Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - concerts spirituels (fr.), »gejstlige Koncerter«, de store Koncerter, som afholdtes i Paris paa de kirkelige Festdage - concetti (ital.). en stilistisk sententiøs Ordleg - Concha, - 1) José Gutierrez, sp. General og Statsmand, (1800-1895) - 2) Manuel Gutierrez, sp. General, (1808-1874) - Concha auris, se Øre. - Conchagua, 1236 m høj Vulkan i Republikken Salvador - Conches (C.-en-Ouche), By i det nordvestl. Frankrig, Dept Eure - Conchifera, se Muslinger. - Conchos (Rio de los C.), Flod i det nordlige Meksiko, udspringer paa Sierra Madre - Conchæ præparatæ, se Østersskaller. - Cocierge (fr.), Portner (Portier), Slotsfoged, Fangevogter. - Conciergeriet (fr. la Conciergerie), Fængsel paa den store Seine-Ø i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En betydelig Konkurrence havde disse c. s. i de
siden 1770 under Ledelse af Gossec stedfindende
concerts des amateurs, der fra 1780 fik Navnet
concerts de la Loge Olympique, og for hvilke
Haydn har skrevet seks Symfonier. Ogsaa les
concerts de la rue de Cléry (fra 1789) og les
concerts Feydeau (1794) spillede en given Tid
en vis Rolle.
S. L.
concetti [kon’t∫et.i] (ital.). Ordet hedder i
Enkelttal concetto (af lat. conceptus) og betyder
dels Begreb, Idé, dels Udtryk for et Begreb;
men navnlig er c. i Retorikken og Æstetikken
kommet til at betyde spidsfindig vittige, mere
ell. mindre søgte elegante Udtryk og Pointer,
en stilistisk sententiøs Ordleg, der især i 16. og
17. Aarh. florerede i den ital. Litt. og fra den
bredte sig som en Mode (tillige med Ordet) til
andre Nationer. Selv en saa stor Digter som
Torguato Tasso er ikke fri for c.-Sygen, og
endnu mere udbredt var Tilbøjeligheden for c. hos
17. Aarh.’s Manierister (som Marini i Italien,
Góngora i Spanien og deres Efterfølgere). Af
danske Forf. er f. Eks. Chr. Tychonius og C. F.
Wadskjær stærkt forfaldne til c.
(E. G.). E. M-r.
Concha [’kånt∫a], 1) José Gutierrez,
sp. General og Statsmand, f. i Cordoba 1800, d.
1895 i Madrid. Efter at have forrettet Tjeneste
i Amerika og derefter med Dygtighed deltaget i
Kampen mod Karlisterne udnævntes han 1839
til Generalløjtnant. 1843-46 var han
Generalkaptajn i de baskiske Prov. og udmærkede sig
her ved Undertrykkelsen af Opstanden, hvorfor
han ansattes som Overgeneral for det sp.
Rytteri. 1849 blev han Generalkaptajn paa Cuba, fra
hvilken Stilling han dog igen af sattes 1852 p. Gr.
a. Stridigheder med Regeringen. Han traadte
nu over til Oppositionen, forvistes 1853 til
Majorca, men flygtede i rette Tid til Frankrig.
Revolutionen i Spanien 1854 førte ham tilbage, og
han indsattes atter som Generalkaptajn paa
Cuba, men kaldtes allerede 1856 af Narvaez
tilbage til Spanien. Han beskæftigede sig nu med
Politik, tog ivrig Del i Forhandlingerne i
Senatet, hvor han var en fremragende Taler. 1862
udnævntes han til Gesandt i Paris, men forlod
kort efter denne Post, da han misbilligede
General Prim’s Optræden ved Forliget angaaende de
meksikanske Forviklinger. Han bekæmpede nu i
Senatet med stor Energi Regeringens
meksikanske Politik, blev 1863 Krigsminister i Ministeriet
Miraflores og 1864 Præsident i Senatet. Ved
Ud-brudet af Militærrevolutionen 1868 betroede
Dronning Isabella ham Ministeriet efter
Gonzales Bravo’s Tilbagetræden, men det lykkedes
ham ikke at redde Tronen for Dronningen. Han
sluttede sig nu til Alfons XII’s Parti og var
1872-75 for 3. Gang Generalkaptajn paa Cuba,
hvor han optraadte med stor Energi. P. Gr. a.
Stridigheder med Krigsministeren mistede han
denne Stilling og trak sig nu tilbage til
Privatlivet, dog blev han 1882 Senatspræsident og 1883
udnævnt til Højestbefalende for Spaniens Nordhær.
2) Manuel Gutierrez, sp. General,
Broder til ovenn. J. G. C., f. 25. Apr. 1808 i Cordoba
del Tucuman i Argentina, d. ved EStella 27. Juni
1874. Han kom som Kadet ind i den kgl. Garde
og deltog med megen Udmærkelse i den første
Karlistkrig. Efter Sejren ved Cartelotte blev han
Generalmajor, slog 1838 Karlisterne under Elio
ved Arroniz og Barbarin og havde en væsentlig
Andel i deres Nederlag ved Siguenza og Tafalla
1840. P. Gr. a. sin Deltagelse i Oprøret mod
Espartero maatte C. 1841 flygte til Udlandet.
Som en af Hovedmændene ved Espartero’s senere
Fald 1843 blev C. Kommandant i Valencia og
Murcia, betvang Saragossa og besatte Barcelona.
1844 undertrykte han den progressistiske
Bevægelse i Cartagena og nedslog 1845 en Opstand i
Katalonien, hvor han var blevet Generalkaptajn.
I Krigen mellem Spanien og Portugal 1847 førte
han 6000 Mand mod Oporto, som han besatte,
hvornæst det lykkedes ham ved behændige
Underhandlinger at bilægge Striden. Han tog som
Næstkommanderende Del i Ekspeditionen mod
Rom til Gunst for Pavedømmet 1849 og besatte
Terracina. Da han var Medunderskriver af den
bekendte Adresse til Dronningen Isabella, hvori
der fordredes en mere liberal Regering,
forvistes han til de Canariske Øer 1854, men flygtede
i rette Tid til Frankrig. Efter Narvaez’ Fald
vendte C. tilbage til Spanien og tog ivrig Del i
Revolutionen. Han fik alle sine Værdigheder
tilbage og Titel af Marskal. 1858-59 var han
Præsident i Senatet, deltog i Ekspeditionen til
Marokko som Korpskommandør og var Guvernør i
Andalusien 1860-64. Under Militærrevolutionen
1868 stod han paa Dronningens Side, kunde ikke
bevare Tronen for hende og indskrænkede sig
som Højestbefalende i Madrid til at haandhæve
Ordenen her indtil den sejrrige Revolutionshærs
Ankomst. Han maatte nu træde tilbage og
opholdt sig i nogen Tid i Paris. 1873 fik han
Kommandoen over 3. Korps mod Karlisterne og
havde Hovedfortjenesten af Bilbaos Undsættelse.
Han udnævntes til Højestbefalende for hele
Nordhæren, men Mangel paa Penge og Proviant
hemmede hans Fremtrængen. Han faldt i
Spidsen for sine Tropper ved Stormen paa
Karlisternes Hovedstilling ved Estella.
B. P. B.
Concha auris [-ka-], se Øre.
Conchagua [kån’t∫agua], 1236 m høj Vulkan
i Republikken Salvador. Ligger paa Nordsiden
af Indløbet til Fonseca-Bugten, lige over for
Coseguina, og ansaas til 1868 for udslukt.
M. V.
Conches [kå.∫] (C.-en-Ouche), By i det
nordvestl. Frankrig, Dept Eure, Arrond. Evreux,
ved Rouloir, har en Kirke fra 15. Aarh. med et
smukt Taarn og Glasmalerier, Ruiner af et gl.
Slot fra 12. Aarh., Jernværker og c. 2200 Indb.
G. Ht.
Conchifera [-’ki-], se Muslinger.
Conchos [’kånt∫ås] (Rio de los C.), Flod
i det nordlige Meksiko, udspringer paa Sierra
Madre, gennemstrømmer Staten Chihuahua og
udmunder efter et 560 km langt Løb i Rio
Grande ved Presidiodel Norte.
G. Ht.
Conchæ præparatæ [-kæ-], se
Østersskaller.
concierge [kå’siærз] (fr.), Portner (Portier),
Slotsfoged, Fangevogter.
Conciergeriet [kåŋsiærsjə’ri’əð] (fr. la
Conciergerie [la-kåsiær’зri]), Fængsel paa den store
Seine-Ø i Paris, opr. en Del af de gl. fr.
Kongers Borg, hvis concierge, Borgfoged, havde
Bolig og forvarede Fanger der. Dets Hovedfacade
med de tre skumle Taarne, runde med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
