Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Codde, Pieter, holl. Maler (1599-1678) - Code, er i moderne fr. Retssprog en Lovbog, der i revideret Form indeholder en fuldstændig og systematisk ordnet Samling - Code civil, se Code Napoleon. - Codein, se Opiumsalkaloider. - Codemo, Luigia, ital. Forfatterinde (1828-98) - Code Napoleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Codde [’kådə], Pieter, holl. Maler (1599-
1678). C., som sikkert er uddannet under
Indflydelse fra Fr. Hals i Haarlem, virkede i
Amsterdam, hvor han 1637 skal have faaet det
Hverv at fuldende Fr. Hals’ Skyttebillede. Han
malede sædvanligvis musico’s, Selskabsstykker,
hvor Damer og Herrer fordriver Tiden med
Musik, Spil etc., ell. ogsaa Vagtstuescener. Hans
Kunst findes repræsenteret bl. a. i Mus. i Haag,
Haarlem, Wien, Dresden, Schwerin og Berlin
(»Forberedelse til Karnevalet«); den staar
Duck’s og Palamedesz’ nær, hører ind under
Fr. Hals’ Kunstretning og udmærker sig ved
omhyggelig Penselføring og en fint stemt
Kolorit (udmærkede Kostumer) med overvejende
kolde Farvetoner. »Soldater i Bondestuen« (1645)
i Nationalgaleriet i Kbhvn er af C.
A. Hk.
Code [kåd], af lat. codex, er i moderne fr.
Retssprog Betegnelsen for en Lovbog, der i
revideret Form indeholder en fuldstændig og
systematisk ordnet Samling af de Lovregler,
der gælder inden for et vist Retsomraade
(Civilretten, Strafferetten o. s. v.). I Frankrig er
der siden Beg. af 19. Aarh. givet en Række
saadanne Love: C. civil (Code Napoléon), C. de
procédure civile, C. de commerce, C. pénal
o. s. v. C. kaldes undertiden ogsaa private Udg.
af enkelte særlige Love med Kommentarer og
Retsafgørelser (Code de la chasse, C. de la
presse o. s. v.).
C. W. W.
Code civil [’kåd-si’vil], se Code
Napoléon.
Codein, se Opiumsalkaloider.
Codemo, Luigia, ital. Forfatterinde (1828
-98); Faderen, Michelangelo C. (d. 1861), var
Litterat. Foruden at hun nød en omhyggelig
Undervisning som Barn og ung Pige, foretog
hun fl. Rejser. Personligt Bekendtskab med
Manzoni og med G. Giusti fik ikke ringe
Indflydelse paa hendes Udvikling; men især blev
hun paavirket af George Sand, hvem hun
ligeledes lærte at kende personlig. I den
venetianske Revolution 1848-49 deltog hun ivrig;
1851 ægtede hun Karl von Gerstenbrand,
Venetianer, men af tysk Herkomst (d. 1880). 1856
udkom hendes første Fortælling Memorie di un
contadino, senere Berta (1858; den rostes af
G. Sand), La rivoluzione in casa (2. Opl. 1872),
Miserie e splendori della povera gente (3. Opl.
1865), Fronde e fiori del Veneto letterario,
Pagine famigliari, memorie autobiografiche, Scene
marinare (1879), Patire non morire, scene
artistiche (1886). Desuden - af hendes mange
Romaner, Digte, Skuespil, Artikler o. s. v. -
L’ultima Delmosti (1867), Una donna di cuore
(1869), Scene e descrizioni (1871), I nuovi ricchi
(1876), Andrea (2. Opl., 1877), Svago a buona
scuola (1880), Le Zattere (1881) og Racconti,
scene, bozzetti e produzioni drammatiche (2 Bd,
1882). C. havde et betydeligt Talent for det
naturalistisk malende, hvilket stod i Samklang
med hendes lejlighedsvise Syslen med den
bildende Kunst.
(E. G.). E. M-r.
Code Napoléon [kåd-napåle’å]. Før
Revolutionen 1789 var i Frankrig kun de kgl.
Forordninger (ordonnances royales) fælles for hele
Riget. Uden for dette Omraade bestod endnu
den fra Middelalderen nedarvede lokale
Sædvaneret (coutumes). Og denne var - navnlig
inden for den civile Ret (Familie-, Arve- og
Personretten) - væsentlig forsk. i det sydlige
og nordlige Frankrig. I Syden gjaldt den
saakaldte »skrevne« Ret, der hvilede paa
Romerretten (pays du droit écrit). I Norden derimod
var Retten bygget paa de gl. germanske
Vedtægter (pays du droit coutumier). Allerede fra
Slutn. af 16. Aarh. havde man klaget over
denne Tilstand og krævet Retsenhed. Og
Kongerne havde gentagne Gange givet Løfter om
Forandring. Det var dog først med
Revolutionen, at der kom Fart i Bevægelsen. Den
konstituerende Forsamling dekreterede 5. Apr. 1790,
at der skulde udarbejdes en Code civil for hele
Riget. I Forfatningen af 1791 gentog den sit
Løfte. Og i det flg. Aar forberedte den Sagens
Gennemførelse ved en Række vigtige
organisatoriske Reformer. Den lovgivende
Forsamling førte Arbejdet videre og vedtog enkelte
forberedende familieretlige Love. Konventet tog
sig ligeledes straks ivrigt af Sagen og befalede
Lovgivningsudvalget inden en Maaned at
fremkomme med et fuldstændigt Forslag til en
Code civil. Inden Udløbet af den fastsatte Frist,
Aug. 1793, forelagde da Cambacérès et Udkast
for Konventet. Det var imidlertid ikke
tilstrækkelig revolutionært og blev forkastet. Efter
Robespierre’s Fald forelagde Camibacérès et
nyt Udkast. Det fik en gunstigere Modtagelse,
og enkelte Artikler var endog vedtagne, da
Forhandlingerne blev afbrudte. Under
Direktoriet forelagde Cambacérès et 3. Udkast for de
500’s Raad. De politiske Forhold i de to Kamre
hindrede imidlertid Sagens Fremme. Det blev
da først Napoleon, hvem det som
Første-Konsul lykkedes at bringe Udarbejdelsen af en
Code civil for hele Riget til Afslutning. De
mange tidligere mislykkede Forsøg havde ogsaa her
ansporet Napoleon’s Ærgerrighed. Den 24.
Thermidor Aar VIII (12. Aug. 1800) nedsattes en
Kommission, der bestod af de 4 ansete
Jurister: Tronchet, Bigot de Préameneu, Portalis
og Maleville. Og efter 4 Maaneders Forløb
havde Kommissionen sit Udkast færdigt. Napoleon
ønskede, at der handledes hurtigt. Og man
skyndte sig med at opfylde hans Ønske. Jan.
1801 forelagdes Udkastet til Betænkning for de
overordnede Retter. Og endnu s. A. kom det
til Behandling i Statsraadet og
Folkerepræsentationen, Tribunatet og den lovgivende
Forsamling. Den lovgivende Myndigheds noget
komplicerede Ordning i Forbindelse med en ret
stærk Modstand fra Tribunalets venstre Fløj
bevirkede imidlertid, at Forhandlingerne trak
i Langdrag. Endelig Marts 1803-Marts 1804
vedtoges - efter en Række Omordninger - de
36 Lovforslag, hvoraf Udkastet bestod. Og den
30. Ventôse Aar XII (21. Marts 1804) udkom
Lovbogen under Navnet Code civil des
Français. Efter at Napoleon Maj 1804 var blevet
»de Franskes Kejser«, ændredes 3. Septbr 1807
Titlen til C. N. Efter Restaurationen indførtes
igen den opr. Benævnelse, der saa under det
andet Kejserdømme atter afløstes af C. N. Efter
Republikkens Genindførelse 1870 er Code civil
igen den officielle Betegnelse. Lovbogen kaldes
imidlertid ofte C. N. Og det er kun retfærdigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
