Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Henri II af C., (1588-1646) - 3) Henri III Jules af C., (1643-1709) - 4) Louis I af C., (1530-1569) - 5) Louis II af C., »den store C.«, (1621-1686)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3) Henri III Jules af C., ældste Søn af
den store C. og Richelieu’s Niece, f. 1643, fl. i
Paris 1. Apr. 1709. Han gjorde fl. af Faderens
vigtige Felttog med, men hverken som Kriger
ell. paa anden Vis naaede han selvstændig Bet.
Han er mest kendt for Eftertiden ved St Simon’s
mørke - vistnok for mørke - Skildring af den
evnerige, men ond- og særsindede Mand, der i
en Række Aar før sin Død led af fikse Ideer.
4) Louis I af C., yngste Søn af Charles de
Bourbon, Prins af Vendôme, f. 7. Maj 1530 i
Vendôme, dræbt 13. Marts 1569. Hans ældre
Broder, Antoine, blev Konge af Navarra.
Allerede som ganske ung kæmpede han i Piemont
under Marskal Brissac, bidrog 1552 til Metz’
Forsvar mod Karl V og var med ved St Quentin.
Han besvogrede sig med de kat. Montmorency’er
ved at ægte deres Slægtning, Éleonore de Roye,
men var vistnok tidlig vundet for Calvinismen,
og trods sine fremragende Egenskaber
tilsidesattes han af Hoffet. Han stod bag ved la
Renaudie’s Sammensværgelse i Amboise, og da
han under de paafølgende Uroligheder begav sig
til Hoffet i Orléans, lod Guise’rne, der gennem
deres Slægtning, Marie Stuart, den svage Frants
II’s Dronning, var almægtige, ham fængsle og
dømme til Døden som Højforræder. Til Held
for C. døde Frants II omtr. samtidig hermed,
og Catharina af Medici gav ham fri for at
benytte ham mod de overmægtige Guiser. Men
trods Ediktet af St Germain (17. Jan. 1562) blev
Forbitrelsen mellem Katolikker og Hugenotter
bestandig større, og efter Blodbadet i Vassy
(1. Marts 1562) aabnede C. i Apr, som
Hugenotternes Anfører, den første Religionskrig. Han
indtog Orléans o. a. Stæder (se Hugenotter)
og viste sig endog uden for Paris, hvorfra han
dog maatte trække sig tilbage med Tab. 19.
Decbr tabte C. Slaget ved Dreux, blev saaret
og fanget, men efter Freden i Amboise (12.
Marts 1563) sat paa fri Fod. Derefter nærmede
han sig mærkeligt til Catharina og Hofpartiet,
indtil Enkedronningens Sammenkomst med
Filip II og Alba i Bayonne (Juni-Juli 1565), som
varslede ondt for Protestanterne, atter knyttede
ham til Coligny og hans Trosfæller, hvorpaa den
anden Religionskrig udbrød (1567-68). 10. Novbr
1567 stod det uafgørende Slag ved St Denis;
men da C. straks efter fik Hjælp fra Tyskland
under Johan Casimir af Pfalz, kunde han, uden
Tab for sine Trosfæller, slutte Freden i
Longjumeau (Marts 1568). Den falske Catharina’s Plan
ved et uformodet Overfald at bemægtige sig C.’s
Person undgik han lykkelig, flygtede til la
Rochelle og kaldte paa ny sine Trosfæller til
Vaaben (3. Religionskrig 1568-70). Ved Jarnac stod
13. Marts 1569 det afgørende Slag. C. blev haardt
saaret, fanget og endelig skudt af Hertugen af
Anjou’s (den senere Henrik III’s) Gardekaptajn.
5) Louis II af C., »den store C.«, Søn af
Henrik II af C. og Charlotte de Montmorency,
f. i Paris 8. Septbr 1621, d. i Fontainebleau 11.
Novbr 1686, var allerede med ved Belejringerne
af Arras 1640 og Perpignan 1642 og førte næste
Aar den fr. Hær i Nederlandene, hvor han 19.
Maj ved Rocroy overvandt de hidtil ubesejrede
gl. sp. Infanteribander, hvad der skaffede ham
hans første glimrende Ry. Efteraaret 1643 blev
han sendt til Elsass for at støtte Turenne og
overtog 1644 Kommandoen over den fr. Hær i
Sydtyskland, hvor han i nogen Tid kæmpede
uheldig mod Mercy, men derpaa forenede sig
med Turenne, hvorefter de Franske sejrede ved
Allersheim og Nördlingen 1645. 1646 stod
C. under Hertugen af Orléans i
Flandern, hvor han erobrede Dünkirchen. 1647
var C. i Katalonien, hvor han forgæves
belejrede det stærke Lerida,
men næste Aar vandt han i Flandern en
stor Sejr ved Lens over Erkehertug Leopold.
Den udbrydende Frondestrid kaldte ham
tilbage. Han tog først Hoffets Parti, medens hans
Broder, Conti, og Søster, Hertuginden af
Longueville, holdt med Fronden, og da Hoffet 6.
Jan. 1649 hemmelig forlod Paris, rykkede C.
mod Byen og satte Konventionen i Rueil
igennem (Apr.), iflg. hvilken Hoffet i Aug. vendte
tilbage. Men ved sin hovmodige Optræden
fornærmede C. Dronningen og Mazarin, og 16. Jan.
1650 vovede denne sig til at lade C., hans
Broder og Svoger fængsle. Turenne tog imidtertid
de fangne Prinsers Parti, Paris ligeledes,
og 13. Febr 1651 kom C. igen paa fri Fod,
medens Mazarin gik i Eksil til Köln. C. førte
nu det store Ord i Paris, men stødte snart alle
fra sig ved sit Hovmod og sin Fordringsfuldhed,
hvad der gjorde det let for Anna af Østerrig
at løsrive de ledende Frondører fra ham. Da
Ludvig XIV kort efter erklærede sig myndig,
og C. forlod Paris, troede Hoffet sig stærkt nok
til at begynde Kampen med ham (sidst i 1651).
C. hvervede Tropper i Bordeaux, knyttede
Forbindelse med Spanien og slog Dronningens Hær
under Marskal d’Hocquincourt ved Bleneau (ved
Loire) 6. Apr. 1652. Derpaa rykkede C. mod
Paris; men Turenne, som havde forliget sig
med Hoffet, tilføjede ham et Nederlag ved
Etampes og slog ham derefter 2. Juli saa
eftertrykkelig i Forstaden St Antoine, at C. kun med
Nød og næppe slap ind i Paris. Anarkiet her
var han ude af Stand til at styre og begav sig
i Septbr til den sp. Hær, som stod i Champagne.
Han fik nu Overbetalingen over den mod
Frankrig opererende sp. Hær paa Nordgrænsen, men
kunde intet udrette mod Turenne og blev slaaet
af denne ved Dunerne 1657, efter af Mistro til
Mazarin at have tilbagevist de af denne 1653
forsøgte Tilnærmelser og derefter Jan. 1654 af
Parlamentet i Paris at være dømt til Døden for
Landsforræderi. Pyrenæer-Freden 1659
rehabiliterede ham dog fuldstændig, og 1660 vendte
han uanfægtet tilbage til Paris. Han kom snart
 |
| Louis II af Condé. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
