Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Coast Range, »Kystkæden«, en Længdekæde langs Kysten af det stille Ocean i Nordamerika - Coast Survey, Statsinstitut i de forenede Stater, der Gradmaaling som Formaal, men opr kun foretog Kystmaalinger. - Coatbridge, By i det sydvestlige Skotland, Lanarkshire, 15 km Ø. f. Glasgow - Coatepec, By i Meksiko, Stat Vera Cruz, ligger 8 km S. f. Jalapa - Coatesville, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 50 km V. f. Filadelfia - Coatt, se Næsebjørn. - Coati, Isla-, Ø i Titicaca-Søen, med Ruiner fra Inca-Tiden, da Øen var helliget Maanen, Solens Hustru - Coaticcook, By i Dominion of Canada, Prov. Quebec, ligger 196 km SSØ. f. Montreal ved C. River - coating, glatte ell. kiprede, klædeagtige Uldstoffer, sværere end alm. Klæde og temmelig fast valkede - Coatzacoalcos, meksikansk Havnestad ved Gampêche-Bugten, ved Mundingen af Floden C. - Coban, By i den centralamerikanske Stat Guatemala, Dept Alta Verapaz - Cobar, By i Australien, Staten New-South-Wales, 150 km S. f. Fort Bourke ved Darling - Cobbett, William, eng. politisk Forf., (1766-1835)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Willametta; den sydlige Længdedal
begrænses mod Ø. af Sierra Nevada og vandes af
Sacramento og dens Biflod San Joaquin. De
højeste Toppe er Olympus (2480 m) ved
Juan de Fuca-Strædet og San Bernardino
(3530 m) i Kalifornien.
(C. A.). H. P. S.
Coast Survey [’koust-sə-vei ell. ’sə.-],
videnskabeligt Statsinstitut i de forenede Stater, der
har samme Formaal som den europ.
Gradmaaling, men opr kun foretog Kystmaalinger.
H. P. S.
Coatbridge [’koutbridз], By i det sydvestlige
Skotland, Lanarkshire, 15 km Ø. f. Glasgow,
ved Monkland-Kanalen, er Jernbaneknudepunkt
og har (1911) 43287 Indb. Indtil 1825 var C. en
Landsby, men er nu et Centrum for Skotlands
Jernindustri med en Mængde Højovne og
Fabrikation af Smedejern, Dampkedler, Jernrør,
Jernbanevogne, Teglsten etc.
G. Ht.
Coatepec [kåatæ’pæk], By i Meksiko, Stat
Vera Cruz, ligger 8 km S. f. Jalapa, 1190 m
o. H. i Rio Antiguas øvre Dal, omgivet af
Kaffeplantager og Frugthaver, har c. 9000 Indb.
og er et yndet Opholdssted for Overklassen i
Byen Vera Cruz.
G. Ht.
Coatesville [’koutsvi£], By i U. S. A., Stat
Pennsylvania, ligger 50 km V. f. Filadelfia, 116
m o. H. ved Brandywine River, (1910) 11084
Indb. C. er Jernbaneknudepunkt og en vigtig
Industriby.
H. P. S.
Coati, se Næsebjørn.
Coati, Isla- [’isla-kåa’ti], Ø i Titicaca-Søen,
med Ruiner fra Inca-Tiden, da Øen var helliget
Maanen, Solens Hustru. Særlig pragtfuld og
temmelig vel bevaret er Ruinen af
Soljomfruernes Tempel.
M. V.
Coaticcook [’koutikuk], By i Dominion of
Canada, Prov. Quebec, ligger 196 km SSØ. f.
Montreal ved C. River og er Grænsestation paa
Banen fra Montreal til Portland i U. S. A. (1901)
2880 Indb. C., der er grundlagt 1848, driver en
betydelig Industri.
H. P. S.
coating [’koutiŋ], glatte ell. kiprede,
klædeagtige Uldstoffer, sværere end alm. Klæde og
temmelig fast valkede, men kun svagt
overskaarne, og derfor forsynede med lang Luv, dog
ikke saa lang som ved Kalmuk, med hvilket
Stof c. i øvrigt har stor Lighed. Det benyttes
især til Vinterfrakker.
K. M.
Coatzacoalcos [kåatsakå’alkås], meksikansk
Havnestad ved Campêche-Bugten, ved
Mundingen af Floden C., er det nordlige Udgangspunkt
for en 318 km lang Jernbane over
Tehuantepec-Tangen til den pacifiske Havn Salina Cruz.
G. Ht.
Coban [kå’wan], By i den centralamerikanske
Stat Guatemala, Dept Alta Verapaz, ligger paa
en frugtbar Højslette i Tierra templada, har
(1905) c. 31000 Indb., mest Indianere; bl. den
europ. Befolkning er Tyskerne de talrigste.
Skønt C. mangler Jernbane, har den dog en
betydelig Handel med Kaffe, Kinabark, Kakao og
Vanille og Fabrikation af Rom, Bomuldstøj og
Cigarer. C. var tidligere Midtpunkt for
Dominikanernes Missionsvirksomhed og har en Kirke
fra 16. Aarh.
G. Ht.
Cobar [’koubaə], By i Australien, Staten
New-South-Wales, 150 km S. f. Fort Bourke ved
Darling, med (1911) 4619 Indb. og
Jernbanetilslutning til den fra Sidney til Bourke førende Bane.
I Omegnen findes rige Kobberminer.
M. V.
Cobbett [’kåbit], William, eng. politisk
Forf., f. 9. Marts 1766, d. 18. Juni 1835, lod sig
1784 hverve til Soldat ved et Regiment i
Ny-Skotland og rykkede senere op til Underofficer.
Han tog Afsked 1791 og maatte næste Aar, for
en Klage over nogle Officerer, først ty til
Frankrig og derefter til Nordamerika. Her gjorde
han snart Lykke ved et Flyveskrift og skrev
senere fl. andre under Mærket Peter Porcupine
(d. v. s. Pindsvin), samt udgav 1797-99 et
Dagblad Porcupine Gazette med de bitreste Udfald
imod de demokratiske Grundsætninger og den
fr. Revolution. (En Samling af disse Artikler,
Porcupine Works, udkom 1801-02 i 12 Bd). Da
C. for sit voldsomme Sprog idømtes store Bøder
(5000 $) og ikke kunde udrede dem, vendte
han 1800 tilbage til England. Han vakte 1802
stor Opsigt ved et Flyveskrift mod Freden med
Frankrig (affattet som et Brev til Minister
Addington) og grundlagde endnu s. A. Ugebladet
Weekly political register, som med korte
Afbrydelser fortsattes til hans Død og er et vigtigt
Kildeskrift for Tidshistorien. I de første Aar
var C. en af Toriernes ypperste Talsmænd i
Pressen; men allerede 1805 slog han om og blev
efterhaanden lige saa yderlig radikal, som han
tidligere havde været konservativ. Et Angreb
paa Pryglestraffen i Hæren paadrog ham 1810
2 Aars Fængsel, og han blev derved materielt
ødelagt. Vistnok naaede hans Blad 1816 en
hidtil ukendt Udbredelse (100,000 Holdere), men
alligevel havde han en umaadelig Gæld (34000 £).
1817 saa han sig nødsaget til at flygte til
Nordamerika. Herfra vendte han 1819 tilbage og
bragte nu med sig Th. Paine’s Ben, skønt han
en Snes Aar tidligere havde udtalt de skarpeste
Ord imod denne radikale Forf. 1820 var C. en
varm Forsvarer for Dronning Karoline og udgav
et nyt Dagblad Evening Post i dette Øjemed.
Ved Siden af sin journalistiske Virksomhed
udfoldede C. stor Frugtbarhed som Forf. Han
udarbejdede den første Tredjedel af
Parliamentary History of England from the earliest period
(1066) to 1803 (12 Bd, 1803-12, indtil 1743), der
blev afsluttet af Parlamentets Bogtrykker,
Hansard, og fortsat med Parliamentary Debates,
hvoraf C. indtil 1812 udarbejdede 23 Bd
(1803-12), og udgav ligeledes de 8 første Bd af den
store Collection of State Trials (politiske
Retssager) (1809-10), fortsat af Howell. Desuden
skrev han en eng. Sproglære (1818), som i en
Maaned solgtes i 10000 Aftryk, og som i Form
af grammatiske Eksempler gør bidende Udfald
imod Kongedømmet (ny Udg. 1868). En History
of the reformation in England and Ireland (1824
-27) er mærkelig ved sine haarde Domme over
Luther og Calvin samt over Reformationens
voldsomme Gennemførelse. Som ivrig Landmand
gennemrejste han England til Hest og skildrede
sine Indtryk i Rural Rides (1830). C. valgtes 1832
til Underhuset, men spillede ikke her nogen
Rolle. Et Udvalg af hans politiske Skr - i alt
udgør hans Værker 100 Bd - udgaves 1848 i
9 Bd af hans Søn, John Morgan C., som
1852-62 var radikalt Medlem af Underhuset.
(Litt.: H. L. Bulwer, Historical characters II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
