Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cockerill. John, Industridrivende, (1790-1840) - Cockermouth, se Cocker. - Cocker Spaniel, en eng. Hunderace, se Hunde. - Cockle Sand, farlig Banke c. 15 km N. f. Yarmouth - Cockney, Øgenavn for Londoneren, især den simple, udannede - Cock-pit (engelsk) benævnes paa Dansk det agterste i Alm. aabne Rum i en Lystkutter - cocktail, en fra Amerika stammende Drik, der tilberedes af Cognak, forsk. Likører og Krydderier og drikkes baade kold og varm. - Coclicus, Adrien Petit, nederlandsk Kontrapunktiker, (c. 1500-c. 1563) - Cocolitplader støbes af Gips med indlagte Kokostrevler, er 1,5-7 cm tykke og bruges til lette Vægge og Forskalling af Lofter. - Cocon, Puppehylster, som mangfoldige Insektlarver danner sig, umiddelbart før de gaar over i Puppestadiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den belg. Bank, at han faktisk stod i Spidsen for
Belgiens Industri. James C. afstod 1825 sin Del
til Kongen af Nederlandene, som altsaa blev C.’s
Kompagnon og kraftig understøttede hans
Planer. I Liège fremstod saaledes foruden
Maskinfabrikken et Bomuldsspinderi, et
Kamgarnsspinderi og et Maskinvæveri, i Ardennes ved Namur
en Maskinpapirfabrik og et Katunsvæveri, i
Namur et Bomuldsspinderi, ved Charleroi fl.
Masovne, i Spaa en Kardefabrik og et
Bomuldsspinderi, forsk. Steder i Belgien Dampmøller og
Hørspinderier, i Jemappes og Val St Lambert
Jernstøberier og Glasværker, i Aachen, Verviers,
Val-Benoit, Decazeville og Bezêche og i
Petrograd Maskinfabrikker, i St Denis et
Kamgarnspinderi, i Verviers og Aachen Merinovæverier
og Katuntrykkerier, i Stolberg ved Aachen et
Zinkværk, i Kottbus et Uldspinderi, i Przedborg
i Polen en Klædefabrik, ligeledes en
Klædefabrik i Barcelona, andensteds i Spanien
Jernværker; i Surinam, hvor C. havde Plantager,
Lager af Sukkermøller og Dampmaskiner, i alt
over 60 Etablissementer. 1833 blev C., efter at
Kongen af Nederlandene havde afstaaet sin Del
til Belgien, Eneejer af Seraing. Under de
krigerske Forhold 1838 i Belgien rystedes Tilliden
til C.’s Foretagender, især da den belg. Bank
indstillede sine Betalinger. 1839 nødtes C., for at
tilfredsstille sine Kreditorer, til at sælge alle
sine Ejendomme med Undtagelse af dem i Liège
og Seraing. Kort efter gik han paa Opfordring
af den russ. Regering til Rusland for at oprette
ny Fabrikker; men paa Hjemrejsen døde han.
I Bryssel oprejstes 1872 hans Statue.
F. W.
Cockermouth [’kåkəma^uþ eller -məþ], se
Cocker.
Cocker Spaniel [’kåkə-’spänjə£], en eng.
Hunderace, se Hunde.
Cockle Sand [’kåk£’sänd], farlig Banke c.
15 km N. f. Yarmouth. Paa det laveste findes
kun 2,4 m Vand. C. S. Fyrskib ligger paa
Østsiden af den nordlige Indsejling til Yarmouth
Red.
G. F. H.
Cockney [’kåkni], Øgenavn for Londoneren,
især den simple, udannede. Ordet udledes af
middelengelsk cocken-ey »Haneæg« om et lille
ell. vanskabt Æg; siden overført paa et sygeligt
forkælet Barn, en »Pigedreng« e. l., fra c. 1600
brugt særligt om London’erne. Ved the C. school
of poetry forstodes i Beg. af 19. Aarh. Leigh
Hunt og hans Venner. Ordet bruges ogsaa om
den londonske Dialekt ell. Udtale af Engelsk;
de mest karakteristiske Træk nutildags er
(foruden saadanne Træk, som er fælles for hele
Sydengland, saaledes den svage Udtale af r
foran Konsonant og Bortfald af h), den stærke
Differentiering af Diftonger, saa at [ei] bliver
omtr. til [ai], f. Eks. day udtalt omtr. som die
i det dannede Sprog, og [ou] bliver omtr. til
[au], f. Eks. no omtr. som now i det dannede
Sprog; i Forbindelse hermed staar andre
Vokalforskydninger, saa at f. Eks. mile kan lyde
som [ma.l], i Romaner gengivet som marle. Den
nuv. C.-Dialekt, som den findes fremstillet hos
Kipling og Bernard Shaw, er meget forsk. fra
den, der er kendt fra Sam Weller o. s. v. hos
Dickens.
O. Jsp.
Cock-pit [’kåk-pit] (engelsk) benævnes paa
Dansk det agterste i Alm. aabne Rum i en
Lystkutter, hvor de Ombordværende kan
opholde sig under Sejladsen. Opr. stammer
Betegnelsen fra de gl. Sejl-Krigsskibe, hvor C.
var det Rum, hvor de Saarede behandledes, og
som i Alm. var liggende paa det underste Dæk
i Nærheden af Agterlugen.
H. P. C.
cocktail [’kåktei£], en fra Amerika stammende
Drik, der tilberedes af Cognak, forsk. Likører
og Krydderier og drikkes baade kold og varm.
Coclicus [holl. ’kåk£ekös], Adrien Petit,
nederlandsk Kontrapunktiker, f. c. 1500 i
Hennegau, d. c. 1563 formentlig i Kbhvn, talentfuld
Elev af Josquin des Près. Efter at have været
Sanger ved det pavelige Kapel i Rom og p. Gr.
a. sit Levned tilbragt fl. Aar i Fængsel, drog
han 1545 til Wittenberg og gik over til
Protestantismen, fik Ansættelse under Hertug
Albrecht af Preussen, kom senere til Nürnberg
og sluttelig til Danmark (1556), hvor Christian
III gav ham Plads i det kgl. Kantori. C. har
udg. et Compendium musices og firstemmige
Salmer (Nürnberg 1552).
A. H.
Cocolitplader støbes af Gips med indlagte
Kokostrevler, er 1,5-7 cm tykke og bruges til
lette Vægge og Forskalling af Lofter.
E. Su.
Cocon [dansk ko’kåŋ, fr. kå’kå], alm.
Betegnelse for det Puppehylster, som mangfoldige
Insektlarver danner sig, umiddelbart før de
gaar over i Puppestadiet. Da selve det
hvilende Puppestadium netop er det
karakteristiske for alle Insekter med fuldstændig
Forvandling i Modsætning til Insekter med
ufuldstændig, er det en Selvfølge, at vi aldrig finder
C. hos de sidstnævnte (dog med Undtagelse af
Skjoldlushannerne). Men selv inden for Insekter
med fuldstændig Forvandling er C. ingenlunde
altid til Stede; den findes hos alle vore Aften-
og Natsværmere samt hos store Grupper af de
Aarevingede, særlig Snyltehvepse, mange Blad-
og Træhvepse samt Gravehvepse, og findes
ogsaa hos visse enlige Bier samt hos de brodløse
Myrer. Hos Fluer findes den ofte, hvorimod
den inden for Florvingernes Orden kun
optræder hos Myreløver og de fleste Florfluer og
hos Billerne kun hos ganske enkelte Slægter,
særlig af Bladbillernes Familie. C. kan dannes
næsten udelukkende af fremmed Materiale, kun
sammenspundet med faa Traade (f. Eks. visse
Florfluer), ell. bestaa af et fint Net, styrket ved
paaklistrede fremmede Bestanddele
(Myreløven), men kan endelig udelukkende være
forfærdiget af Larven selv, af Spind, der sveder
ud fra særlige Kirtler. Som oftest er C. et tæt
og fast Hylster (Hvepse, Fluer), men
undertiden, navnlig hos Sommerfuglene, ligger der
uden om denne indre C. et løst Spind; teknisk
Bet. har C. kun hos Silkeormen. Med Ordet C.
betegner Zoologen i Alm. tillige det Hylster,
hvormed mangfoldige Dyr omgiver deres Æg;
som saadan kan C. have yderst forsk.
Oprindelse. C. af den Art findes f. Eks. hos
Vandkær, hos mange Græshopper, hos Regnorme,
Igler, Vandmider. Hos kødædende Havsnegle
samt hos adskillige Fisk af Bruskfiskenes
Gruppe (f. Eks. Rødhajen o. a.) findes ganske
tilsvarende Dannelser.
C. W.-L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
