Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Coloma, Pater Luis, sp. Forf., (1851-1915) - Colombat de l'Isére, Marc, fr. Læge, (1798-1851) - Colombe (Colomb, Columb), Michel, fr. Billedhugger, (c. 1430-e. 1512) - Colombes, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine 11 km N. f. Paris - Colombey-Nouilly. Slaget ved C.-N., (1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
realistisk i Formen, og i et ypperligt, kernefuldt
Sprog, med talrige Stænk af andalusisk Lune.
Den vakte megen Beundring, men ogsaa mange
Indsigelser, og der var dem, som i
Hovedpersonerne vilde finde Portrætter af bekendte
Personer (vistnok ikke ganske uden Grund), hvad
der jo ogsaa bidrog til at pirre Interessen for
den ny Romandigter og hans Arbejde. Af de
Skr, dette har givet Anledning til, kan
fremhæves Juan Valera’s (anonyme) Carta de
Currita Albornoz al P. Luis C., hvori Bogens
Heltinde fingeres at tage til Genmæle og søge at vise,
at hun og hendes Standsfæller ikke er saa
slemme, som de fremstilles af den strenge Moralist.
Som Følge af hans Overordnedes Mishag med
hans litterære Virksomhed blev han relegeret
til et Jesuiterkloster i Guipúzcoa. C. blev Medlem
af det sp. Akademi. Af Skr udgav han siden
Romanen ikke fl. ny Fortællinger, derimod et
Par historiske Arbejder: Retratos de antaño
(1895), en interessant Skildring af en sp.
Adelsfamilie i 18. Aarh., og El Marqués de Mora
(1903). Sine sidste Aar henlevede han stille i
Jesuiterordenens Hus i Madrid. Pequeñeces er
oversat paa Dansk af Johanne Allen (Kbhvn
1899).
E. G.
Colombat de l’Isère [kålå’ba-d-l-i’zæ.r],
Marc, fr. Læge, f. 28. Juli 1798 i Vienne (Isère),
d. 10. Juni 1851. C. studerede først
Retsvidenskab, men maatte flygte fra Frankrig p. Gr. a.
politiske Forseelser. 1824 blev han amnesteret
og studerede derefter Medicin. Han
konstruerede en Hysterotom og beskrev sin Operation og
sit Instrument i De l’hystérotomie ..... (1828).
Især studerede han Stammen, hvis nervøse
Natur han erkendte, og som han søgte at helbrede
ved en rytmisk Udtale af Ordene, og han havde
saa meget Held med sin Metode i det
ortofoniske Institut, han oprettede, at det fr.
Videnskabsakademi 1833 tilkendte ham en Pris paa
50000 frc. Hans Skr. om Stammen, der blev
oversat paa fl. Sprog, var Du bégaiment et de
tous les autres vices de la parole (1830), der
udkom i fl. Oplag med noget ændret Titel.
Desuden skrev han Dictionnaire historique et
iconographique de toutes les opérations et des
instruments, bandages et appareils de la chirurgie
ancienne et moderne (2 Bd, 1835), Traité
complet des maladies des femmes (2 Bd, 1838, 1843)
o. s. v.
G. N.
Colombe [kå’lå.b] (Colomb, Columb),
Michel, fr. Billedhugger, f. c. 1430, d. efter
1512 i Tours. Han har vist i sin Ungdom været
under Indflydelse af Claus Sluter’s Kunst i Dijon;
senere aabnede han et Værksted i Tours, hvor
han var sysselsat med Arbejder i Marmor,
Terrakotta etc. Meget af hans Kunst er nu
forsvundet, saaledes Relieffet »Ærkeenglen Mikael«,
udført for Kongen. Hans Navn er nu
hovedsagelig knyttet til det skønne Gravmæle, som
Dronning Anna lod oprette til Minde om sin Fader,
Hertug Frants II af Brétagne, og hans anden
Hustru, Marguerite af Foix (fuldendt 1507, i
Nantes Katedral). Det er af forskelligfarvet
Marmor og viser de to liggende Statuer af Hertugen
og Hertuginden, hvilende paa Puder, som
understøttes af Engle; paa Monumentets fire
Hjørner staar Statuer af Kardinaldyderne; til denne
Udsmykning slutter sig Figurer af Apostlene m.
m. samt seksten pleureuses. C. var den sidste
betydelige fr. Billedhugger af den gotiske Stil,
inden ital. Renaissance fik Overhaand. (Litt.:
Vitry, M. C. et la sculpt. française [Paris
1901]).
A. Hk.
Colombes [kå’lå.b], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Seine, Arrond. St.-Denis, 11 km
N. f. Paris, nær ved Seines venstre Bred, har
(1911) 22862 Indb., Industri, især i Eddike,
Petroleumsraffinaderi og en Væddeløbsbane. Ved
L. af 2. Maj 1910 er den ny Kommune
Garenne-C. (1906: 14534 Indb.) skilt ud fra C.
G. Ht.
Colombey-Nouilly [kålå’bæ-nu’ji]. Colombey
er en c. 7 km Ø. f. Metz liggende Gaard,
Nouilly en Landsby c. 3 km N. f. Colombey. Den
betydelige Kamp, der 14. Aug. 1870 leveredes
mellem Dele af den fr. Rhinhær under Marskal
Bazaine og 1. tyske Armé under General
Steinmetz, benævnes sædvanligvis Slaget ved C.-N.,
men kaldes af Franskmændene Slaget ved
Borny (en tæt V. f. Colombey liggende Landsby).
Marskal Bazaine havde 13. Aug. givet Befaling
til, at de Tropper, der befandt sig paa Mosels
højre Bred, den 14. skulde sætte sig i Bevægelse
mod V. for at forene sig med Mac Mahon’s Hær
ved Châlons. Afmarchen kunde imidlertid ikke
foregaa ubemærket, da Tyskerne netop den 13.
om Aftenen naaede Føling med de fr. Forposter.
Da de tyske Patrouiller ved Middagstid den 14.
meldte om Franskmændenes i fuld Gang
værende Afmarch, besluttede Føreren for 7. tyske
Korps’ Avantgarde, General v. der Goltz, paa
eget Ansvar og uden Befaling, at angribe de
tilbagegaaende Franskmænd for at opholde dem
og gøre dem saa megen Skade som muligt. Han
meldte til 7. Korps, at han rykkede frem til
Angreb, og sendte ligeledes Meddelelse derom til
Naboafdelingerne. Angrebet rettedes mod
Afsnittet ved Colombey, og c. Kl. 4 havde 26.
Infanteribrigade besat dette Afsnit; men yderligere
Fremtrængen standsedes af det lige over for
staaende fr. 3. Korps under General Decaën.
Først c. Kl. 6 3/4, da 7. Korps’ andre Brigader
naaede frem til Understøttelse, 25. Brigade paa
højre Fløj, 28. paa venstre og 27. bagved i
Reserve, lykkedes det at tage den af
Franskmændene haardnakket forsvarede Skov mellem
Colombey og Bellecroix. Kl. 7 gik 28. Brigade frem
mod Borny-Skoven, samtidig med at 18.
Infanteridivision af 9. Armékorps samt 1.
Kavaleridivision, der var ilede til Hjælp over Peltre, gik
frem mod Grigy. Begge disse Punkter forlodes
af Franskmændene, og hermed endte Kampen
paa denne Fløj. Paa højre Fløj af 7. Korps
førtes 1. Korps i Ilden med 1. Division mod Montoy
og 2. Division over Noisseville mod Servigny,
Nouilly og Højderne ved Mey. Korpset havde
straks Fremgang, men standsedes ved et
omfattende Angreb af 4. fr. Korps under General
Ladmirault, der havde afbrudt sin March tilbage og
vendt sig mod Angrebet. Tyskerne kastedes vel
noget tilbage, men det omfattende Angreb
standsedes, hovedsagelig af det samlede Artilleri fra
1. Korps og 3. Kavaleridivision. Kampen paa
denne Fløj varede til Kl. 9 og endte med
Franskmændenes Tilbagegang, der støttedes ved
Skydning fra Forterne ved Metz. General Steinmetz,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
