- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
156

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - commissum (lat.), hvad der er paalagt, et paalagt Hverv; noget begaaet - commis voyageur (fr.), Handelsrejsende. - committee (eng.). Benævnelse for Udvalg, nedsatte af Parlamentet ell. Regeringen - commodatum (lat.), Betegnelse for den romerretlige Retshandel: Laan til Brug uden Vederlag - Cmmodianus fra Gaza, kristelig Digter i 3. Aarh. - Commodore (Søv.), en Kommandør i den eng. Flaade, der har Kommandoen over en Eskadre ell. Flotille - commodum (lat.), Fordel. (i romanistisk Retsvidenskab) - Commodus, Lucius Ælius Aurelius, rom. Kejser 180-192, (161-192)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

begaaet strafbar Handling i Modsætning til en ved
Undladelse (omissum) bevirket Forbrydelse.
K. B.

commis voyageur [kå’mi-vwaja’зö.r] (fr.),
Handelsrejsende.

committee [kå’miti] (eng.). I det engelske
officielle Sprog bruges c. oftest som Benævnelse
for Udvalg, nedsatte af Parlamentet ell.
Regeringen. Udvalgene kan ligesom hos os være
saavel midlertidige som staaende. En egen Art bl.
de parlamentariske c. dannes af de saakaldte
c. of whole house, der forekommer baade i
Underhus og Overhus, og som bestaar i, at hele
Huset konstituerer sig som c., hvilket i
Virkeligheden kun er Udtryk for en særlig Form for
Husets Arbejdsmaade, der navnlig anvendes ved
Drøftelsen af Enkelthederne i de forelagte
Forslag; Debatten in c. er undergivet Regler, der er
forskellige fra Debatten in house. Saadanne c. of
whole house
er for Underhusets Vedk. c. of
supply
og c. of ways and means, under hvilke
Huset aarlig behandler Bevillingsanliggender (s.
betyder Forsyning, Bevilling - w. a. m. betyder
Veje og Midter ɔ: Indtægtskilder). - c. of
imperial defence
er Navnet paa et af Regeringen
nedsat staaende Udvalg, der behandler Sager
vedrørende Rigets Forsvar og er sammensat af
Premierministeren og højtstaaende
Repræsentanter for Hær og Flaade. - Ordet c. [kåmi’ti.]
bruges undertiden i anden Bet. end Udvalg,
f. Eks. i Sammensætningen c. of lunatics,
hvorved forstaas Værgemaal, som beskikkes
Sindssyge til Forsorg for deres Person ell. Formue.
K. Hch.

commodatum dat.), Betegnelse for den
romerretlige Retshandel: Laan til Brug uden
Vederlag. Den adskilte sig fra mutuum (s. d.)
ell. Laan til Eje ved at paalægge Laantageren
(commodatarius) en Pligt til i sin Tid at
tilbagelevere Laangiveren (commodans) den samme
Ting i uforringet Stand og ikke blot en Ting af
samme Art og Godhed, samt fra locatio (Leje)
ved bl. a. at være en vederlagsfri Given til Brug.
Den kunde stiftes over alle Genstande, der ikke
blev opbrugte ell. fortærede ved Brugen.
Laantageren var i vidt Omfang ansvarlig for
Forringelse ell. Ødelæggelse af Tingen, medens den
var i hans Værge, om end hans Ansvar ikke
gik saa abnormt vidt som efter D. L. 5-8-1;
paa den anden Side var han sikret over for
Laangiveren i sin Brug af Tingen i den aftalte
Tid ell. til det aftalte Formaals Opnaaelse.
Skulde dette ikke være Tilfældet, men skulde
Laangiveren paa Anfordring kunne kræve
Tingen tilbage, regnedes Forholdet ikke for c.; det
kaldtes da precarium. Se i øvrigt Laan.
K. B.

Commodianus fra Gaza, kristelig Digter i
3. Aarh., har efterladt sig to større Digte;
Instructiones, som formaner Hedninger til at blive
Kristne og Kristne til at være bodfærdige, og
Carmen apologeticum adversus Judæos et
Gentes
. C. spotter over den hedenske Gudelæres
Usædelighed og vil indpode sine Trosfæller
Alvor ved Henvisning til Verdens snarlige
Undergang, der giver ham Lejlighed til
ejendommelige Skildringer af det 1000-aarige Rige og
Antikristen. I sin Opfattelse af Forholdet mellem
Faderen og Sønnen var han Monarkianer. Hans
Heksametre var dannede uden Hensyn til
Kvantitet og Hiater, blot efter Accent, men derved des
lettere at lære for Lægfolk. Digtene er udgivne
af Ludwig (Leipzig 1877-78) og Dombart (Wien
1887). (Litt.: Manitius, »Gesch. d.
christ.-latein. Poesie« [Stuttgart 1891]).
H. O.

Commodore [kåmo’då.ə] (Søv.), en
Kommandør i den eng. Flaade, der har
Kommandoen over en Eskadre ell. Flotille, og som hejser
sin Stander i det Skib, i hvilket han tager
Ophold. C. inddeles i 1. og 2. Klasse. Naar
Eskadren ell. Flotillen opløses, træder C. atter ind i
sit Nummer som Kommandør (Captain ell.
Postcaptain).
H. E.

commodum (lat.), Fordel. Derved forstaas i
romanistisk Retsvidenskab navnlig en Tilvækst,
der, efter at en Retshandel om Overdragelse af
en Ting er afsluttet, men inden Retshandelen
endnu er fuldbyrdet, tilflyder Tingen og altsaa
bevirker et Mere, hvorom egl. ingen Aftale er
truffet, f. Eks. naar en Ting, efter at den er
solgt ell. bortforpagtet, men inden den endnu
er overdraget Køberen ell. Forpagteren, afkaster
Frugter. Spørgsmaalet bliver da, hvem dette c.
bør tilfalde. Herom udtalte Romerretten: c. est
ejus cujus periculum est
(den, der bærer
Risikoen, har ogsaa Krav paa Vindingen). Denne
Sætning holder imidlertid ikke altid Stik, idet
f. Eks. den, hvem en Ting er lovet i Gave, ikke
har Krav tillige paa de Frugter, Tingen
afkaster inden Overleveringen, uagtet han jo maa
bære Risikoen, hvis Tingen skulde forgaa
forinden; men det maa komme an paa den i det
enkelte Tilfælde foreliggende Retshandels
Beskaffenhed samt paa det nærmere ell. fjernere
Aarsagsforhold, hvori Afkastelsen af Vindingen
staar til Tingen.
K. B.

Commodus, Lucius Ælius Aurelius,
rom. Kejser 180-192, f. ved Lanuvium 31. Aug. 161,
d. 31. Decbr 192. Han var Søn af Kejser Marcus
Antoninus og Faustina, udnævntes til Cæsar 166
og til Augustus 177, hvorved han blev Faderens
Medkejser. Han ledede nu Krigen i Germanien,
men ved Faderens Død (180) vendte han
tilbage til Rom og regerede fra nu af Riget alene.
Efter sin Fader antog han nu Navnet Marcus
Antoninus. Han havde ingen Smag for Krigens
Gerninger og sluttede snart Fred med Germanerne.
I Rom hengav han sig til et nydelsesrigt Liv og
overlod sædvanlig Regeringens Byrder til
Gardepræfekten, først Perennis, som styrede med
Dygtighed i Aarene 182-185, og efter hans
Mord den Frigivne Cleander, som blev myrdet
189. Senatets Indflydelse var under C. ringe, og
Finansforvaltningen i Reglen daarlig, men
Penge skaffedes ved Konfiskationer og Embedssalg.
I Prov. førte derimod dygtige Hærførere
heldige Krige. C. selv yndede at optræde som
Skuespiller, Sanger og Danser og navnlig som
Gladiator og Dyrekæmper. Han kaldte sig i sit
sidste Leveaar Hercules Romanus og lod sig
afbilde med Hercules’ Attributer, Løvehuden og
Køllen. Der fandt fl. Sammensværgelser Sted
imod ham, navnlig en, som lededes af hans
Søster Lucilla; den blev opdaget og straffet med
Strenghed. Ogsaa Kejserinden, Crispina, som
var sin Mand utro, blev forvist og henrettet.
Tilsidst blev C. myrdet af nogle højere
Embedsmænd, tildels paa Foranledning af hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free