- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
70

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clementinerne (latinsk Clementinæ, græsk Klementia) - Clément's og Désormes' Forsøg - Clemmensen, Andreas Laurits, dansk Arkitekt, f. 1852 - Clepsinidæ, se Igler - Clerc (fr.) (af lat. clericus) - Clerc, le, se Le Clerc, L. A. og S. - Clerfait, Franz Sebastian de Croix, Greve, østerr. Feltmarskal (1733-98)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er Navnet paa 3 Skr, som uden Grund længe
har gaaet under Clemens Romanus’ Navn. De
er flg.: 1) Homilierne, som omfatter 2 Breve og
20 Taler, er et af de første Forsøg paa at
overføre den hedenske Roman paa kristelig Grund.
De handler om en vis Clemens af kejserlig
Familie, der bliver Kristen i Alexandria, følger
Apostelen Peter paa hans Rejser og overværer
hans Disputationer med Simon Troldkarl.
Gennem Romanstoffet viser Forf., der hører til
Ebjonitternes Kreds og har levet i Slutn. af 2. Aarh.,
at Kristendommen ikke er andet end en i Ritus
simplificeret Jødedom, og han polemiserer mod
Paulus, paa hvem han maaske tænker ved
Simon Troldkarl, snarere dog paa Markion. 2)
Rekognitionerne behandler samme Romanstof
paa en noget anden, mere katoliserende Maade.
3) Epitome giver værdiløse Udtog af Romanen.
Faustsagnet er maaske ikke uden Forbindelse
med C. (Litt.: A. Harnack, »Die
Chronologie der altchristl. Litteratur«, 2. Del, II
[Leipzig 1904]; H. Waitz, »Die Pseudoklementinen«
[Leipzig 1904]).
L. M.

Clément’s [kle’mãs] og Désormes’ Forsøg.
Sammentrykker man pludselig en Luftmasse,
stiger dens Temp., og Trykket forøges stærkere,
end det vilde gøre, om Luften var blevet
sammentrykket lige saa meget ved uforandret Temp.
Af Forholdet mellem de to Trykforøgelser kan
man beregne Forholdet mellem Luftens
Varmefylde ved Opvarmning under konstant Tryk og
Varmefylden ved Opvarmning under konstant
Rumfang. C. og D. udførte Forsøget med Luft
i en Flaske, der rummede 20 l. Der anvendes
kun ganske smaa Trykforøgelser.
K. S. K.

Clemmensen, Andreas Laurits, dansk
Arkitekt, f. 7. Aug. 1852 i Læk Præstegaard i
Slesvig. 1876 vandt han Akademiets lille
Guldmedaille, 1887 den Neuhausen’ske Præmie, 1880
-83 studerede han i Udlandet for det
Stoltenberg’ske Legat. Han er Elev af Herholdt og
Hans J. Holm og har Æren af at have givet
Initiativet til den danske keramiske Bevægelse.
Bl. hans mange og forskelligartede Arbejder kan
nævnes: Kommuneskolerne i Øhlenschlægersgade
(1885), Sjællandsgade (1886) og Randersgade
(1887), Kreditkassen for Husejere (1890),
Farmaceutisk Læreanstalt (1892),
Immanuelskirken (1893), alle i Kbhvn; Øster Marie Kirke
paa Bornholm (1891) og forsk. Landsteder, f.
Eks. Otto Benzon’s Villa i Ny-Taarbæk (1894).
Af Projekter kan nævnes det 1905 ved
Konkurrencen præmierede Projekt til Genopførelsen af
Christiansborg, den 1906 præmierede Plan til
Grønningens Bebyggelse, og det smukke og
ejendommelige Projekt til Omdannelse og
Bebyggelse af Nikolaj Plads (1907). Af andre Bygninger
kan fremhæves Kirken og Kapellanboligen i
Lumbsaas (Odsherred) (1895), Otto Benzon’s Hus
i Kristianiagade (Akademiets Aarsmedaille) (1896),
Kirken i Lynæs (1900), Statens Seruminstitut og
Direktørboligen paa Gl. Carlsberg (1901),
Hovedbygningen til Godset Talnoje (Grev Schuvaloff,
Rusland), Grosserer Adler’s Villa ved Nærum
(1903), Kirken i Istedgade (1908) og et Kapel
paa Hellerup Kirkegaard (1914). C. vandt 1902
eri Konkurrence om Bygninger paa Bispebjerg
Kirkegaard, hvor han opførte Indgang og
Kapel (1904), Nordre Kapel (1911) og Søndre
Kapel (1913). Under Forberedelse er
Aandssvagehospitalet ved Nørre-Sundby. - Af Privathuse
bør særlig fremhæves det 4-Etages
Beboelseshus paa Forchhammersvej. - C. har ydet et
værdifuldt Bidrag til Fornyelsen af den
moderne, danske Arkitektur paa et nationalt
Grundlag, idet han var en af de første, der benyttede
det 18. Aarh.’s Bygningskunst som
Udgangspunkt for en Del af sine Bygninger og forstod
i moderne Aand at give disse den egne Charme,
som var saa karakteristisk for det 18. Aarh.’s
Bygninger i Danmark. - Med det Kaufmann’ske
Legat var C. 1901 paa Studierejse i England og
Italien; fra 1904 var han i nogle Aar kgl.
Bygningsinspektør, 1905 blev han Medlem af
Akademiets Plenarforsamling og det flg. Aar af
Akademiraadet og Skoleraadet samt af Udvalget
for Christiansborgs Genopførelse; 1904-07 var
han Formand for Arkitektforeningen.
C. B-r.

Clepsinidæ, se Igler.

Clerc (fr.) [klæ’r] (af lat. clericus) brugtes i
Middelalderen over hele Europa, ogsaa her i
Norden, og bruges endnu i Frankrig om
Gejstlige, dog nærmest underordnede Personer. -
Da i tidligere Tider Skrivekunsten saa godt som
udelukkende var en Færdighed, der var
knyttet til den gejstlige Stand, og saaledes var et
Slags Særkende for alle C., kom Ordet
efterhaanden til at betyde Skriver ell. Kontorbetjent,
og denne Bet. har det endnu baade i Frankrig
og andre romanske Lande.
K. Hch.

Clerc, le [lö-’klæ’r], se Le Clerc, L. A. og S.

Clerfait [klær’fæ], Franz Sebastian de
Croix
, Greve, østerr. Feltmarskal (1733-98),
begyndte sin milit. Løbebane i Østerrig 3 Aar
før Udbruddet af Syvaarskrigen, der gav ham
rig Lejlighed til at udmærke sig. P. Gr. a.
udvist Dygtighed i Slagene ved Prag, Leuthen,
Hochkirchen og Liegnitz var han ved
Fredsslutningen naaet til Oberst. Han deltog i den belg.
Arvefølgekrig, under hvilken man forgæves søgte
at bevæge ham til Frafald fra Østerrig; men
navnlig i Tyrkerkrigene 1788-89 udmærkede
han sig særligt. Han førte her som
Feltmarskalløjtnant et selvstændigt Armékorps, med hvilket
han besejrede Tyrkerne ved Mehadia. Efter
Erobringen af Belgrad førte han Kommandoen i
Vallakiet og vandt her en glimrende Sejr ved
Calafatu, hvorved hele Vallakiet befriedes for
Tyrkerne. C. tog en meget fremragende Del i
den fr. Revolutionskrig 1792, i hvilken han
kommanderede det østerrigske Hjælpekorps under
Hertugen af Braunschweig. Han var
medvirkende ved Indtagelsen af Longwy og Verdun, slog
Franskmændene ved Croix au Bois, hvorved
Dumouriez blev tvunget tilbage til Chalons. Han
dækkede senere med stor Dygtighed Hertugen
af Braunschweig’s Tilbagetog, deltog i Slaget
ved Jemappe og ledede med Dygtighed Hærens
Tilbagetog, forenede sig med Hertugen af
Sachsen-Koburg og slog i Forbindelse med ham
Franskmændene ved Aldenhoven 1793, tvang
dem til at hæve Belejringen af Maastricht samt
afgjorde Slaget ved Neerwinden, men sloges
senere ved Wattignies. 1794 blev Forsvaret af
Vestflandern ham overdraget. Han sloges her
gentagne Gange af Pichegru, fik efter Hertugen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free