Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausius, Rudolph Julius Emanuel tysk Fysiker (1822-88) - Clauson-Kaas, Jens Adolph Friedrich, dansk Husflidslærer (1826-1906) - Claussen, Rasmus, dansk Politiker (1835-1905) - Claussen, Sophus Niels Christen, dansk Forf., f. 1865 - Claussen, Peder, norsk Provst (1545-1614)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udførte ved Hjælp af dette Princip og derpaa
bekræftede ved Forsøg. Men i Løbet af 1840’erne
viste Mayer, Colding og Joule, at Varme kan
forvandles til Arbejde, hvilket syntes at
stride mod Carnot’s Princip. Medens andre
Fysikere mente at burde afvente ny Erfaringer,
paaviste C. 1850 (Poggendorff’s Annalen, »Ueber
die bewegende Kraft der Wärme« etc.),
hvorledes Carnot’s Lære kunde omformes saaledes,
at dens Kerne bevaredes, medens den bragtes
i Harmoni med den ny Lære om Varmen som
en Energiform. Ogsaa som en af Grundlæggerne
for den »mekaniske Gasteori« (Poggendorff’s
Annalen 1857) maa C. nævnes, og til
Elektricitetslæren har han givet vigtige Bidrag. Under
Titlen »Die mechanische Wärmetheorie von R. C.«
(1876-91, 3 Bd, det sidste udg. efter hans Død)
er hans Arbejder over Varme, Elektricitet og
Gasteori ramlede. Desuden har han skrevet:
»Die Potentialfunktion und das Potential«.
K. S. K.
Clauson-Kaas, Jens Adolph Friedrich,
dansk Husflidslærer, f. 16. Maj 1826 i
Langenfelde, d. i Kbhvn 28. Oktbr 1906; han
gennemgik Landkadetakademiet i Kbhvn og gjorde
derefter Tjeneste som Officer ved Dragonerne,
Garden til Hest og det holstenske Grænsegendarmeri.
Ved Hærreduktionen 1866 afgik han som
Ritmester og oprettede nu et Institut til
Husflidens Fremme. Sammen med N. C. Rom
begyndte han 1871 Udgivelsen af »Nordisk
Husflidstidende«, og ved deres Initiativ stiftedes
1873 »Dansk Husflidsselskab«, hvis Sekretær C.
blev. Han afholdt desuden en Række Kursus for
Husflid med Statsunderstøttelse og arbejdede
ivrig for at faa Haandgerning anerkendt som
et Skolefag. Da han 1881 afgik som Sekretær
ved Husflidsselskabet, tog han Bolig i Dresden,
hvor han virkede som Husflidslærer for Blinde
indtil 1900, da han vendte tilbage til Kbhvn.
(C. N.). R. B.
Claussen, Rasmus, dansk Politiker, Søn
af en Gaardfæster paa Langeland, f. 3. Febr
1835, d. 5. Aug. 1905. Han var 1859-70 Fæster
paa sin Fødegaard, flyttede saa til Falster og
købte Gaard der. Denne opgav han 1874 og
grundlagde s. A. Venstrebladet »Lolland-Falsters
Folketidende«, som nu er et udbredt og
indflydelsesrigt Blad. C. har ogsaa en Tid været
Ejer af »Nakskov Tidende« og »Nyborg
Dagblad«. 1872 blev han, som havde erhvervet sig
en betydelig Indflydelse inden for den
Lolland-Falsterske Landbefolkning, valgt til
Folketingsmand for Nykøbing-Kredsen og blev senere
stedse genvalgt. Han tilhørte paa Rigsdagen
det forenede Venstre og sluttede sig ved dettes
Deling 1877-78 til den af Berg og Hørup ledede
radikale Gruppe. Senere hørte han i nogle Aar
til »de udtraadte«’s og derefter til den Hørupske
Gruppe. C. var 1880-92 Medlem af
Finansudvalget og til sidst dettes Formand. 1889
valgtes han til Folketingets 2. Viceformand. I
Efteraaret 1890 indledede han sammen med Bojsen
den ny Retning i Venstres Forhandlingspolitik,
der førte til Apr.-Forliget 1894. Efteraaret 1892
valgtes C. til Statsrevisor og Decbr 1894 til
Folketingets Formand, men genvalgtes efter
Valgene 1895 hverken som Formand ell. som
Statsrevisor, idet det jo nu var Forligsmodstanderne,
som sad inde med Flertallet. C. tog i en
Aarrække virksom og dygtig Del saavel i
Lovgivningsarbejdet som i Partiledelsen i og uden for
Rigsdagen og fik navnlig stor Bet. for
Lolland-Falsters Udvikling paa forskellige Omraader.
Efter Valgene 1895 spillede han ingen
fremtrædende Rolle paa Rigsdagen. Marts 1899 meldte
han sig ud af »det forhandlende Venstre«, og
1903 søgte han ikke Genvalg til Folketinget.
N. N.
Claussen, Sophus Niels Christen,
dansk Forf., f. 12. Septbr 1865 i Helletofte paa
Langeland, hvor Faderen, ovenn. R. C., var
Gaardfæster. 1884 blev C. Student og udgav i
Studenteraarene (1887) sin første Digtsamling
»Naturbørn«, der vakte Opsigt ved sin forsorne
Manierisme og en frisk og kaad Erotik, der pegede i
Retning ad Aarestrup. C., der derefter i en
Række Aar var knyttet til Provinspressen, fik
dog først et virkeligt litterært Navn ved to
nydelige, halvt symbolske, halvt
virkelighedsfarvede Købstadidyller, »Unge Bander« (1894) og
»Kitty« (1895), som med deres Blanding af
Prosa og Poesi, af Skælmeri og Ynde virker
meget indtagende (se navnlig Introduktionen til
»Unge Bander«: »Frøken Regnvejr«, vel det
betydeligste, C. har skrevet [omarb. Udg. 1912]).
Sinie Skildringer fra de danske Ølande har C.
senere fortsat i »Pilefløjter« (1899) og »Mellem
to Kyster« (1900). Nok saa ejendommelige og i
hele Anlægget originale er hams smaa
Rejsebøger »Valfart« og »Antonius i Paris« (begge
1896), der ved deres poesifulde Smaapludren
er noget for sig. C. har fremdeles skrevet et
Skuespil »Arbejdersken«. En Række Aar tog C.
Ophold i Paris og udsendte herfra kun nogle
mindre betydelige Smaabøger (»Trefoden« [1901],
»Djævlerier« [1904], »Eroter og Fauner« [1910]).
Efter sin Hjemkomst har han (1912) udgivet
en omfangsrig og karakteristisk Samling
»Danske Vers«, der i eminent Grad giver det
lunefulde og ligesom søgt tilfældige i C.’s
Produktion.
J. Cl.
Claussen [’klã^usən], Peder, norsk Provst,
f. 1. Apr. 1545 i Ekersund, d. 15. Oktbr 1614.
C. gik i Skole i Stavanger og blev ved Faderens Død
hans Eftermand som Præst i Undal paa Lister, kun
21 Aar gl., og allerede s. A. Provst over Listers
Provsti. C. var strengt luthersk og virkede for
Udryddelse af kat. Kirkeskikke og for Tiendens
rette Ydelse. Som gejstlig Tilsynsmand havde
C. mange Vanskeligheder med de stridige og
løsagtige Præster, men det lykkedes ham dog
efterhaanden at reformere disse. Ogsaa Almuen
var vrangvillig, og han kom fl. Gange i Strid
med nogle af sine Sognefolk, men han nød i øvrigt
stor Tillid hos disse og var stadig hjælpsom
mod dem; i verdslige Stridigheder stillede han
sig ogsaa ofte paa Almuens Side. C. døde i sit
70. Aar i sin Præstegaard; hans samtidige
Portræt hænger endnu i Søndre Undals Kirke. -
C. har faaet sit litterære Navn som Topograf og
Sagaoversætter. Han havde ikke studeret ved
noget Univ. og var aldrig kommet uden for sit
Fædrelands sydlige Stifter; men hans
Skoledannelse har været god, og den Stilling, han
tidlig kom i, bragte ham allerede i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
