Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Convocation, Navnet paa hver af de to Synoder inden for Englands to Ærkestifter, Canterbury og York - Convolvulaceæ, se Snerlefamilien. - Convolvulin, C54H96O27, er et Glykosid, der Vindes af Jalapeknolde - Convolvolus L. (Snerle, norsk Vindel), Slægt af Snerlefamilien, slyngende, nedliggende ell. oprette Urter ell. Halvbuske - Conway, gl By i Carnarvonshire i det nordlige Wales, 2 km oven for Floden C.'s Munding - Conway, Sir William Martin, eng. Kunstforfatter og Opdagelsesrejsende, (1856- ) - Conwentz, Hugo Wilhelm, tysk Naturforsker, (1855- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et House of Laymen, for at Lægfolket kunde
have Lejlighed til at udtale sig.
A. Th. J.
Convolvulaceæ, se Snerlefamilien.
Convolvulin, C54H96O27, er et Glykosid, der
vindes af Jalapeknolde (Convolvulus purga) ved
Udtrækning med Alkohol. Det er et hvidt, amorft
Pulver, der smelter ved c. 152°, er meget
tungtopløseligt i Vand, uopløseligt i Æter og farves
smukt rødt af koncentreret Svovlsyre. Virker
meget stærkt afførende.
R. K.
Convolvolus L. (Snerle, norsk Vindel),
Slægt af Snerlefamilien, slyngende, nedliggende
ell. oprette Urter ell. Halvbuske, undertiden
smaa, stærkt grenede og tornede Buske;
Bladene er oftest hjerte-, spyd- ell. pildannede.
Blomsternes Forblade er smaa og dækker ikke
Bægeret (jfr. Galystegia). Kronen er
klokkeformet og meget svagt femlappet.
Støvdragerne er indesluttede i Kronen og Frugtknuden
torummet. 160 Arter, især i tempererede og
subtropiske Klimaer; de fleste findes i
Middelhavslandene og Orienten. Den eneste dansk-norske
Art er C. arvensis L. (Ager-Snerle,
Ager-Vindel). De spyddannede Blade varierer
stærkt i Bredden; Kronerne er hvide og
rosenrødt stribede ell. helt rosafarvede, de
aabner sig kun i Solskin og dufter sødlig. Den er
alm. udbredt i Europa, Asien, Nordafrika og
Amerika og er overalt et særdeles besværligt
Ukrud paa Marker og i Haver. I Danmark er
den meget alm., i Norge findes den i Lavlandet
mellem Kria og Lindesnæs; om dens Optræden
som Ukrud, se Snerle. C. Scammonia L.
ligner Ager-Snerle, men har grønlig ell. hvidlig
gule Kroner og ulige lange Bægerblade, af
hvilke de ydre er kortere end de indre, oventil
brede og ofte uregelmæssig lappede. Den findes
vild i Lilleasien og paa de græske Øer; ved
Indsnit i Rodstokken udflyder der en tyk
og harpiksagtig Saft, der allerede siden
Oldtiden er gaaet i Handelen under Navn af
Scammonium, stærkt benyttet som afførende
Middel. Af C. scoparius L. og C. virgatus Webb.
(Teneriffa), der begge er Buske, vandtes tidligere
Lignum Rhodium, hvoraf fremstilles
Rosentræolie.
A. M.
C. tricolor L., Middelhavslandene, er en
enaarig og meget alm. dyrket Sommerplante, hvis
store Blomster er udvendig blaa, indvendig
hvide og i Svælget gule. C. t. albus har
hvide, C. t. azurens blaa, C. t. kermesinus
violaceus violet karmin med hvidt Svælg, C. t.
unicaulis mørkeblaa og C. t. roseus rosenrøde
Blomster. Man kan enten saa Frøet paa
Blivestedet i Apr.-Maj, og de unge Planter udtyndes
da til 20-25 cm’s indbyrdes Afstand, ell., hvad
der er bedre, saa dem under Glas og da
udplante dem med fuld Klump, medens Planterne
endnu er smaa.
L. H.
Conway [’kånwei], gl By i Carnarvonshire
i det nordlige Wales, 2 km oven for Floden C.’s
Munding, over hvilken Telford’s mærkelige
Kædebro og Stephenson’s Jernbanebro fører, med
(1911) 5242 Indb. C. er omgivet af tykke
Ringmure og har en vældig Borg, bygget 1284
af Edvard I, en gotisk Kirke og Ruiner af
et Cistercienserkloster fra 1185. Floden C.
var i Middelalderen kendt for sine
Perlefiskerier. 7 km fra C. ligger Caer-kyn,
Romernes Conovium, med Jordvolde efter en rom.
Lejr.
G. Ht.
Conway [’kånwei], Sir William Martin,
eng. Kunstforfatter og Opdagelsesrejsende, f. 12.
Apr. 1856 i Rochester, studerede i Cambridge
og var en Tid Lærer i Kunsthistorie ved
University College i Liverpool. 1889 foretog han
en Undersøgelsesrejse i Ægypten, Syrien,
Lilleasien og Grækenland. 1892 rejste han i
Karakorum-Bjergene og besteg Pioneer Peak (7010
m), den højeste Bjergtop, som indtil da var
besteget. 1896 og 1897 rejste han i det Indre af
Spitsbergen og paa en Rejse gennem Bolivias
Andesbjerge besteg han 1898 Illimani og
Aconcagua. 1901 blev C. Prof. of fine arts i
Cambridge. Han har udg. en Mængde kunsthistoriske
Arbejder, af hvilke nævnes Woodcutters of the
Netherlands in the fifteenth century (1884);
Early flemish artists (1887); Dawn of art in the
ancient world (1891); The domain of art (1902);
Early tuscan artists (s. A.) og Great masters
(1904). Han har ogsaa beskrevet sine egne og
andres Rejser, f. Eks. Climbing and exploration
in the Karakoram-Himalayas (1894); The first
crossing of Spitsbergen (1897); With ski and
sledge over arctic glaciers (1898); The Bolivian
Andes (1901); Aconcagua and Tierra del Fuego
(1902); The Alps (1904), Early dutch and
english voyages to Spitsbergen (s. A.); No man’s
land [History of Spitsbergen, 1906]; The sport
of collecting (1914); The crowd in peace and
war (1915). C. har ogsaa udg. fl. »Alpeførere«
for Turister.
Conwentz [’kån-], Hugo Wilhelm, tysk
Naturforsker, f. 20. Jan. 1855 i Danzig; blev
1876 Dr. phil., 1880 Direktør for det
vestpreussiske Provins-Mus. i Danzig, som under hans
dygtige og alsidige Ledelse udviklede sig til et
fortrinligt Lokal-Museum. C. er Forf. til talrige
bot., arkæol. og palæontologiske Arbejder;
særlig Bet. har hans store Arbejder over Ravet
og Ravfloraen (»Die Angiospermen des
Bernsteins« [1886], »Monographie der baltischen
Bernsteinbäume« [1890] m. fl.). Af hans andre
Arbejder skal nævnes: »Bildliche Darstellungen
von Thieren, Menschen, Bäumen und Wagen an
westpreussischen Gräbeurnen« [1894], »Die
Moorbrücken im Thal der Sorge« (1897) og som
Resultat af hans mange Rejser i Sverige bl. a.
»Untersuchungen über fossile Hölzer
Schwedens« (1892) og »Aus Schwedens Natur und
Wissenschaft« (1899).
I de senere Aar har C. med stor Energi og
meget Held virket for Naturfredningen
i Tyskland; hans Foredrag i Kbhvn 1905 gav
Stødet til, at de 3 naturhistoriske Foreninger i
Kbhvn kort Tid efter nedsatte et »Udvalg for
Naturfredning«. Af hans Arbejder paa dette
Omraade maa nævnes »Forstbotanisches
Merkbuch« (1900), »Die Gefährdung der
Naturdenkmäler und Vorschläge zu ihrer Erhaltung« (1904)
og »Om skydd åt det naturliga landskapet jämte
dess växt- och djurvärld, särskildt i Sverige«
(Tidsskr »Ymer«, 1904); hertil maa ogsaa
regnes »Die Heimatkunde in der Schule« (1904),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
