Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Comte, Isidore Marie Auguste François Xavier, fr. Filosof, (1798-1857) - Comte, Pierre Charles, fransk Historiemaler, (1823-1895) - Comtesse (af middelalderlig lat. comitissa), Grevinde, Greves Hustru ell. Enke - Comthurvine, se Cypervine. - Comum, se Como. - Comuneros, Navn paa de kastilianske Borgere, som gjorde Oprør mod Karl V (I) - Comuni (Sette og Tredici), »de 7 og 13 Sogne«, to Bjerglandskaber i Norditalien - Comus, se Komos. - con, ital. Forholdsord: »med« - con abbandono, se abbandonamente. - con affetto, se affettuoso.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det metafysiske Stadium skulde være
Juristernes Tid og betegne den Periode, da
Mellemklasserne arbejdede sig frem. Det positive
Stadium bliver endelig Filosoffernes og
Proletarernes Tid, den industrielle Fase i Menneskehedens
Historie. C. havde bevaret sin Barndoms
Respekt for Katolicismen, og den store
Udviklingsgang inden for den menneskelige Erkendelse,
som han forsøgte at sætte i Stadier, bliver mere
og mere et mystisk Forsøg paa at forene første
og tredie Stadium,, hvad der er umuligt, og med
Offensiv fra begge Sider at knuse det
metafysiske Stadium, der i Virkeligheden heller ikke
var stillet rigtigt ind. - Det andet Hovedpunkt
af C.’s Filosofi er Positivismens Klassifikation
af Videnskaberne. Filosofien skal, mener C.,
ordne de forsk. Videnskaber i et System efter
bestemte Synspunkter, og han ordner dem
saaledes, at han gaar fra det mere simple til det
mere sammensatte, fra det mere deduktive til
det mere induktive, og endelig skulde hermed
falde sammen den Rækkefølge, i hvilken de
forsk. Videnskaber var indtraadt i det positive
Stadium. De 6 Hovedarter af Videnskaber
bliver da flg.: Matematik, Astronomi, Fysik, Kemi,
Biologi og C.’s »Sociologi«. Mellem disse er der
efter C.’s Mening ingen kontinuerlig Overgang;
Grupperingen mangler dog to fundamentale
Videnskaber: den formale Logik og den
deskriptive Psykologi. C.’s Filosofi betegner først og
fremmest en stor, om end langtfra ny Tanke:
Overvindelsen af Teologi og Metafysik i den
menneskelige Erkendelses Historie, men den
gled tilbage i en Historiens Metafysik og i en
underlig irreligiøs Teologi. (Litt.: Caird, The
social phil. and religion of C. [Glasgow 1885];
Littré, A. C. et la Philosophie posit. [3. Udg.
Paris 1877]; Mill, A. C. and Positivism [2. Udg.
London 1866]; H. Martineau, La
Philosophie d’ A. C. [Paris 1895]; Lévy-Brühl,
La Philosophie d’ A. C. [Paris 1900]).
A. T-n.
Comte [kå.t], Pierre Charles, fransk
Historiemaler, f. 23. Apr. 1823 i Lyon, d. 28.
Novbr 1895 i Paris. C., Robert-Fleury’s
betydeligste Elev, har i en Række Arbejder, der
udmærker sig ved god malerisk Teknik, sikker
Tegning og omhyggelig Udførelse malet hist.
Genrescener. Med Forkærlighed har han
skildret Episoder af Frankrigs Historie under
Henrik III’s Tid: det betydelige Arbejde »Henrik
III og Hertugen af Guise« (1855,
Luxembourg-Mus.), »Kardinalen af Guise’s og Ærkebispen af
Lyons Tilfangetagelse«, endvidere »Karl IX
opildnes af sin Moder til Paris-Blodbadet« og
»Eleonore af Este lader sin Søn sværge, at han
vil hævne sin Fader Hertugen af Guise’s Død«
(1864, Mus. i Lyon) m. m. fl. C. har udfoldet en
frugtbringende Lærervirksomhed. Arbejder af
C. endvidere i Mus. i Reims, Tours, Hamburg
og New York (Metrop. Mus.).
A. Hk.
Comtesse [da. -’tæsə, fr. kå’tæs] (af
middelalderlig lat. comitissa), Grevinde, Greves Hustru
ell. Enke; i Danmark og fl. a. Lande uden for
Frankrig brugt særlig om en Greves ugifte
Datter.
P. J. J.
Comthurvine, se Cypervine.
Comum, se Como.
Comuneros [kåmu’nærås], Navn paa de
kastilianske Borgere, som gjorde Oprør mod
Karl V (I) i Beg. af hans Regering. Da Karl
kom til Spanien 1517, var han omgivet af
nederlandske Yndlinge, som fik store Embeder;
en Nederlænder blev saaledes Kardinal
Jimenez’ Eftermand som Ærkebiskop i Toledo.
Misfornøjelsen voksede, da Kongen 1519 forlod
Landet for at bejle til Kejserkronen og gjorde sin
Lærer, Kardinal Adrian fra Utrecht til
Statholder. Maj 1520 stillede Byen Toledo sig i
Spidsen for et alm. Oprør af Kastiliens Stæder;
der valgtes en Overledelse, la Junta santa,
og man fik Kongens halvt sindssyge Moder
Johanna til at lægge Navn til. Kardinalen tabte
Hovedet, en Tid var Oprørerne og disses
Overanfører, Juan de Padilla, Herrer og
krævede Gennemførelsen af en Række Reformer,
deriblandt, at Adelen skulde give Krongodserne
tilbage. Herved stødte man imidlertid Adelen
fra sig; Decbr 1520 faldt Dronningen i de
kongelige Troppers Hænder, og Apr. 1521 led
Oprørerne et afgørende Nederlag ved
Villalar. Padilla blev fanget og henrettet; efter
Toledos Fald Oktbr 1521 var Kastilien roligt. Da
Kong Karl kom til Spanien 1522, lod han fl.
Hundrede Deltagere i Oprøret henrette. Dermed
var Frihedsbevægelsen i Kastilien knækket.
Navnet C. ell. Padilla’s Sønner blev
genoptaget af en hemmelig politisk Forening
under den sp. Revolution 1821. Den talte 1822
40000 Medlemmer og indsatte 1823 et
Ministerium. S. A. blev Revolutionen imidlertid slaaet
ned af fr. Tropper, og straks efter blev
Foreningen opløst.
J. L.
Comuni (Sette og Tredici), »de 7 og
13 Sogne«, to Bjerglandskaber i Norditalien, det
første i Prov. Vicenza, det andet i Prov. Verona,
hvor der har holdt sig tyske Sprogøer lige til
vore Dage, skønt det tyske Sprog nu er i Færd
med at tabe sig. Indtil 1797 dannede Tredici,
»de 13«, en lille Fristat under Venedigs
Beskyttelse. Lgn. tyske Sprogøer, men mindre, findes
ogsaa i Tyrols ital. Del. (Litt.: Schmeller,
»Deutsche und Romanen in Südtirol und
Venetien« [Peterm. Mitt., 23. Bd]).
(C. A.). H. P. S.
Comus, se Komos.
con [kon], ital. Forholdsord: »med«.
Forekommer i Forbindelse med Hovedord meget
hyppig som mus. Foredragsbetegnelse, f. Eks.
c. affetto, med Lidenskab, c. agitazione,
udtryksfuldt, c. allegrezza, muntert, c. anima, sjælfuldt,
c. brio, med Liv, Ildfuldhed, c. discrezione, med
Forsigtighed, med Omhu, særlig m. H. t. ell.
underordnende sig Hovedstemmen, c. dolcezza,
blidt, med Ynde, c. dolore, c. duolo, med Smerte,
sørgmodig, c. espressione, udtryksfuldt, c. forza,
med Styrke, c. fretta, ilsomt, jagende, c. fuoco,
ildfuldt, fyrigt, c. grandezza, med Værdighed, c.
gravita, alvorligt, c. grazia, med Ynde,
yndefuldt, c. gusto, med Smag, c. impeto, med
Voldsomhed, heftig, stormende, c. leggerezza, med
Lethed, Ynde, c. moto, med Liv og Bevægelse,
c. passione, med Lidenskab, c. sordino, med
Dæmper (s. d.), dæmpet, c. spirito, med Liv og
Kraft, c. tenerezza, med Ømhed.
S. L.
con abbandono, se abbandonamente.
con affetto, se affettuoso.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
