Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Conradi, August, tysk Komponist (1821-73) - Conradi, Georg Johannes, tysk Præst, (1679-1747) - Conradi, Hermann, tysk Forf., (1862-1890) - Conradi, Johan Gottfried, norsk Musiker, (1820-1896) - Conradsen, Harald, dansk Medaillør og Billedhugger, (1817-1905) - Conrad von Hötzendorf, Franz, østerr.-ungarsk General, (1852- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde Ansættelse som Kapelmester ved de
folkelige Scener som Kroll’s Etablissement,
Viktoria- og Wallner Teater. C. havde fra
Ungdommen komponeret Symfonier og Operaer af
Værdi; men efterhaanden beskæftigede han sig
særlig med at komponere Musik til Farcer
(»Possen«) og Vaudeviller, der skaffede ham en mere
øjeblikkelig Popularitet.
W. B.
Conradi, Georg Johannes, tysk Præst,
f. i Riga 1679, d. 1747, blev pietistisk paavirket
under sine teol. Studier i Halle, ansattes 1710
som Præst ved en tysk Menighed i Sthlm og
blev 1720 af Kong Frederik IV kaldet til tysk
Hofpræst i Kbhvn. 1728 blev han
Generalsuperintendent for Slesvig og Holsten. I denne
Stilling arbejdede han for Reformer i pietistisk
Retning; men der kom ikke meget ud af hans
Forslag (Revision af Kirkelovene, nyt Ritual m.
m.), skønt Christian VI’s Tronbestigelse bragte
Pietismen Vind i Sejlene. Hans Stilling til
Djævleforsagelsen ved Daaben (han havde 1737
udvirket Tilladelse for sit Stift til, at den maatte
udelades, naar Forældrene ønskede det) vakte
Tvivl om hans Rettroenhed.
(J. P. B.). A. Th. J.
Conradi, Hermann, tysk Forf., f. 12. Juli
1862 i Jesznitz, d. 8. Marts 1890 i Würzburg.
C. studerede i Berlin og Würzburg og
debuterede allerede som 22aarig med Skitserne
»Brutalitäten«. Det var dog især »Lieder eines
Sünders«, der et Par Aar senere henledede
Opmærksomheden paa den unge Forf.
Opmærksomheden forstærkedes til Sensation, da han 1889
paa et Leipzig-Forlag udgav Romanen »Adam
Mensch«. Der blev anlagt Sag mod C. for
Overtrædelse af Straffelovens Sædelighedsparagraffer,
men inden Retsforhandlingen blev han
bortrevet af Døden.
C. B-s.
Conradi, Johan Gottfried, norsk
Musiker, f. 17. Apr. 1820 i Tønsberg, d. 29. Septbr
1896 i Kria. Efter at have taget farmaceutisk
Eksamen studerede han nogen Tid Medicin, men
forlod snart den akademiske Bane og
uddannede sig som Musiker. 1844 skrev han til Tekst
af Henrik Wergeland en Lejlighedskantate, der
blev opført i Vor Frelsers Kirke i Kria. Fra
1848 foretog han for at vække Musiksansen
aarlige Rejser til de norske Provinsbyer, hvor
Sangforeninger og til Dels Orkesterforeninger
stiftedes. 1853-54 var han Musikdirektør ved
det kort forud oprettede norske Teater i Kria.
1855 gik han med offentlig Stipendium til
Tyskland og opholdt sig her i 2 Aar, fornemmelig i
Leipzig. Efter Hjemkomsten bosatte han sig i
Kria, hvor han 1857-59 dirigerede
»Abonnementskoncerterne«’s Musikopførelser; senere
virkede han som Musiklærer, som Sanglærer ved
Skoler og som Instruktør for
Arbejdersamfundets Sangforeninger, hvorfra han Efteraaret
1893 tog Afsked. Han har skrevet Musik til det
ofte opførte Skuespil »Gudbrandsdölerne« og
enkelte Musiknumre til andre dramatiske
Værker, nogle Hæfter Sange med
Klaverakkompagnement samt fl. Mandskor. Endelig har han
udg. »Kortfattet hist. Oversigt over Musikkens
Udvikling og nuv. Standpunkt i Norge«, ledsaget
af biografiske Notitser (1878), ogsaa udg. paa
Fransk s. A. af Komiteen for Norges Deltagelse
i Verdensudstillingen i Paris.
I. H.
Conradsen, Harald, dansk Medaillør og
Billedhugger, f. i Kbhvn 17. Novbr 1817, d.
smst. 11. Marts 1905. Hans Fader var den under
den kgl. Mønt ansatte Hofmedaillør
Johannes C., og af ham fik han nogen Vejledning i
Modelering og Stempelskæren, indtil han blev
Elev af H. E. Freund, og i dennes Atelier
vedblev han at arbejde, ogsaa efter at han var
blevet optaget paa Akademiet, hvis
Billedhuggerskole han gennemgik, og hvor han heldig
bestod de sædvanlige Prøver; den store
Guldmedaille tilkendtes ham 1845 for det smukke
og stilfulde, om end saavel af Freund som af
Thorvaldsen paavirkede Relief »Hektors Afsked
med Andromache«. Før dette Arbejde
udstilledes, havde C. for øvrigt allerede vakt
Opmærksomhed paa de Omraader, hvor han
senere skulde naa videst; han havde skaaret
smukke Stempler og udført en Gemme efter
Thorvaldsen’s »Amor med Løven«; for sidstnævnte
Værk samt for Stemplerne til en Specie havde
han vundet den Neuhausenske Præmie. 1841
var han blevet ansat som Medhjælper ved
Mønten. Samtidig med den store Guldmedaille fik
han Akademiets Rejsestipendium, med hvilket
han opholdt sig 4 Aar i Udlandet, mest i Rom,
hvor han sluttede sig nær til J. A. Jerichau,
hvis trofaste Medarbejder han senere blev; den
store Model til Jerichau’s Kolossalstatue af
David skyldes saaledes for en væsentlig Del C.,
idet Jerichau kun har udført Skitser og mindre
Modeller hertil samt foretaget nogle Retoucher,
næsten udelukkende ved Hovedet. I Rom
fuldendte C. fl. værdifulde Stempler, saaledes til
Mediaillen til Thorvaldsen’s Minde og til en
Oehlenschläger-Medaille; paa denne blev han
1851 Medlem af Akademiet. 1873 blev han
Medaillør ved Mønten, og som saadan udførte han
indtil 1901, da han tog sin Afsked, en Mængde
Stempler, desværre ikke altid efter egne
Modeller. - Af større Kunstværker fik C. kun
udført faa, bl. hvilke foruden nogle fint
karakteriserede legemsstore Medaillons- og
Busteportrætter bør nævnes Markus-Statuen til
Slotskirken (1875) og den yndefulde, i tekn.
Henseende kosteligt gennemførte Bronzestatuette af
en ung Pige, der henter Vand (Kunstmuseet).
Betydeligt er derimod Tallet paa hans
Medailler, der gennemgaaende staar meget højt ved
skøn og nobel Linieføring, udmærket Modelering
og en sjælden Forening af Fasthed og Blødhed
i Snittet: Univ.’s Prismedaille, den Collin’ske
Medaille, Medaillen over Zoologen Krøyer,
Universitetets Jubilæumsmedaille (1880),
Eckersberg-Med., Madvigs-Med. o. fl. De samme
Egenskaber udmærker hans mange Kaméer og i
Halvædelstene skaarne Gemmer, der i Stil,
Finhed og Skønhed staar over alt andet, hvad der
i Danmark er udført paa disse Omraader, og
over det allermeste af, hvad der i nyere Tid er
fremkommet i Udlandet.
S. M.
Conrad von Hötzendorf [’kånra.t-vån-
’hötsəndårf], Franz, østerr.-ungarsk General,
f. 11. Novbr 1852 i Penzing ved Wien. Han fik
sin militære Uddannelse ved Kadetinstituttet i
Homburg og Militærakademiet i Wr-Neustadt og
blev 1. Oktbr 1871 Løjtnant i 11.
Feltjægerbataillon. Efter at have gennemgaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
