Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clemens, 17 Paver af dette Navn - Clemens, Alexandrinus, fremragende Kirkelærer ved Aar 200 - Clemens, Gustaf Adolf, dansk Maler og Raderer, f. 1870
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstsamlingerne og det vatikanske Bibliotek
berigede han. Forgæves erklærede han Parma og
Piacenza for et til Kirkestaten hjemfaldent Len,
da Fyrstehuset Farnese uddøde 1731; det
tilfaldt Don Carlos, som afstod det til Østerrig,
da han 1735 blev Konge i Neapel, som hvilken
C. gav ham Investituren. C. omgikkes med
Planer til at føre Protestanterne og de
Græsk-Katolske tilbage til Rom, men hans Forslag i den
Retning var betydningsløse. Han blev til sidst
blind og var stadig sengeliggende. Død 6. Febr
1740. (Litt.: Fabroni, De vita et rebus
gestis dementis XII [Rom 1760]).
16) C. XIII (1758-69). Carlo Rezzonico,
f. 1693 i Venedig, var Biskop i Padua og
Kardinal og blev 6. Juli 1758 Pave. Jesuitterne
ansaa ham for Pavedømmets bedste Værn, og han
satte Kirkestatens Eksistens paa Spil for at
forsvare dem. Hele hans Papat er optaget af Strid
med de kat. Magter for og imod Jesuitterne.
Som et Modtræk mod Jesuitternes Udjagelse fra
Spanien og Frankrig udstedte han 1765 Bullen
Apostolicum pascendi, i hvilken han gør
Kirkens Sag til eet med Jesu Selskab, der erklæres
for gennemtrængt af Fromhed og Hellighed.
Svaret paa Bullen var, at Jesuitterne udjoges
fra Neapel, Malta og Parma. C. fremtog derpaa
middelalderlige Vaaben som Band, Interdikt o. l.,
men det var det uheldigste, han kunde gøre i
Voltaire’s og Rousseau’s Dage. Frankrig
inddrog Avignon og Venaissin, Neapel Benevent og
Pontecorvo. 10. Decbr 1768 præsenterede de
bourbon’ske Hoffer C. en bestemt Fordring om
Ordenens Ophævelse, til hvis Behandling han
sammenkaldte et hemmeligt Konsistorium.
Dagen før dets første Sammenkomst døde han, 2.
Febr 1769. - C. arbejdede alvorlig for
Kirkestatens Opkomst (Udtørring af de pontinske
Sumpe) og søgte at fremme Præstestandens
Sædelighed (Forbud mod at Præster drev
Handel og gik i Teatret). (Litt.: Ravignan,
Clément XIII et Clément XIV [Paris 1854]).
17) C. XIV (1769-74). Giovanvincenzo
Ganganelli, f. 31. Oktbr 1705, en Lægesøn
fra San-Arcangelo ved Rimini, blev 18 Aar gl
Franciskanermunk og tog Navnet Fra Lorenzo,
drev grundige teol. og filos. Studier og fik et
anset Navn som Lærer i Ascoli, Bologna og
Milano. Benedikt XIV udnævnte ham til
Raadgiver ved Inkvisitionen og C. XIII 1759 til
Kardinal. I Kardinalkollegiet indtog han en
Mellemstilling mellem Zelanti (Jesuitpartiet) og de
Liberale, men han mente dog, at det var bedst for
Kirken at ophæve Jesuitterordenen; det var
derfor først efter lang Kamp, at han 19. Maj 1769
gik ud af Konklavet som Pave. 13. Decbr 1769
udsendte han en Encyclica, et Program for hans
Pontifikat, hvori han anbefalede Fyrsterne
Ærbødighed mod og Kærlighed til Kirken, hvis Vel
var Staternes Vel. 1770 ophævede han Bullen
In coena domini, der oplæstes hver
Skærtorsdag og bandlyste alle Ikke-Katolikker (se
Skærtorsdagsbulle). Efter i Stilhed og nøje at
have overvejet Jesuitspørgsmaalet udstedte han
16. Aug. 1773 Bullen Dominus ae redemptor
noster, hvorved Jesu Selskab ophævedes for
Kirkens Skyld. Frankrig tilbagegav derpaa
Avignon og Venaissin, Neapel Benevent og
Pontecorvo. - C. fremmede Handel og Industri og
grundlagde en ny Afdeling af den vatikanske
Skulptursamling. Han var en inderlig from
Mand, i hvem det franciskanske Ideal var
levende, han talte sjælden og levede i største
Tarvelighed, hvorfor Romerne ikke led ham.
Da han døde 22. Septbr 1774, mente man, at
Jesuitterne havde forgivet ham; det er
usandsynligt, men han troede selv, at de var i Stand
til det. (Litt: Theiner, Clementis XIV
Epistolæ et Brevia [Paris 1852]; Samme,
Histoire du pontificat de Clément XIV, I-II
[Paris 1852]; Uschner, »C. XIV« [2. Opl.,
Berlin 1867]).
(Litt.: Foruden de ved de enkelte særlig
anførte Kilder skal til disse Pavers Historie i
Alm. nævnes: Gregorovius, »Geschichte
der Stadt Rom« [Stuttgart 1859-73]; Ranke,
»Die römische Päpste« [Leipzig 1885; 8. Udg.]).
L. M.
Clemens, Alexandrinus, fremragende
Kirkelærer ved Aar 200. Titus Flavius C. fødtes
omtr. 150, maaske i Athen, døde omtr. 220.
Han var en vidt berejst og meget belæst
hedensk Filosof, blev Kristen og ved sin Lærers,
Pantænos’, Hjælp Lærer ved Kateketskolen i
Alexandria og Presbyter. Efter Pantænos’ Død
blev han Skolens Forstander. Under
Kristenforfølgelsen 202 flygtede han til Palæstina,
vendte maaske tilbage til Alexandria, men hans
Plads var optaget af Origenes. - Af hans Skr
er bevarede: Exhortatio ad Græcos, en
Formaningstale til Grækerne om at modtage
Kristendommen, Pædagogus, en kristelig Sædelære, og
Stromata, forsk. Afh. om Trossager, i 8 Bøger,
samt Quis Dives salvabitur. C. fandt i
Kristendommen Løsningen paa alle Gaader, den havde
Sandheden, som Filosofien søgte; men ligesom
Loven for Jøderne havde været en Opdrager til
Kristus, saaledes Filosofien for Hedningerne, for
hvem Gud ogsaa havde aabenbaret sig (logos
spermatikos). Herom talte og skrev han med
Begejstring og udkastede Tanker, som i Origenes
fandt en Jordbund, hvori de fik en glimrende
Vækst. C.’s filosofisk-kristelige Spekulationer
blev en af Grundstenene til den kristelige
Teologi, men Kristendommens sædelige Opgave har
han indskærpet saa godt som nogen (se
alexandrinsk Skole). (Litt.:
Stählin, »Beiträge zur Kenntniss der Handschriften
des C. Alex.« [Nürnberg 1895]; Wagner,
»Der Christ und die Welt nach C. von A.«
[Göttingen 1903]; Deiber, Clément
d’Alexandrie et l’Eglise i Mém. de l’Institut français
d’Archéologie orientale [Kairo 1904]).
L. M.
Clemens, Gustaf Adolf, dansk Maler og
Raderer, f. i Kbhvn 22. Juli 1870. Fra sit 10.
til sit 14. Aar levede han med sine Forældre
i Berlin; efter at være kommet tilbage til sin
Fødeby arbejdede han som Porcellænsmaler og
gennemgik Teknisk Skole samt Kunstakademiet,
hvorfra han fik Afgang 1896. Allerede 4 Aar
tidligere havde han udstillet sit første Arbejde
paa Charlottenborg; det var et »Gaardinteriør
fra en Maskinfabrik«, der vakte Opsigt ved
dygtig Behandling af Lysforholdene og paalidelig
Redegørelse for Rummet og blev købt til
Kunstmuseet (nu udlaant til Ribe Mus.). Derefter har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
