Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - contestatio litis (lat.), se litis contestatio. - Conthey, tysk Gundis, By i Schweiz, Kanton Wallis, ligger 5 km V. f. Sion - Conti, rom. Adelsslægt, som omtales i 11. Aarh. - Conti (Gonty) var opr. Navnet paa en Gren af Slægten Mailly, som ejede dem lille By C. ved Amiens - 1) Armand af Bourbon, Prins af C., (1629-1666) - 2) Louis Armand af Bourbon, Prins af C., (1661-1685) - 3) François Louis af Bourbon, Prins af C., (1664-1709) - 4) Louis François I af Bourbon, Prins af C. (1717-1776) - 5) Louis François II Joseph af Bourbon, Prins af C., (1734-1814) - 6) Amélie Gabriele Stéphanié Louise, Prinsesse af C., (1756-1825) - Conti, Bernardino de (ogsaa Bernardinus de Comitibus ell. Comes), ital. Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
contestatio litis (lat.), se litis
contestatio.
Conthey [kå’tæ], tysk Gundis, By i Schweiz,
Kanton Wallis, ligger 5 km V. f.
Jernbanestationen Sion, 575 m o. H. ved højre Bred af
Rhônes Biflod Morge. (1910) 3098 Indb., som
driver Korn-, Vin- og Kvægavl. C. havde i
Middelalderen stor Bet. som Grænsefæstning for
Savoyens Besiddelser i Rhône-Dalen og fik
Stadrettigheder 1304. 1475 blev dog Borgen og
Bymurene sløjfede, og C. sank ned til at blive en
Landsby. I C.’s Vinhaver har man fundet talrige
Grave fra Bronze- og Jernalderen samt
Levninger af en rom. Villa.
G. Ht.
Conti, rom. Adelsslægt, som omtales i 11.
Aarh. og formentlig stammer fra Greverne (C.)
af Anagni og Segni. Af Familiens Borg i Rom
staar endnu en vældig Ruin tilbage (torre dei
C.). Til Slægten hørte mange Kardinaler og
Paverne Innocens III, Gregor IX, Alexander IV
og Innocens XIII samt Modpaven Victor IV.
Slægten uddøde 1815. Af dennes verdslige
Medlemmer mærkes: Feltherren Torquato C.,
som tjente under Wallenstein og deltog i
Slaget paa det Hvide Bjerg (1620). 1622 blev han
kejserlig Krigsraad og Oberst, kæmpede i
Valtellina og senere igen i Tyskland. 1627-29
kommanderede han som General under Wallenstein
paa den jyske Halvø og havde Bolig i
Haderslev. En Mand i hans Tjeneste Torquato Recchia
indsendte ved den Lejlighed en interessant
kulturhistorisk Skildring af Danmark til Paven
(tr. i Danske Mag. 6. Rk. I). T. C. søgte senere
forgæves at hindre Gustaf Adolf’s Landgang i
Pommern. 1630 tog han sin Afsked og døde
1636.
J. L.
Conti [kå’ti] (Conty) var opr. Navnet paa
en Gren af Slægten Mailly, som ejede den lille
By C. ved Amiens. Efter at denne Families
Mandsstamme var uddød, kom dens
Ejendomme og Titel til en Sidelinie af Huset
Condé, idet Arvingen, Eleonore af Roye blev
gift med Prins Louis I af Bourbon-Condé. Deres
yngre Søn var François af Bourbon,
Prins af C., f. 1558, d. 1614. Den som Protestant
opdragede Prins gik i Bartholomæusnatten 1572
over til den kat. Religion og sluttede sig til
Henrik III, senere til Henrik IV, som gjorde
ham til Guvernør i Paris. Efter at han var død
uden mandlige Efterkommere, blev hans
anden Gemalinde, Louise Margrete af
Lothringen (1574-1631), Hertug Henrik af
Guise’s Datter, der havde gjort sig berygtet ved
sine Elskovseventyr, hemmelig gift med Marskal
Bassompierre. Da Bassompierre blev sat i
Bastillen, maatte hun forlade Paris. Hun skal
være Forfatterinde til Histoire des amours du
grand Alcandre (Henrik IV) (1652).
Til det yngre Hus C. hørte 1) dets Stifter
Armand af Bourbon, Prins af C., yngre Søn
af Henrik II af Condé, f. 1629, d. 1666. Prins
Armand var p. Gr. a. sit svagelige Helbred
bestemt til Gejstlig og fik fl. Abbedier; men efter
Tilskyndelse af sin Søster, Hertuginden af
Longueville, forlod han den gejstlige Bane og
deltog ivrig i Frondebevægelsen. 1650-51 sad
han derfor i Fængsel; men efter at have
forsonet sig med Mazarin ægtede han 1654 hans
Niece, Anna Maria Martinozzi, og blev derefter
Guvernør i Guienne. 1655 indtog han fl. Stæder
i Katalonien; men 1657 var han uheldig i
Spidsen for Hæren i Italien ved Alessandria. 1660
blev han Guvernør i Languedoc. I sine senere
Aar var han strengt religiøs og skrev Les
devoirs des grands (Paris 1666) og Traité de la
comédie et des spectacles selon la tradition de
l’église (smst. 1667), hvoraf den sidste var
rettet mod Teatret.
2) Louis Armand af Bourbon, Prins
af C., Søn af foreg. A., f. 1661, d. 1685, blev
1680 gift med Mlle. de Blois, Ludvig XIV’s
Datter med La Vallière. Efter at have kæmpet
i de kejserlige Hære i Ungarn mod Tyrkerne
vendte han 1682 tilbage til Paris, men blev
forvist fra Hoffet og døde barnløs i Fontainebleau.
3) François Louis af Bourbon, Prins
af C., Broder til foreg. L. A., f. 1664, d. 1709,
deltog ligesom sin Broder i Felttoget i Ungarn
og faldt i Unaade p. Gr. a. spottende Ytringer
om Ludvig XIV og Mme. de Maintenon. 1686
fandt han paa Condé’s Forbøn Tilgivelse og
udmærkede sig derefter i Krigen i Nederlandene,
især 1693 ved Neerwinden. 1697 var han efter
Johan Sobieski’s Død Kandidat til Polens Trone
og kom med en fr. Flaade til Danzig, men
bukkede ved Valget under for August II af Sachsen.
C. blev derefter Guvernør i Languedoc og
havde kort før sin Død Overkommandoen i Italien.
4) Louis François I af Bourbon, Prins
af C., Sønnesøn af Nr 3, f. 1717, d. 1776, deltog
fra 1733 med stor Tapperhed i Felttogene i
Tyskland, Italien og Flandern, men var i Unaade
hos Mme. Pompadour og Kongen. 1749 blev han
Storprior over Malteserne i Frankrig. Den ødsle
og forgældede C. ledede en Tid Ludvig XV’s
hemmelige Diplomati, men faldt i Unaade og
stod senere i Spidsen for Prinsernes Opposition
mod Maupeou og mod Turgot’s Reformer. Jfr
Broglie, Le secret du roi.
5) Louis François II Joseph af
Bourbon, Prins af C., eneste Søn af foreg.
L. F., f. 1734, d. 1814, deltog i Syvaarskrigen og
blev Generalløjtnant og Guvernør i Berry. I
Modsætning til Faderen stod han paa Maupeou’s
og Hoffets Side; i Notabelforsamlingen var han
en Fjende af enhver Reform og emigrerede Juli
1789, men vendte tilbage 1790 og blev paa sine
Godser, Han førtes 1793 for
Revolutionstribunalet, men blev frikendt. Efter 18. Fructidor
(1797) maatte han gaa i Landflygtighed og
levede derefter til sin Død i Spanien. Med ham
uddøde Slægten C.
6) Amélie Gabriele Stéphanie
Louise, Prinsesse af C., uægte, siden
legitimeret, Datter af L. F. I (1756-1825), førte
et højst eventyrligt Liv, som hun har skildret
i sine livlige, men meget upaalidelige Mémoires
historiques (2. Bd, 1798), der har givet Goethe
Stoffet til hans »Natürliche Tochter«. Smlg.
Barthélemy, La princesse de C. d’après sa
correspondance inédite (Paris 1875).
J. L.
Conti, Bernardino de’ (ogsaa
Bernardinus de Comitibus ell. Comes), ital.
Maler af den lombardiske Skole, f. i Pavia,
hvor han rimeligvis har faaet sin første
kunstneriske Uddannelse. Senere har han virket i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
