Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Civilproces
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De største og mest følelige Ulemper ved den
gældende C. er dog dels dens Langsomhed, dels
dens slappe og utilstrækkelige
Sandhedsudforskning som Følge af Bevissystemets Mangler (jfr
Motiverne til Reformforslagene af 1880), dels
endelig, at der tillægges Formaliteten som saadan
noget for stor Vægt.
Til Belysning af Langsomheden blev i dette
Værks 1. Udg. eksempelvis nævnt, at af de c.
580 Sager, der Novbr 1894 verserede for selve
Landsover- samt Hof- og Stadsretten i Kbhvn,
var 1 paabegyndt 1886, 2 1888, 2 1889, 6 1890,
21 1891, 45 1892, 154 1893 og Resten i selve 1894.
Og dog var selve dette, at ikke saa faa Sager
saaledes henstod i Aarevis, ikke i sig selv nok
til at fordømme Systemet; thi der er utvivlsomt
adskillige Sager, hvis Beskaffenhed er saadan,
at det kan være Parterne ret ligegyldigt, om
Afgørelsen falder et Par Aar før ell. senere.
Mere Vægt maa der derimod tillægges dels det
Spild af Kraft, der finder Sted, hvor Sager, der
under en mundtlig Konference mellem Parter og
Dommer kunde afgøres i en Haandevending,
tværes ud igennem en Mængde i Maaneder ell.
Aar fortsat overflødigt Skriveri, dels og navnlig
dette, at selv i Tilfælde, hvor den ene Parts
Velfærd staar paa Spil, hvor Modparten
maaske forholder ham de eneste Midler, han har
til eget og Families Underhold, og hvor han
selv og hans Sagfører gør alt for at
fremskynde Sagen, kan den Vedk. - selv uden for
Tilfælde af ligefrem Chikane fra Modpartens
Side - risikere at se Maaned efter Maaned løbe
hen med Indlægsvekslen, Vidneførsel,
Skønsforretninger, Korrespondance etc., uden at han vil
være i Stand til for Retten at godtgøre, at
Modparten bruger længere Tid end nødvendigt ell.
traditionelt set passende. Hertil kommer saa,
at alle Sager ang. mindst 200 Kr i Kbhvn kan
føres gennem to, uden for Kbhvn gennem tre
Instanser, hvorved Maanederne let forvandles
til Aar. I Norge er Instanserne alene to, i Kria
endog kun een, medmindre Sagen angaar fast
Ejendom ell. en Værdi af mindst 1000 Kr.
M. H. t. den gældende danske og norske C.’s
Mangel paa Evne til at hjælpe den deri
interesserede Part til at faa den virkelige Sandhed
frem skal fremhæves, at det allerede kan være
vanskeligt nok at faa Sandheden frem under en
mundtlig og offentlig Procedure, hvor Dommer,
Parter og Vidner staar Ansigt til Ansigt, hvor
Dommerens Interesse vækkes ved den intensive
og æggende Kamp, der under hans Ledelse
foregaar for ham, hvor hvert Spørgsmaal har
Mulighed for at faa en øjeblikkelig Besvarelse, der
maaske kaster nyt Lys over Sagen ell. viser et
nyt Spor, som straks kan forfølges videre, hvor
Part og Sagfører har Adgang til at krydsafhøre
Modpart og Modvidner, hvor hver den, der
afgiver Forklaring, løber den Risiko at blive
øjeblikkelig og offentlig desavoueret, om han paa
noget Punkt afviger fra Sandheden. Men
selvfølgelig bliver Chancerne for at faa den
virkelige Sandhed frem betydelig ringere, hvor
denne, som i den gældende danske og norske
skriftlige Procedure, skal uddrages af Indlæg o. a.
Akter, ofte overdrevent vidtløftige og fulde af
Gentagelser, i hvilke den ukendte Part dækker
sig bag sin Sagførers Behændighed, og usete
Vidner - maaske modvillige, ligegyldige ell.
ukyndige om, hvad Sagen egl. drejer sig om
- under Afhøring for en Dommer, der ofte i
øvrigt kun kender lidet til Sagen, giver
Forklaringer, der let kommer til at se ud af mere
ell. mindre, end de i Virkeligheden fortjener,
hvortil endnu kommer, at Dommerens Skøn
efter den gældende Ret delvis bindes ved de ikke
ubetydelige Rester af lovbunden
Bevisbedømmelse, der endnu er bevarede (se Bevis).
Ved den Ovenstaaende Kritik af dansk C. maa
dog nu flg. bemærkes: Langsomheden og de
denne ledsagende Ulemper var nærmest
stigende indtil 1910. Ved Udgangen af 1909 saa f. Eks.
Landsover- samt Hof- og Stadsrettens Retsliste
saaledes ud: Det samlede Antal ved
Hovedretten verserende Sager var da naaet op til 788,
og deraf var 1 begyndt i 1900, 1 i 1902, 3 i
1903, 3 i 1904, 6 i 1905, 12 i 1906, 41 i 1907, 160
i 1908 og 561 i 1909. Da derhos
Retsplejereformens Gennemførelse stadig trak i Langdrag,
rejstes der en Bevægelse for allerede paa den
gældende Procesordnings Grundlag at indføre
mere tilfredsstillende Forhold (jfr i saa
Henseende bl. a. en kort, men energisk Appel fra
Højesterets Justitiarius Niels Lassen i »Ugeskrift
for Retsvæsen« 1910 B., S. 121: »Til
Overvejelse«), og ved samvirkende Bestræbelser fra
Dommernes og Sagførernes Side er det da
ogsaa siden lykkedes - uden anden Bistand fra
Lovgivningsmagten end nogle Smaalove, der
foretager nogen Ændring m. H. t. Overretterne
og Sø- og Handelsretten (L. Nr 261 og L. Nr
262 af 22. Decbr 1910) at fremskynde
Proces-Behandlingen saa vidt, at f. Eks. Landsover-
samt Hof- og Stadsrettens Retsliste - skønt
Antallet af ny tilkommende Sager paa ingen Maade
er aftaget -, ved Udgangen af 1914 viste et
Antal af i alt ikkun 307 verserende Sager, hvoraf
7 var paabegyndte 1913, alle de andre i selve
1914.
For at raade Bod paa de ovenomtalte
Mangler ved den hidtil gældende skriftlige danske
C. samt i det hele for at gennemføre det i dansk
Grl. af 1849 §§ 76 og 79 (§§ 69 og 72 i Grl. af
1915) angivne Program (Retsplejens Adskillelse
fra Forvaltningen, Mundtlighed, Offentlighed,
Nævninger i visse Straffesager), blev der i
Danmark allerede 1868 nedsat en Kommission, hvis
Arbejde for C.’s Vedk. udmundede i et, navnlig
af Nellemann udarbejdet, Forslag til Lov om den
borgerlige Retspleje, hvilket forelagdes Rigsdagen
første Gang i Samlingen 1880-81, men uden
at blive gennemført. Maj 1892 blev paa
Foranledning af Folketinget en ny
Regeringskommission nedsat til at gennemgaa de foreliggende
Forslag. Denne Kommission tilendebragte sit
Arbejde 1899, og paa Grundlag heraf har
Reformforslag atter og atter været forelagt
Rigsdagen, hvor de sluttelig - efter at være
samlede i en Lov, omfattende baade
Retsorganisationen, C. og Straffeproces og efter paa
adskillige Punkter, navnlig af økonomiske
Grunde at være paa uheldig Maade omformede -
under daværende Justitsminister Alberti’s Ægide
blev vedtagne og udkom som Lov 16. Juni
1908. Da man imidlertid ønskede Alberti’s Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
