Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Columbus, Christoffer (ital. Christoforo Colombo, sp. Christobal Colon), Amerikas Opdager, (1446(?)-1506)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Menneskehedens Udvikling saa vigtige Bedrift;
Udførelsen, det er hans. Om hans Værd som
Menneske er der i øvrigt næsten lige saa mange
Meninger, som der er Forfattere over hans
Historie. Dommene over ham veksler lige fra den
rene Forgudelse, der vil søge ham kanoniseret
som Helgen, til den reneste Fornægtelse af en
hvilken som helst god Egenskab. Sandheden
ligger vel midt imellem. C. var et Barn af sin
Tid, med alle dens lyse og mørke Sider. En
levende Tro, der til sidst gik over i religiøs
Mysticisme, forbandt sig hos ham med en vis
Foragt for Menneskeliv, der endog lod ham
blive Indstifteren af Slaveriet i den ny Verden.
C.’s vigtigste Egenskab var hans sejge
Vedholden ved sin een Gang fattede Idé og hans
urokkelige Tro paa sine Autoriteter, der var saa
stor, at han endog undertiden satte dem over,
hvad han saa med sine egne Øjne, og at han
endog lige til sin Død ikke kunde tro, at han
havde opdaget en ny Verdensdel, thi derom
vidste de gl. Forf. intet. I øvrigt havde han en
skarp Iagttagelsesevne og en lykkelig Gave til
levende Skildringer; han sammenligner
Plantevæksten i den ny og den gl. Verden, han
lægger Mærke til Sargasso-Tangens Udbredelse, han
finder Magnetnaalen Deklination, han
fremsætter Teorier om Havstrømninger og de vestindiske
Øers Bygning. I hans senere Aar, da
Trængslerne stormede ind paa ham, fortabte han sig
i en Labyrint af Mysticisme, der endog bragte
ham til at tro, at han havde fundet Paradiset;
han troede til sidst, at han var et af Gud
udvalgt Redskab, der skulde udbrede
Kristendommen til Hedningerne; det Guld og Sølv, han
fandt, mente han, skulde anvendes til at
udruste Hære, hvormed de Kristne kunde frarive
Muhammedanerne den hellige Grav. C. var en
god praktisk Sømand efter sin Tid og meget
samvittighedsfuld; i farefulde Tilfælde holdt han
altid ud paa sin Post paa Dækket, men i den
videnskabelige Nautik overgaas han af mange
af sine Samtidige; hans Bredde- og
Længdebestemmelser var langtfra gode. Af Udseende
var han høj og kraftig, med langt Ansigt,
Ørnenæse, livlige graa Øjne og i sin Ungdom med
rødligt Haar og Skæg; men han graanede tidlig
og syntes derfor ældre, end han i Virkeligheden
var. I Omgang var han mild og alvorlig og
vidste at føre sig med stor Værdighed, samt
var i Besiddelse af en glimrende Veltalenhed.
I Modsætning til de fleste af sine Samtidige
var han umådeholden i Spise og Drikke.
C. havde to Brødre, Bartholomeo og
Giacomo (sp. Diego). Den førstnævnte var
allerede inden C. kommet til Lissabon, hvor
han ernærede sig som Kosmograf og
Korttegner. Da Broderen ikke havde Lykken med sig i
Spanien, drog Bartholomeo til, England, hvis
Konge, Henrik VII, lovede ham Skibe til
Forsøget. Paa Tilbagerejsen hørte han i Paris om
C.’s Opdagelse. Han blev godt modtaget i
Spanien og blev sendt efter sin Broder, der
allerede var afsejlet paa sin anden Rejse. Under
C.’s Fraværelse førte han Kommandoen paa
Hispaniola med Titel af Adelanlado
(Viceguvernør). 1500 blev han af Bobadilla sendt sammen
med Broderen til Europa. Han deltog derpaa
i C.’s fjerde Rejse, og efter C.’s Død drog han
1509 med dennes Søn til Hispaniola, hvor han
efter et Besøg i Moderlandet 1511 døde 1515.
Han var en ualmindelig energisk og dygtig
Mand og langt mere praktisk end sin berømte
Broder, der ofte i farlige Situationer maatte
støtte sig paa ham.
Diego Colon (Giacomo C.) drog
sandsynligvis allerede 1493 til den ny Verden,
hvorfra han vendte tilbage 1495. Derpaa drog han
1498 atter derover og blev 1500 sendt fængslet
tilbage sammen med sine to Brødre. Han døde
1515 i Sevilla.
Af C.’s Sønner er den interessanteste Don
Fernando Colon, en uægte Søn, hans
Moder hed Beatrice Henriques, en adelig Dame
fra Cordoba. Han er født 1488 og ledsagede,
13 Aar gl, sin Fader paa dennes fjerde Rejse.
Han levede efter Faderens Død mest i Sevilla;
dog gjorde han 1509 en Rejse til Vestindien og
har ogsaa besøgt fl. europ. Lande. Han var
mere Videnskabsmand end Sømand og var
navnlig en stor Bogelsker. Særlig alt, hvad der
vedrørte Faderens Opdagelser, samlede han med
Omhyggelighed, og han efterlod sig ved sin Død
et Bibliotek paa c. 15000 Bd. Det blev
testamenteret til Domkirken i Sevilla, der imidlertid
har mishandlet det i saa høj Grad, at der i
Slutn. af 17. Aarh. næppe fandtes 4-5000 Bd
tilbage. Senere blev det endnu mere ødelagt;
men efter den Tid er der gjort meget for at
forny det, saa at Biblioteket (La Columbina)
1871 skal have indeholdt 34000 Bd. Fernando
Colon er dog særlig kendt som sin Faders
Historiograf. Den Biografi af hans Fader
(»Historie del Signor D. Fernando Colombo . . .
dell’ Ammiraglio D. Christoforo Colombo suo
padre«), der udkom 1571 i Venedig, og indtil de
sidste Aar har været Hovedkilden til den
berømte Opdagers Historie, er dog sikkert, efter
Harrisse’s Undersøgelser, meget forvansket, om
ikke helt uægte.
C.’s ældste Søn, Don Diego Colon, f. c.
1480, blev 1493 Page hos Infanten Don Juan.
Først efter Faderens Død, da han var blevet
anerkendt som Guvernør og Admiral i Indien,
drog han 1509 til den ny Verden, ledsaget af sin
Gemalinde, Maria de Toledo. Hans Regimente
paa Hispaniola var meget godt, men forstyrret
af idelige Uroligheder og Anklager som i
Faderens Tid. Sin meste Levetid førte han Proces
mod Kronen om sine Rettigheder og Indkomster
fra Indien, der var tilsagte hans Fader. Han
døde i Spanien 1526, efterladende sig to Sønner,
Luis og Christobal.
Luis Colon var født 1521 paa Haiti;
allerede i en Alder af seks Aar blev han anerkendt
som Admiral over Indien, uden at denne Titel
dog fik nogen virkelig Bet. 1536 afstod han sin
Ret som Vicekonge til Karl V og blev som
Erstatning Hertug af Veragua og Markis af
Jamaica. 1551 drog han til Europa, hvor han levede
et saa vildt Liv, at han 1559 endog blev
arresteret for Polygami og 1563 forvist til Oran i Afrika,
hvor han døde 1572. Med hans Brodersøn
Diego, fjerde Admiral af Indien og anden Hertug
af Veragua uddøde 1578 de mandlige
Efterkommere af den store Opdager. Paa Kvindesiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
