Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colonial Office, det eng. Koloniministerium - Colon, Mont eller Collon, Navnet paa et Bjergmassiv i de penninske Alper eller Walliseralperne - Colonna, ital. Slægt, som især er knyttet til Byen Roms Historie - 1) Egidio C. (1247-1316), en berømt Teolog, som i Reglen kaldes Ægidius Romanus - 2) Sciarra C., en af Bonifacius VIII's ivrigste Modstandere, - 3) Stefano C., der styrede Rom som Senator 1328-47 - 4) Prospero C. (1452-1523), Feltherre - 5) Marcantonio C., ( -1584), sp. Statholder paa Sicilien, - 6) Prospero C., (1858- ), Borgemester i Rom. - Colonna, Angelo Michle, ital. Maler (1600-87) - Colonna, Giovanni Paolo, ital. Musiker (ca. 1640-95) - Colonna, Vittoria, ital. Digterinde (1492-1547) - Colonna de Castiglione, se Castiglione, Colonna de. - Colonna, Palazzo, i Rom ved Kvirinalets Fod, paabegyndt ca. 1417
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har Ministeriet ikke andre Embedsmænd at
udnævne end selve Guvernørerne, idet alle øvrige
Embedsmænd i disse Kolonier faktisk udnævnes
af Koloniernes eget Ministerium. I de ikke
selvstyrende Kolonier udnævner Koloniministeriet
alle vigtigere Embedsmænd. Derimod har
Koloniministeren m. H. t. alle Kolonier at prøve alle
Kolonialloves Retsgyldighed i Overensstemmelse
med Colonial Laws Valitedy Act 1865, hvorefter
enhver Kolonilov, der kommer i Strid med en
af Moderlandets Rigslove ell. Rigsforordninger,
er ugyldig.
K. B.
Colon, Mont [’må-kå’lå] eller Collon,
Navnet paa et Bjergmassiv i de penninske Alper
eller Walliseralperne i det schweiziske Kanton
Wallis V. f. Matterhorn og S. f. Arolla-Dalen
med to Toppe (3544 og 3738 m). C. udsender
Gletschere, der strækker sig ned i de omliggende
Dale, saaledes Glacier d’Arolla ned i
Arolla-Dalen, Glacier d’Otemma og Glacier de Breney
i Val de Bagnes. Over Gruppen mellem
Toppene fører fl. Gletscherstier, den mest benyttede
over Col de C. (3130 m). C. er først blevet
besteget 1867 af G. E. Foster.
G. Ht.
Colonna, ital. Slægt, som især er knyttet til
Byen Roms Historie og stammer fra den lille
By C. i Albanerbjergene. Den hørte i 13. og
14. Aarh. til det ghibellinske Parti og førte
stadig Kampe med den guelfiske Familie Orsini.
Kardinal Oddo C. blev 1417 Pave under
Navnet Martin V og genopbyggede Familiepaladset
i Rom (Palazzo Colonna). Bl. a. af Slægtens
Medieminer kan nævnes: 1) Egidio C.
(1247-1316), en berømt Teolog, som i Reglen kaldes
Ægidius Romanus, General for
Augustinerordenen, Opdrager for den fr. Konge Filip IV
og 1295 Ærkebiskop i Bourges. Under Striden
mellem Filip og Pave Bonifacius VIII stod E. C.
paa Pavens Side og skrev et Forsvarsskrift for
ham, De ecclesiastica potestate. Af hans andre
talrige Skr er det mest kendte De regimine
principum, som var tilegnet Filip IV og første Gang
blev trykt i Augsburg 1473. 2) Sciarra C.,
en af Bonifacius VIII’s ivrigste Modstandere,
som sammen med den fr. Udsending Nogaret
tog ham til Fange i Anagni 1303 og derved
foraarsagede hans Død. 3) Stefano C., der
styrede Rom som Senator 1328-47, men 1347
maatte flygte for Cola di Rienzi og kort efter
faldt. 4) Prospero C. (1452-1523), Feltherre,
der sammen med Spanieren Gonzalo de Córdoba
kæmpede mod den fr. Konge Karl VIII i Neapel;
1515 blev han fanget af Franskmændene, men
erobrede 1522 Genua fra dem. 5)
Marcantonio C., d. 1584, deltog i pavelig Tjeneste i
Slaget ved Lepanto 1571 og var senere sp.
Statholder paa Sicilien, 6) Prospero C., f. 1858,
Borgemester i Rom.
J. L.
Colonna, Angelo Michele, ital. Maler
(1600-87), Elev af Caprera i Como og G.
Ferrantini i Bologna, den By, hvortil han særlig har
været knyttet. Han var yderst produktiv,
udmærkede sig i Dekorationsfaget, malede
Arkitekturdele af meget skuffende Virkning og fik
megen Indflydelse paa flg. Tiders
Dekorationsmaleri. En Tid var C. i Spanien og arbejdede
her i Buen Retiro og det ny Slot i Madrid.
Arbejder af ham findes blandt andet i Bologna
(Paladser, Kirker) og i Firenze (Palazzo
Pitti).
A. Hk.
Colonna, Giovanni Paolo, ital. Musiker
(ca. 1640-95), Stifter af den i Slutn. af 17. Aarh.
blomstrende Musikskole i Bologna, hvor en stor
Del af Tidens berømte Komponister var hans
Elever. Af hans talrige Kirkekompositioner
(udkomne 1681-98) nævnes Psalmi 8 vocibus,
Liber tertius (1694) som særlig fremragende. Bl.
hans Værker findes bl. a. ni Oratorier og tre
Operaer.
A. H.
Colonna, Vittoria, ital. Digterinde (1492
-1547). Hun var Datter af den berømte
Kaptajn Fabrizio C., som Machiavelli fremstiller i
sine Dialoghi, og blev i en ung Alder gift med
Ferrante d’Avalos, Marchese af Pescara,
berømt som Feltherre i Karl V’s Tjeneste og
tillige som en Mand med stor Sans for Kunst og
Videnskab, Interesser, som han delte med sin
Hustru, der var lige saa skøn som aandfuld,
lige saa kundskabsrig som begavet. Deres
Ægteskab var da ogsaa overordentlig lykkeligt. Men
i Slaget ved Ravenna 1512 blev Marchesen taget
til Fange og var nogen Tid i Fjendernes Vold,
og ved Pavia 1525, hvor han i høj Grad bidrog
til Sejren over den fr. Konge, fik han saa store
Saar, at han døde ikke længe efter i Milano.
Hans Enke, som begræd hans Død hele sit
øvrige Liv, gav sin Sorg et digterisk Udtryk i
en Række Sonetter, stærkt paavirkede af
Petrarca’s og dennes Efterligner Bembo’s Lyrik;
hertil sluttede sig en Del lgn. Digte i religiøs
Retning, da Digterinden henlevede sin sidste
Levetid i et Kloster. Det er kraftig og formskøn
Lyrik, men vilde maaske dog ikke være blevet
i den Grad rost, som den blev, hvis ikke
Forfatterindens Personlighed havde været saa ædel
og højtanset. Til sine Venner kunde hun ogsaa
regne nogle af Italiens bedste Mænd, som Michel
Angelo Buonarroti og Baldassare Castiglione;
Ariosto har sunget hendes Pris, og lige over
for alt dette har naturligvis en Pietro Aretino’s
Spot og hadefulde Angreb intet at betyde. C.’s
Rime udkom første Gang 1538, Rime spirituali
(1548), derefter Tutte le rime (1558); 1840
udgaves de af P. E. Visconti, siden af Saltini
(1860). De er overs. paa Tysk af Bertha Arndts
(1858). Carteggio di V. C. er udg. 1889 af
Ferrero og Müller. (Litt.: Der eksisterer mange
Levnedsbeskrivelser af C., saaledes af
Albrizzi, af Roscoe [London 1868]; A.
Reumont [Freiburg 1881]; Morpurgo [Triest
1888]; Lawley [London 1889, 2. Udg.] og
More [Rom 1890]).
(E. G.). E. M-r.
Colonna de Castiglione [-kasti’lione], se
Castiglione, Colonna de.
Colonna, Palazzo [-pa’lat.so], i Rom ved
Kvirinalets Fod, paabegyndt ca. 1417, udvidet
og ombygget i 17.-18. Aarh., er berømt for sine
pragtfulde Galerier og sin terrasseanlagte Have,
hvor Resterne af Konstantin’s Termer findes.
Nogle Værelser er udstyrede med Fresker af
Pinturicchio. Malerisamlingen indeholdt
tidligere henved 1400 Billeder, men er i Aarenes Løb
blevet en Del forringet. Bl. de betydeligste
Kunstværker kan nævnes: »Franciskaneren
Onofrio Panvino« af Tizian, »Maria’s Himmelfart«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
