidste, kaldtes gl. C. (Corbeia antiqua).
G. Ht.

Corbière [kår’biæ.r], Jacq. Jos.
Guillaume François Pierre
, fr. Statsmand
(1766-1853), var af Bondeslægt, blev under
Revolutionen Sagfører i Rennes, 1797 Medlem af
de 500’s Raad og var under Kejserdømmet
Formand for Departementsraadet. 1815 valgtes C.
til Deputeretkamret og hørte til de mest
reaktionære Medlemmer. Han understøttede
virksomt Villèle i Kampen med Ministeriet Decazes
og rettede 1819 Angreb paa Grégoire som
»Forbrydelsens Repræsentant«. Decbr 1820 blev han
Undervisningsminister og Decbr 1821
Indenrigsminister, hvilken Stilling han beholdt indtil Jan.
1828. Han bekæmpede særlig Pressefriheden og
knyttede 1827 sit Navn til Nationalgardens
Opløsning og Censurens Genindførelse; han
lønnedes 1822 med Grevetitlen og efter sin Afgang
med Pairsværdigheden. Denne tabte han dog
1830, da han ikke vilde aflægge Ed til den ny
Konge.
E. E.

Corbières [kår’biæ.r], Bjergstrøg i de fr.
Departementer Aude og Pyrénées-Orientales,
Udløber fra de østlige Pyrenæer, gaar fra
Sydvest til Nordøst op mellem Audes og Tets
Floddale og bestaar af stejle, nøgne Klipper (Skifer
og Kridt), der er fattige paa Vand. Højeste
Punkt er Puy de Bugarach (1231 m).
G. Ht.

Corbigny [kårbi’nji], 1) By i det mellemste
Frankrig, Dept Nièvre, ligger 30 km SSØ. f.
Clamecy 203 m o. H. ved Lyon-Banen og har c.
2200 Indb., Industri i Uld og Cement, Handel
med Vin og Træ, og Rester af et Kloster fra 9.
Aarh. - 2) C., se Philippeville.
G. Ht.

Corbinianus, frankisk Missionær fra Egnen
om Melun, virkede bl. Bayrerne og grundlagde
Kirken i Freising, hvor han efter adskillig
Modgang skal være død 8. Septbr 730. Halvhundrede
Aar senere skrev Biskop Aribo af Freising hans
Levned, men dette Skr. er upaalidelige C. æres
som Helgen.
H. O.

Corbou [kår’bu], Claude Anthème, fr.
Politiker (1808-91), var af Haandværkerslægt
og maatte allerede som Barn gaa paa Arbejde i
en Fabrik, men uddannede sig senere til en
dygtig Træskærer. Sammen med 200 Kammerater
grundlagde han 1840 Arbejderbladet L’Atélier
og ledede det, indtil dets Ophør 1850, i
demokratisk-kat. Aand (efter Buchez’ Lære); det bar
som Valgsprog Paulus’ Ord: »Den, der ikke vil
arbejde, skal ikke have Føden«. Febr 1848 tog
C. personlig Del i Gadekampen, blev derefter
Sekretær i den provisoriske Regering og valgtes
til Nationalforsamlingen, hvor han fraraadede
Nationalværkstedernes bratte Lukning, men
ellers hørte til de maadeholdne Republikanere
(valgtes derfor ogsaa til en af Næstformændene).
1849 tog C. igen fat paa sit Haandværk og var
ivrig for Oprettelse af Fagskoler. Han blev 1863
Medarbejder af Siècle og skrev særlig
Skildringer af »Mændene fra 1848«. Septbr 1870 blev han
Maire i et af Paris’ Kvarterer og i Novbr
genvalgt imod V. Hugo; afgik i Marts 1871 og søgte
nu at standse Kommunens Oprør ved at udvirke
Selvstyre for Paris, Juli 1871 valgtes han til
Nationalforsamlingen og 1875 af denne til
livsvarig Senator; han hørte i begge Forsamlinger
til det republikanske Parti og var 1885-89 en af
Senatets tre Kvæstorer.
E. E.

Corbould [’kå.əbou£d], 1) Edward Henry,
eng. Maler, Søn af nedenn. H. C., f. 5. Decbr
1815 i London, d. 18. Jan. 1905 smst. Han var
en anset Akvarelmaler (i længere Tid Lærer i
Tegning og Maling for Dronning Victoria’s Børn);
hans Akvareller, i stor Maalestok, viser megen
tekn. Færdighed, Emnerne gerne hist.,
behandlede med Evne for det effektfulde, men ret
konventionelle. De bekendteste: »Pesten i London«,
»Kristus og Horkvinden«,
»Canterbury-Pilgrimmene« (stukket af Wagstaff), »Salome danser for
Herodes«, »Billedstormen i Basel«, »Arthur’s
Død« og Billedsuiten »Undine« m. v. Ogsaa
mange Portrætter, af den kgl. Familie (saaledes
C.’s Elev, den tyske Kejserinde) etc. En stor Del
af hans Arbejder kom i kgl. og fyrstelig
Besiddelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free