Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Conscience, Hendrik, flamsk Romanforfatter og Novellist, en af den flamske Bevægelses Forkæmpere, (1812-1883) - conscience money (eng.), »Samvittighedspenge«, anonymt indsendte Pengesummer, for hvilke man har bedraget Statskassen. - consecutio (lat.), Følge, Slutning - conseil (fr., af lat. consllium), Raad, Raadsforsamling. i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
wonderjaar 1566«, der vakte stor Opsigt. Den
efterfulgtes 1838 af: »De leuw van Vlaenderen«, og
nu fulgte Slag i Slag en lang Række Romaner
og Fortællinger, der gjorde deres Forf. berømt
ikke alene i hans eget Land, men ogsaa i
Udlandet. Han er i Virkeligheden den eneste af de
flamsk- og holl.-skrivende Forf., der har erobret
sig en Stilling inden for Verdenslitteraturen (fl.
af hans Arbejder er ogsaa oversatte paa Dansk
og Norsk), paa samme Tid som han blev
Grundlæggeren af den moderne flamske Litt. Mest
Bifald fandt hans Fortællinger fra Folkelivet:
»De loteling« (1850), »Blinde Rosa« (1850), »De
arme edelman« (1851) o. a. ved deres naive
Trohjertighed. Dog naaede C. aldrig at beherske
det flamske Sprog med fuld Sikkerhed, ofte
mærker man fr. Konstruktioner bag hans Stil.
Hans folkelige Bestræbelser mødte ikke sjælden
Miskendelse og Modstand, og hans Livsvilkaar
faldt ikke altid lette. 1868 ansatte Regeringen
ham som Konservator ved den kgl. Maleri- og
Skulptursamling i Bryssel. C. har tillige udg. en
illustreret »Geschiedenis van Belgie«
(Antwerpen 1845) og et Syngespil, »De dichter en zij’n
droombeeld« (1872). En samlet Udg. af hans
Værker udkom i 10 Bd (Antwerpen 1867-80).
(Litt.: Polde Mont, H. C. [Haarlem 1883]).
A. I.
conscience money [’kån∫əns-’måni] (eng.),
»Samvittighedspenge«, anonymt indsendte
Pengesummer, for hvilke man har bedraget Statskassen.
consecutio (lat.), Følge, Slutning; c. témporum
hedder i Grammatikken Læren om Tidernes
Følge i Verberne, for saa vidt den er betinget
ved Sætningernes indbyrdes Afhængighed (f. Eks.
han siger, at han har gjort det; han sagde, at
han havde gjort det, o. s. v.).
A. B. D.
conseil [kå’sæ.j] (fr., af lat. consilium), Raad,
Raadsforsamling. Ordet har i Frankrig i
Tidernes Løb været brugt om en Mængde forsk.
offentlige Myndigheder, af hvilke flg. her skal
nævnes. Grand c. (ogsaa c. étroit, secret, privé)
ell. simpelt hen c. var siden 13. Aarh.
Betegnelsen for Kongens Raad, svarende til vort
Rigsraad. Dette Raad delte sig senere i forsk.
Afdelinger. I 16. og Beg. af 17. Aarh. sondrede
man saaledes mellem c. des affaires ell. c. d’état
(Statsraadet i egl. Forstand), c. des finances for
Finansanliggender og c. privé ell. c. des parties
for Udøvelse af den Kongen tilkommende
dømmende Myndighed, særlig i Appelsager. Siden
Ludvig XIV’s Tid deltes den første af disse
Afdelinger igen i c. d’état ell. c. d’en haut for den
store Politik og de udenrigske Anliggender og
c. des dépêches for den indre Forvaltning og
Afgørelsen af administrative Retssager.
Medlemmerne bestod i ældre Tid foruden af særlig
udnævnte lønnede Raader, ofte borgerlige
Jurister, tillige af ulønnede conseillers à brevet,
der ligeledes modtog formelig Udnævnelse, samt
endelig af et Antal højtstaaende verdslige og
gejstlige Personer (Prinserne af Blodet,
Pairerne af Frankrig, de store Lensfyrster m. fl.), som
havde Ret til uden særlig Kaldelse at tage Sæde
i Raadet. Senere fjernedes de to sidste Klasser
af Medlemmer. Fra Kongens Raad var i
Middelalderen udskilt le grand c. de justice ell.
simpelthen le grand c., fra først af bestemt til
Udøvelse af den væsentligste Del af Kongens
dømmende Myndighed, men siden 16. Aarh., da
c. des parties opkom, af mindre Bet. Alle disse
Raad forsvandt under Revolutionen, under
hvilken c. til Gengæld forekommer i en Række
ny Sammensætninger. Foruden om de nyskabte
kommunale Raad og om Statsraadet (se ndf.)
anvendtes det saaledes under Direktoriet (s. d.)
om de to Afdelinger af den lovgivende
Forsamling: c. des anciens, de Gamles Raad, og c. des
cinq-cents, de 500’s Raad. I Nutiden er de
vigtigste Anvendelser af Ordet flg.: c. des ministres
svarer til vort Statsraad (Ministrene under
Forsæde af Republikkens Præsident), c. de cabinet
til vore Ministerkonferencer (Ministrene under
Forsæde af Konseilspræsidenten). Om c. d’état,
s. d. - c. de préfecture, Præfekturraad, er et
enhver Præfekt tilforordnet Raad paa 3 à 4
Medlemmer, som han dels kan, dels skal høre
i de administrative Anliggender, der henhører
under ham, og som desuden i Forbindelse med
Præfekten danner en særlig Ret til Paakendelse
af visse administrative Retssager (Klager over
Valg til Municipal- og Arrondissementsraad og
over Valg af Valgmænd til Senatsvalg, Klager
over Paaligning af direkte Skatter, Revision af
kommunale Regnskaber m. m.); i disse Sager
kan der appelleres fra Præfekturraadet til c.
d’état. Præfekturraadene bestaar som oftest af
unge, slet lønnede Embedsmænd, der er ganske
afhængige af Præfekten, og deres Indflydelse
paa Afgørelserne skal derfor i de fleste Tilfælde
være rent nominel; i Virkeligheden træffes disse i
Præfekturets Kontorer, c. général de
département er det kommunale Raad for Departementet,
valgt af samtlige valgberettigede Borgere for 6
Aar ad Gangen, et Medlem for hvert Kanton;
i Forbindelse med Præfekten styrer det Dept’s
kommunale Anliggender og har ogsaa visse
Statsforvaltningen vedrørende Funktioner. c.
municipal er det kommunale Raad for de
mindre Kommuner, saavel Købstad- som
Landkommuner; det svarer altsaa til vort Byraad og vort
Sogneraad. Municipalraadet vælges for 4 Aar
af alle valgberettigede Borgere og vælger selv
igen Mairen. Skønt Arrond. ikke danner nogen
Kommune, findes der dog et af Borgerne valgt
c. d’arrondissement, der foruden at medvirke
ved Fordelingen af Statsskatterne mellem de
mindre Kommuner har Ret til at vedtage
Resolutioner og udtale Ønsker paa Arrond.’s
Vegne. c. supérieur de la guerre er et overordnet
Krigsraad, bestaaende af de kommanderende
Generaler, c. de guerre, svarer baade til vort
Krigsraad og vort Krigsret, c. de revision svarer til
vort Session, c. des prises til vort Priseret.
c. supérieur des colonies er et af talrige
Politikere, Embedsmænd o. a. sammensat Raad,
der med raadgivende Stemme bistaar
Koloniministeren ved Forvaltningen af Kolonierne. c.
général de colonie er et af Befolkningen i en
Koloni valgt Raad, der sammen med
Guvernøren styrer Koloniens Anliggender; det svarer
altsaa til vort Kolonialraad. c. de l’université
(et for hvert Univ.), c. académique (et for hvert
académie, d. e. Undervisningsdistrikt for den
højere Undervisning), c. départemental de
l’enseignement primaire (et for hvert Departement)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
