Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colbjørnsen, Christian, jur. Embedsmand, (1749-1814) - Colbjørnsen, Hans, norsk Handelsmand, (c. 1680-1754) - Colbjørnsen, Jacob Edvard, dansk Retskyndig, (1744-1802)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retsprincipper, betegner et afgørende
Vendepunkt i den danske Rets Historie. En Del af
C.’s talrige Lovudkast og Betænkninger tryktes
i samtidige jur. Tidsskr, medens største Delen
af dem stadig er uudgivne.
I alle Lovgivningssager og jur. Spørgsmaal
kom C. da naturlig til at staa som den
Autoritet, hvis Meninger og Fortolkninger som Regel
fulgtes.
Det var overensstemmende med C.’s
Meninger om en udstrakt borgerlig Frihed, at han fik
udstedt Trykkefrihedsforordningen af 3. Decbr
1790. Denne og hans Arbejde paa
Landboreformerne skabte ham en overordentlig Popularitet.
Et Brud mellem denne Enevældens fuldtro
Forsvarer og Tilhængerne af politisk Frihed og
de fr. Revolutions-Ideer fulgte imidlertid i de
flg. Aar. Presseprocesserne begyndte, og
navnlig Sagen mod P. A. Heiberg antog en forbitret
Karakter paa begge Sider. C. ønskede vel stadig
at bevare Trykkefriheden, men under Pres af
Poul I af Rusland, der mente at spore en farlig
»Jakobinisme« i Danmark, udstedtes sikkert uden
større Modvillie fra C.’s Side den ny
Trykkefrihedsforordning (1799), hvorved
Trykkefriheden betydelig indskrænkedes. Heiberg’s Dom
fulgte kort efter, og C. blev nu Genstand for det
stærkeste Had. Efter en Strid med
Kancellipræsident Fred. Moltke, under hvilken han fik
Lejlighed til at vise, nu paa en mere bitter
Maade, sin gl. Vrede mod Fødselsadel og
Lensvæsen, maatte han afgaa fra Kancelliet, men
udnævntes i Stedet til Justitiarius i Højesteret,
i hvilken Stilling han døde. Med Sorg havde C.
forinden set sit Fædreland blive skilt fra
Danmark og - mistvivlende om Muligheden af at
redde Norges Selvstændighed, havde han i et
Brev til Christian Frederik (Maj 1814) paalagt
ham blot at sørge for, »at tilmægle dette tro
Folk de bedste Vilkaar, der nu (maaske aldrig
siden) kunne erholdes som et føderativt Rige
med Sverige«. (Litt.: Daae, »Bidrag til Chr.
C.’s Levnetsløb« [»Hist. Tidsskr.« (norsk), 3, I
45 ff.]; E. Holm, »Kampen om
Landboreformerne« [Kbhvn 1888]; Samme, »Den
offentlige Mening og Statsmagten i Slutn. af 18. Aarh.«
[Kbhvn 1888]; »Hist. Tidsskr.« 6, I 426 ff.; 6, III
477 ff.; A. S. Ørsted, »Af mit Livs og min Tids
Historie« I [Kbhvn 1851] S. 69 ff.).
L. K.
Colbjørnsen, Hans, norsk Handelsmand,
ovenn. A. C.’s Halvbroder, f. c. 1860, d. 1754.
Ved Fjendens Indfald 1716 var han bosat paa
Frederikshald, hvor han i Forening med
Broderen Peder drev en omfattende
Trælasthandel. Da Svenskerne paa Tilbagetoget fra Kria
vendte sig mod Frederikshald, deltog Brødrene
med Iver og Lyst i Oprettelsen af et borgerligt
Frikorps, Anlægget af Batterier m. v. Efter at
Karl XII havde sat sig i Besiddelse af
Frederikshald, henvendte C. sammen med en anden
Borger af Byen, Jens Munck, sig til ham for at
udvirke Sikkerhed for Indbyggernes Gods samt
for de Kvinder og Børn, som befandt sig i
Omegnen. Kongen, der var taget ind i Borgeren
William Walcker’s Hus, modtog C. med synlige
Tegn paa sin Unaade og lod sig forlyde med,
at han vilde lade ham undgælde for, hvad han
og hans Broder havde gjort mod ham, skønt de
ikke var Krigsmænd. C. svarede hertil, at hver
Mand var Soldat, naar Fædrelandet kaldte.
Samtalen afbrødes ved, at en Bombe fra Fæstningen
slog gennem Taget og sprang i det Værelse,
hvor Kongen og C. var. Kongen befalede, at C.
og Jens Munck skulde bevogtes, og da Byen
straks efter blev stukket i Brand, førte de
retirerende Svenskere dem med sig. Ved
Overgangen over en for Fæstningens Kugler stærkt
udsat Bro saa C. sit Snit til at kaste sig i Elven
og reddede sig i Land ved Svømning. 1717 blev
Brødrene C. udnævnte til Kaptajner, 1733 til
Oberstløjtnanter, og 1749 gav Frederik V under
sit Besøg paa Frederikshald C. Titel af Oberst.
Ogsaa Brødrene C.’s Bedrifter er, ligesom
Søsteren A. C.’s, blevne betydelig udsmykkede af
Traditionen.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Colbjørnsen, Jacob Edvard, dansk
Retskyndig, ovenn. C. C.’s Broder, f. 19. Novbr 1744
paa Gaarden Sørum i Romerike i Norge, d. i
Kbhvn 23. Febr 1802. C. blev 1760 Student fra
Kria Katedralskole, afslog et Tilbud fra
Obersten ved det Regiment, hvor han fra Vuggen
stod indskrevet som Underofficer, om en
Officerspost, bestod 1761 den filos. Prøve i Kbhvn,
studerede med stor Flid og sjælden Alsidighed,
forlod det paabegyndte teol. Studium til Fordel
for Lovkyndigheden, i hvilken han som Student
gav Undervisning, cand. jur. 1770, s. A.
Højesteretsadvokat. Efter Tilskyndelse af P. Kofod
Ancher, der i C. saa Arvtageren af sin
videnskabelige og litterære Virksomhed, deltog C.,
sammen med L. Nørregaard og Andr. Bang, i
Konkurrencen om det efter J. B. Dons’ Afgang
nødvendiggjorte ekstraordinære Professorat i
Lovkyndighed, og 1772 udnævntes C. til Professor
og Notarius i det jur. Fakultet. Som
Universitetslærer slog C. ind paa den af Dons og J.
Erichsen i Sorø først betraadte Vej: at udvikle
den danske Ret selvstændig og ikke som et
Accessorium til Romerretten; i den sidste
Disciplin fulgte han i alt væsentligt Johann Gottlieb
Heineccius, medens han i sit naturretlige Syn
ikke naaede ud over Chr. Wolf. C.’s store
Selvkritik og Beskedenhed var vistnok
medvirkende til, at han ikke lod sit »paa skønt Latin«
udarbejdede System over den danske Ret
trykke; Afskrifter af hans Forelæsninger opbevares
paa Univ.’s Bibliotek i Kbhvn. Iflg. det jur.
Fakultets Indbydelse forsvarede C. 1774 Afh. De
dominio minus pleno, quod in fundos habent
rustici danici, qui in Cod. Dan. Lit. III. Cap.
XII. Selveyer-Bønder dicuntur for den juridiske
Doktorgrad, s. A. ekstraordinær Assessor i
Højesteret, 1775 Generalauditør ved Søetaten, i
hvilken Stilling han virkede med vanlig Energi,
Anordning af 7. Jan. 1782 og adskillige Memoirer
i Anledning af de ved »den væbnede Neutralitet«
opstaaede folkeretlige Spørgsmaal skyldes C.
1787 blev C. Erichsen’s Efterfølger som
Justitsdeputeret i Rentekamret og opgav 1789 den
ham tilkommende Ret til ved Vakance at
indtræde i det jur. Fakultet som Prof. ordinarius.
Medlem af Landbokommissionen, i hvilken han
støttede Chr. Reventlow og sin Broder
Christian, af den store Finanskommission og af
Straffelovskommissionen af 1800. 1799
efterfulgte C. S. H. Cordsen som Justitiarius i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
