Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - coemptio, i rom. Ret den borgerlige Form for Stiftelse al et fuldgyldigt Ægteskab - Coen, Johann Peterssohn (1587-1629), Grundlægger af den nederlandske Koloni i Ostindien - Coenen, Franz, holl. Musiker (1826-1904) - cæur (fr.), Hjerte; i Kortspil »Hjerter« efter det røde Hjerte paa Kortet. - Coeur, moderne Skrivemaade for Cuer, Cueur), Jacques, fr. Storkøbmand og Finansmand, (c. 1395-1456) - Coffea L., Slægt af Krapfam. (Coffea-Gruppen), stedsegrønne ell. sjældnere løvfældende Buske ell. smaa Træer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i den hist. Tid optraadte som Sælger, om det
var Faderen (Formynderen), der solgte sin
Datter, ell. det var Bruden selv, der med
Faderens (Formynderens) Samtykke (auctoritas)
solgte sig til Brudgommen ell. købte sig ind i
Brudgommens Familie, ell. det var Brud og
Brudgom, der solgte sig til hinanden, lader sig
paa Grundlag af de overleverede Beretninger
ikke med Sikkerhed afgøre. Og nogen
Hypotese støttes ikke ved retshistoriske
Analogier. Sproglige Betragtninger giver her ikke
heller noget Indicium. Det rimeligste er
maaske nok at opfatte Købet og Salget i Lighed
med det opr. virkelige Brudekøb - som en
mancipatio mellem Brudgommen og Brudens
Fader med Bruden som Genstand for Købet.
Ved Giftermaalet mistede Faderen sin manus
over Datteren. Det er derfor ogsaa det mest
sandsynlige, at det var ham - og i hans Sted
Formynderen -, der ikke blot passivt som
Forlover (aucior), men aktivt som Sælger selv
fuldbyrdede Salget. Med denne Forstaaelse synes
i øvrigt ikke heller de forsk. tilsyneladende
modstridende Tekster uforenelige. c. kendtes
vistnok endnu i det 3. Aarh. e. Kr. Om
Forholdet i den ældre Ret ved vi faktisk intet.
C. W. W.
Coen [ku.n], Johann Peterssohn (1587
-1629), Grundlægger af den nederlandske
Koloni i Ostindien, traadte 1607 i det ostindiske
Kompagnis Tjeneste, hvor han ved sin Energi
udmærkede sig i den Grad, at han 1617 blev
Generalguvernør. Paa Javas Nordkyst i
Nærheden af Byen Jacatra grundede han et Fort,
hvorfra han, efter at have hentet
Forstærkning fra Molukkerne, overvandt Englænderne
og Javaneserne. Den fjendtlige By, Jacatra,
indtog og opbrændte han og anlagde paa
samme Sted 1620 Batavia. 1623 nedlagde han sin
Stilling og vendte tilbage til Holland. 1627 blev
han atter Generalguvernør og forsvarede sig
kraftig mod Bantam og Fyrsten af Mataram,
Østjavas mægtige Behersker. Under en
Belejring af Batavia døde han af Kolera, kort før
Fjenderne trak sig tilbage i fuldstændig
Opløsning.
M. V.
Coenen [ku.nən], Franz, holl. Musiker
(1826-1904), f. i Rotterdam, uddannede sig
under Molique og Vieuxtemps til Violinvirtuos og
gjorde bl. a. en Koncertrejse til Amerika i
Forening med Henry Herz. C. var højt anset
som Musiker i sit Hjemland, deltog i Styrelsen
af det store Selskab »Til Befordring af
Tonekunsten«, var Lærer ved Konservatoriet i
Amsterdam og dannede en udmærket
Strygekvartet. 1895 trak han sig tilbage fra offentlig
Virksomhed. Ogsaa som Komponist har han
erhvervet sig Anerkendelse (Symfonier, Kantater,
Kvartetter).
W. B.
cæur [kö.r] (fr.), Hjerte; i Kortspil »Hjerter«
efter det røde Hjerte paa Kortet.
Coeur [kö.r], moderne Skrivemaade for Cuer,
Cueur), Jacques, fr. Storkøbmand og
Finansmand, f. c. 1395, d. paa Øen Chios 25.
Novbr 1456. C. var det fødte Købmandsgeni og
drev det uden arvet Formue til at blive en af
alle Tiders største Finansmagnater. C.’s
Ungdomshistorie er hyllet i Dunkelhed; man ved, at
han 1418 giftede sig, at hans Navn 1420
omtales sammen med en vis Ravant, med
Tilnavnet »le Danois«, der havde gjort sig skyldig
i Møntforfalskning, men med hvem han dog
1427 uden Skaar i sit gode Navn og Rygte
kunde associere sig til Oprettelse af et
Møntværksted. 1432 træffes C. i Damaskus som Opkøber
af orientalske Varer og kort efter grundlagde
han et Importhus, for saadanne i Montpellier.
1435 fik han Privilegium paa
Udmøntningsretten i Bourges, 1436 tillige i Paris, og herefter
øges hans mangesidige Forretningsvirksomhed
med rasende Fart. 1438 blev han kgl.
»Argentarius« (argentier du Roi), en Mellemting
mellem Hofbankier og Finansminister. 1442 blev han
optaget i det kgl. Raad og fra 1444 tillige
benyttet ved forsk. diplomatiske Missioner.
Imidlertid lagde han under sig en stor Del af
Handelen paa Levanten, drev ogsaa Handel paa
mange af Europas Lande, overalt med egne
Skibe, og benyttede sine ophobede Rigdomme
til Kreditforretninger i stor Stil, selvfølgelig med
Datidens blodige Aagerrenter som yderligere
rigtflydende Indtægtskilde. I Løbet af en halv
Menneskealder blev han en Krøsus, om hvis
fabelagtige Held og Pengemagt Legenderne
voksede frodig. Sikkert er det, at han
efterhaanden fik en Snes Slotte og Herregaarde rundt
om i Frankrig, og at han havde Paladser i Paris
og Lyon foruden Huse i mange Byer, ligesom at
han i Bourges lod opføre en (endnu
eksisterende) Pragtbolig, med Indskrift af de stolte,
dobbelttydige Ord: à vaillans coeurs riens
inpossible (»for de behjertede er intet umuligt«).
Ved Aarh.’s Midte stod C. paa sin Lykkes Tinde.
Men dermed var ogsaa den tarpejiske Klippe
nær. Da Kongens Elskerinde Agnes Sorel var
død (9. Febr 1449), blev det, for øvrigt ganske
taabelige Rygte udbredt, at hendes Død
skyldtes C. Fra Trusler gik man til Anklager mod
den misundte Finansmagnat, og Juli 1451 blev
han fængslet. Trods Pavens Mellemkomst blev
han slæbt fra den ene Domstol til den anden,
anklaget for Højforræderi, for uærlig Berigelse
og Underslag, for allehaande Overgreb og
Magtmisbrug, der kunde begrunde, at man
fravristede ham hans uhørte Rigdomme. Endelig blev
han efter fl. Aars Processer og Pinsler 29. Maj
1453 dømt til at have sin hele Formue forbrudt,
til desuden at bøde til Kongen 400000 Dukater
Guld (beregnet til 400 Mill. frc. i moderne Mønt)
samt til evig Landflygtighed. Det lykkedes C.
kort efter dette skandaløse Retsskuespil at flygte
til Rom, hvor hans gl. Velynder, Pave Nikolaus
V, tog sig af ham. Han blev sat i Spidsen for et
Korstog mod Tyrkerne, et i Virkeligheden
handelspolitisk Foretagende. Undervejs blev han
syg og døde. (Litt.: P. Clément, J. C. et
Charles VII, 4. Udg. 1873; L. Guiraud,
Recherches et conclusions nouvelles sur le
prétendu rôle de J. C. [1900]).
K. V. H.
Coffea L., Slægt af Krapfam. (Coffea-Gruppen),
stedsegrønne ell. sjældnere løvfældende Buske
ell, smaa Træer med modsatte, undertiden
kransstillede, helrandede Blade, der har brede
og tilspidsede interpetiolære Akselblade. De
hvide og vellugtende Blomster sidder hyppigst
tæt samlede i Bladenes Hjørner; Kronen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
